2021 Marsannay, Marchand-Tawse

Den nordligste kommune i Côte de Nuits er kendt for rødvine, der har den egnstypiske krydderi-kant men, hos Marchand-Tawse, også er luftige, frugtnære og kan nydes tidligt. Gæring med 15% hele klaser for at give vinen en umiddelbart mere saftig karakter og kun 15% ny eg i 14 mdr. Charmevin allerede som ung.

Druerne kommer fra lieu-dit "En la Poulotte" med ler og limsten, som ligger ved Couchey syd for Marsannay, der har samme appellation. Vinen gæres skånsomt efter 5 dages kold maceration. Efter malo-laktisk- / æble-mælkesyre gæring i træfadene omstikkes vinen en gang. Den klares og filtreres ikke før tapningen.
Der bruges egefade fra Jupilles-skoven, der har Loiredalens kystklima og vokser på kalk, skifer og sandsten. Træ herfra er kendt for et lavt fenolindhold, der ikke tilfører bitterstoffer til vinen og lader dens mineralitet komme i første parket.

Marsannay er den nordligste kommune i Côte de Nuits, som også dækker vinene fra Couchey mod syd. Der er ca. 240 ha. i produktion, langt mest røde druer, men der laves også hvidvin. Som den eneste kommune har Marsannay egen AOP for rosé. I resten af Côte d'Or må rosé "kun" hedde "Bourgogne". To marker ventes, som de første, nu at få 1. Cru-status.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Marchand-Tawse siden 2018. Marchand-Tawse er resultatet af et atypisk makkerpar, forenet ved deres fascination af Bourgogne: Pascal Marchand er oprindeligt sømand fra den fransktalende provins Quebec i Canada (!). Han havde, da han begyndte for sig selv, gennem 15 år skabt sig et navn i Bourgogne ved arbejde for respekterede domæner som Comte Armand og La Vaugeraie, samt Pinot Noir projekter i Vestaustralien.

Moray Tawse, finansmand og vingårdsejer i Ontario i Canada, gav ham den økonomiske mulighed. Han havde Bourgogne som forbillede i sin vinproduktion og fik fra 2006 Pascal Marchand som konsulent. De gik all-in, fik en vinkælder i Nuits Saint Georges og har netop færdiggjort en nyindrettet kælder i Beaune, specielt til hvidvine. I et interview med "Bourgogne Aujourd'hui" blev han spurgt, om det er en rentabel investering, han har gjort. "Nej, det er en sentimental investering. Jeg har investeret her for at prøve at give mit beskedne bidrag til historien i det, jeg betragter som den største vinregion i verden...".

Projektet har fra starten været tænkt biodynamisk, men uden certificering, da der bruges mange druer fra marker ejet af andre dyrkere, selv om bio-standarder for markarbejdet overholdes . Månekalenderen følges i alle processer, og brugen af svovl er minimal. Der plukkes i små 17 kg. kasser, så druerne ikke presser hinanden i stykker. Der bruges kun naturlig gær og lange macerationstider før presning for at udtrække smagsstofferne så blidt som muligt. En meget tidkrævende verikalpresse bruges til små cuvéer og en pneumatisk til de større.

Gæringskarrene er åbne og af træ, som Pascal Marchand holder af pga. deres store træghed overfor temperaturændringer. Egefadene er fra fire forskellige skove og kun let toastede. Nye fade bruges fra 10 - 100% afhængigt af vinen og årgangen. Klaring bruges ikke til rødvine, og filtrering meget sjældent.

Bourgogne årgang 2021. Koldt og vådt er nok de mest rammende ord at sætte på årgang 2021. Frosten satte ind i start april og ødelagde store dele af de nye skud på stokkene, hvilket reducerede det endelig høstudbytte betragteligt. Værst gik det ud over Chablis. Sommeren var kølig og regnfuld og selvom vejret blev bedre i løbet af august, var der stadig generelle udfordringer på kvalitet og volumen, da høsten satte ind i sidste halvdel af september. For at komme i mål med kvaliteten, var der stor indsats ved sorteringsbordene for at undgå råd og andre relaterede sygdomme i druerne. Ligeledes har de færreste producenter benyttet sig af 100% helklasegæring, da stilkene var for umodne og ”grønne”. Selvom om året var en stor udfordring for producenterne og mængderne er små, er kvaliteten i de vine, der kom ud af det til gengæld høj. Bourgogne 2021 byder på lette, florale røde og elegante hvide med et flot syrebid, som står i fin kontrast til de tre foregående varme årgange 18, 19 og 20.