Noget af det største man kan nå på Pinot Noir druen. En flot spænding mellem slank, saftig elegance og et lurende, højt frugttryk med primærfrugtig brombær, blåbær og stikkelsbær samt silkebløde tanniner, jordtoner og blomsterblade, der venter på yderligere udvikling: Et muskelbundt med livremmen spændt indtil videre… Nogle skønner den optimal at nyde fra 2030-40.
Den syd-østvendte parcel på 0,2 ha. er i den nederste del af marken, med brun limsten og mergel, og ligger i ca. 270 m.s højde. Der er høstet 35 hl. / ha. fra vinstokke plantet fra 1940'erne til 1960'erne. Druerne er i årgangen gæret i 50% hele klaser; kun med naturlig gær i ståltanke. Der er lavet tre fade, et i ny eg og to i ældre fade. Efter sammenstikning hviler vinen 3 mdr. i ståltank. Ingen klaring og kun meget let filtrering.
Camille Giroud begyndte oprindeligt i 1865, da han giftede sig med en kvinde fra en bødker- og negociant-familie, hvis firma han gik ind i. I 1903 fik firmaet hans navn, med hovedkvarter i Beaune, hvor det stadig er. I de første årtier købtes kun druemost til egen vinifikation og lagringsegnede vine til videre udvikling. Efter 2. verdenskrig begyndte flere og flere dyrkere at producere og markedsføre egne vine, hvilket efterhånden gjorde det sværere for mindre negocianter, at få det til at løbe rundt.
3. generation, Bernard og François Giroud, begynder i 1990'erne kun at købe druer til egen vinifikation og deres første, egen mark i Beaune i 1993, samt flere derefter. Da økonomien er presset, og de er uvillige til at sælge familiens livsværk til en stor koncern, påtager deres mangeårige, amerikanske importør og ven, Becky Wassermann, sig opgaven og ender med selv at overtage ledelsen, med finansiering fra velhavende, amerikanske vinelskere og vinmagere. Hun døde i 2022.
I 2001 ansættes en ung ønolog, David Croix, som -udover at drive Camille Giroud's egne marker- omlægger druekøb til faste langtidskontrakter med dyrkere i flere forskellige kommuner, så man også får indflydelse på markarbejdet. En ny gæringskælder med topmoderne udstyr bygges, og det store lager af ældre stjernevine organiseres til løbende auktionssalg. I vinifikationen lægges mere vægt på afspejling af vinens terroir, og huset får efterhånden et fint ry for deres vine. David Croix laver 2016-årgangen sammen med Carel Voorhuis. Han har lavet vin på et stort Bourgogne domæne siden 2003, overtager fra 2017-årgangen og fortsætter den stil og det niveau, Camille Giroud er blevet respekteret for.
Gevrey-Chambertin i den nordlige del af Côte de Nuits er kommunen med den højeste koncentration af Grand Cru marker, hvis legendariske Chambertin og Chambertin-Clos-de-Bèze vine blev nydt af Napoleon. Historien siger endda, at han bad sine folk gøre honnør, når de passerede vinmarkerne! Vinene herfra er meget efterspurgte grundet deres kombination af råstyrke og blødhed.
Vinen vokser i ca. 240 - 300 m.s højde. Grand Cru markerne ligger i et bælte på midtskråningen syd for byen med de fleste Premier Cru'er lige under og nord for, tæt på byen. Med et vinareal på 435 ha., udover Grand Cru'erne, er produktionen relativt stor, men efterspørgslen altid større! Navnet "Chambertin" har været brugt siden 1200-tallet og indgår i alle ni Grand Cru navne. Kommunen var den første til at tilføje sin berømteste mark til kommunenavnet i 1847; et eksempel som ti andre kommuner senere har fulgt.
Chambertin er et af de mest ikoniske vinnavne i verden, og det er kun forstærket gennem tiden, ikke mindst ved dens status som Kejser Napoleons yndlingsvin. Han er refereret for at fortælle en ven om et damebekendskab: "Jeg kan ikke huske, hvad hun hed, men vi drak Chambertin".
Arealet på 13,6 ha. er uden naboen "Clos-de-Bèze", der også må sælges som Chambertin. Den tynde kalkjord er mager, stenet og veldrænet med fast klippe under. Højden er 240 -300 m. Der er lidt ler og spredt mergel i de nedre dele af marken, som vender stik øst og grænser til skoven ovenfor. Navnet skyldes en ejer fra Borgondo folket, før romerne kom. Den har været kendt som Bertin's mark siden 1200-tallet. Vinene herfra er meget komplekse, koncentrerede og længelevende.
2018 årgangen er der generelt stor begejstring for over hele Bourgogne. Det tidlige forår var meget varmt og til tider vådt, med angreb af meldug, mest i Côte de Nuits, som gjorde det meget arbejdsomt, især for økologiske producenter. Blomstring og frugtsætning i juni var fin over det hele.
Bortset fra lidt lokale haglskader var hele sensommeren glimrende med normal nedbør, god varme uden voldsom hede, og soltimer over gennemsnittet. Nætterne var kølige nok til at holde syreniveauet oppe, og høsten foregik ret afslappet uden tidspres, med gode muligheder for at høste de enkelte steder på det optimale tidspunkt.
I Chablis er man lettet over en årgang uden forårsfrost, hagl og større rådproblemer. Vinene tyder på at blive afbalancerede med god substans og lagringspotentiale, uden at hælde til hverken den eksotiske- eller ultra-ranke side.
Hvidvinene i Côte d'Or har generelt en meget fin kvalitet med både frugtdybde, pæn syre, præcision i udtrykket og godt lagringspotentiale. Rødvinene havde en høj modenhed i druerne ved høsten. Vinene har en koncentration over norm, men uden at miste friskheden. De bedre forventes at ville lagre meget fint.
De sydlige områder har generelt klaret sig fint, især fra højtliggende marker, når vinifikationen blev godt tilpasset de høstede druers karakter, så friskheden blev bevaret.
