Meget indsmigrende og utryksfuld i smagen med stor rigdom domineret af syltede kirsebær, mørke frugter og flot afrundede tanniner. Nyd den afkølet til 11-12 grader som apéritif, frokost og til lette grillretter.
Bouleys Passetoutgrain er lavet på et blend af 70% Pinot Noir og 30% Gamay, der kommer fra sydøst vendte marker ved foden af Volnay-skråningen. Druerne håndhøstes. Halvvejs gennem gæringen flyttes mosten fra store tanke til mindre tønder, hvor den ligger i 12 måneder.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Bouley siden 2018. Hos Pierrick Bouley er know-how og glæden ved vin gået i arv fra far til søn i seks generationer. Huset har hjemme i Volnay - en lille by i hjertet af Côte d'Or - som er berømt for sine særligt fine og elegante vine, der ikke kan undgå at charmere. Pierrick begyndte gradvist at overtage hovedansvaret for vinifikationen fra sin far på vingården i 2014 og har siden 2018 tegnet domænet. Huset har siden 2009 været drevet efter det øko-lignende koncept "lutte raisonnèe". Pierrick går videre ad den vej: Mængden af svovl er yderligere reduceret, og der bruges kun naturlig gær.
Bouleys parceller strækker sig fra Beaune og Pommard til Volnay, Monthelie og Saint-Romain. Det er en smuk mosaik af terroirs, hvor vinbondens kundskab og arbejde med de unikke "climats" skaber den personlige vin. Vinmarkerne ligger gunstigt placeret i 220-300 meters højde med en optimal mængde af solskinstimer. Udbyttet holdes nede for at få det bedste frem i druerne: frugt og elegance i Village Appellation vinene og fylde og harmoni i Premier Cru vinene. Al høst foregår i hånden. Generelt afstilkes druerne inden gæringen, der foregår i traditionelle åbne beholdere. Druerne gærer i 10-12 dage eller mere med daglig omrøring. Herefter lagrer vinen ca. 18 måneder i franske egetræsfade. Bouley bruger en kombination af 25% ny eg alt afhængig af vinen.
Bourgogne Passetoutgrain er lavet på druerne Pinot Noir og Gamay. Det er en regions-Appellation, hvor druerne kan komme fra flere marker i hele Bourgogne. Vinen skal indeholde minimum 1/3 Pinot Noir og må max indeholde 2/3 Gamay.
Blending sker allerede, når druerne hældes i karrene. Vinen karakteriseres ved at have masser af frugt og en god textur i smagen, og en duft af muld, vildt og syltede kirsebær. Vinen er meget saftig, hvilket gør den til et glimrende match til fingersnacks, det store frokosbord, grøntsagstærter og diverse salater.