2020 Clos de Vougeot Grand Cru, Marchand-Tawse

Den berømte mark har altid haft navnet som magnet, men lokale observatører finder den generelle kvalitet fra marken i 2019 højere end i mange år, da tæt frugtfylde og en utrolig syrefriskhed går op i en højere enhed. Druerne til denne vin kommer fra den øvre, mest kalkprægede del af den store mark. Vinstokkene er 35 år, og alt er håndarbejde. Lagringsvin, hvor navn og indhold stemmer overens.

Parcellen ligger på Echezeaux-siden (syd) lige nedenfor slottet, hvor overjorden er tynd med limsten og lidt ler over solid limstensklippe. Vinen er lavet af deres ankermand Thomas Dinel. 5 dages kold udblødning med 20% hele klaser. I starten af gæringen to daglige pigeage / nedtrykninger af faststofferne i mosten, som senere overgår til de blidere overpumpninger; i alt 21 dage.
Vinen er lagret i 20 mdr. Først i 100% nye egefade, hvori den malolaktiske / æble-mælkesyregæringen foregår; derefter omstikning til ældre fade. Ingen klaring eller filtrering.

Vougeot er en lidt speciel kommune i Côte de Nuits, beliggende mellem Vosne-Romanée og Chambolle- Musigny. Den har kun ca. 70 ha. plantet med vinstokke og domineres helt af Clos de Vougeot Grand Cru med ca. 70% af arealet. Der er fire 1. Cru-marker langs nordvæggen af Clos de Vougeot og nogle village-marker. Der laves overraskende meget hvidvin for en Côte-de-Nuits kommune.

Clos de Vougeot Grand Cru ligger ved byen Vougeot i Côte de Nuits. I denne appellation findes kun én Grand Cru mark, nemlig Clos Vougeot. Det unikke ved denne mark er, at den producerer 3 gange så meget vin, som i resten af kommunen tilsammen! Den er 50 hektar stor og har over 80 ejere. Vinbroderskabet "Confrérie des Chevaliers du Tastevin" holder sine ceremonier i slottet, der oprindeligt var cistercienserkloster.
Marken blev konfiskeret fra kirken under revolutionen og solgt i mindre dele, som igennem tiden er blevet yderligere delt ved arv. Jorden består meget af grus og kalk i markens øvre del, der giver mere elegante vine, mens den nedre del har mere ler og mergel, der giver mere kroprige, faste vine. Mad så mange producenter og varierende jordbundsforhold kan vinene være ganske forskellige i stil. Marken har haft Grand Cru-status fra 1937.

Marchand-Tawse er resultatet af et atypisk makkerpar, forenet ved deres fascination af Bourgogne: Pascal Marchand er oprindeligt sømand fra den fransktalende provins Quebec i Canada (!). Han havde, da han begyndte for sig selv, gennem 15 år skabt sig et navn i Bourgogne ved arbejde for respekterede domæner som Comte Armand og La Vaugeraie, samt Pinot Noir projekter i Vestaustralien.

Moray Tawse, finansmand og vingårdsejer i Ontario i Canada, gav ham den økonomiske mulighed. Han havde Bourgogne som forbillede i sin vinproduktion og fik fra 2006 Pascal Marchand som konsulent. De gik all-in, fik en vinkælder i Nuits-Saint-Georges og har netop færdiggjort en nyindrettet kælder i Beaune, specielt til hvidvine. I et interview med "Bourgogne Aujourd'hui" blev han spurgt, om det er en rentabel investering, han har gjort. "Nej, det er en sentimental investering. Jeg har investeret her for at prøve at give mit beskedne bidrag til historien i det, jeg betragter som den største vinregion i verden...".

Projektet har fra starten været tænkt biodynamisk, men uden certificering, da der bruges mange druer fra marker ejet af andre dyrkere, selv om bio-standarder for markarbejdet overholdes . Månekalenderen følges i alle processer, og brugen af svovl er minimal. Der plukkes i små 17 kg. kasser, så druerne ikke presser hinanden i stykker. Der bruges kun naturlig gær og lange macerationstider før presning for at udtrække smagsstofferne så blidt som muligt. En meget tidkrævende verikalpresse bruges til små cuvéer og en pneumatisk til de større.
Gæringskarrene er åbne og af træ, som Pascal Marchand holder af pga. deres store træghed overfor temperaturændringer. Egefadene er fra fire forskellige skove og kun let toastede. Nye fade bruges fra 10 - 100% afhængigt af vinen og årgangen. klaring bruges ikke til rødvine, og filtrering meget sjældent.

2019 Bourgognes høje kvalitet har overrasket selv vinbønderne! En sjældent sete kombination af høj frugtintensitet, mineralitet, sprød syre og lagringsegnede tanniner er bemærkelsesværdig efter en vækstsæson, der gav en del panderynker.
En meget tør vinter efterlod jorden med ringe vanddepoter før en kølig og våd forsommer, der gav blomstringen svære betingelser, som reducerede det potentielle udbytte fra start. Frost mellem 5. og 15. april, især i det sydlige Côte de Beaune, ramte især Chassagne-Montrachet hårdt. Juni og det meste af juli blev varme og meget tørre med to deciderede hedebølger, som satte væksten mere eller mindre i stå mange steder. Heldigvis havde de fleste dyrkere ikke fjernet for mange blade på vinstokkene, så druerne ikke blev brændt af solen.

Heden viste sig senere at have haft ringe indflydelse på frugtkvaliteten, da de højeste temperaturer kom før veraison / farveskiftet. August var nærmest ideel med passende temperaturer, lidt nedbør og kølige nætter, der holdt på syren. Temperaturstigning igen i begyndelsen af september gav nervøsitet for et for højt sukkerniveau, så høsten begyndte i Maconnais fra 6/9 med Côte d'Or nogle dage senere.
Samlet set blev tiden fra blomstring til høst lidt længere end de 100 dage, der er den klassiske målestok. Soltimerne fra april - september blev 15% over gennemsnittet, og pga. den sparsomme mængde vand var druerne ret små med meget skind i forhold til frugtkød. Syreniveauet var forbløffende højt, domineret af vinsyre, der giver friskhed i vinen og afbalancerer alkohol, mens æblesyren, der ændres til rund mælkesyre ved den malolaktiske gæring, var lav.

Den høje og afbalancerede kvalitet er gennemgående også på de mindre ambitiøse prisniveauer. Det gælder også hvidvinene, hvor de, der søger den klassiske, rankere stil, ligesom i årgang 2018 bør se efter de køligere områder som fx Hautes-Côtes og Ladoix. De traditionelle stjernekommuner mod syd har generelt lavet vine med mere tyngde og bredde.