1.000,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage

Gå tilbage

Gå tilbage
2021 Monthelie les Clous, 1.Cru, Pascal Bouley
Årgang
2021
Alc.
12,5%
Område
Bourgogne
Land
Frankrig
1.000,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Pinot Noir (100%) |
Alkohol % | 12,5% |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2021 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 342221 |
Beskrivelse
En sprælsk vin i den lettere ende af tyngdeskalaen, men smagen er der ikke sparet på: Jordbærfrugt med skovbund og fin mineralitet. Fast bygget trods den svævende frugtstil. Fra 0,6 ha. med 60-årige vinstokke.
Hos Pascal Bouley er know-how og glæden ved vin gået i arv fra far til søn i fem generationer. Familiens dedikerede arbejde belønnes med priser til vinene og kundernes loyalitet. Huset har hjemme i Volnay - en lille by i hjertet af Côte d'Or - som er berømt for sine særligt fine og elegante vine, der ikke kan undgå at charmere.
Næste generation, Pierrick Bouley, har studeret vin i Beaune og Dijon og arbejdet hos Felton Road i Central Otago, der hører til den New Zealandske Pinot Noir elite. Han har været hjemme på domænet siden 2009 og har fra 2014-16 gradvist overtaget hovedansvaret for vinifikationen fra sin far. Han blev "Meilleur Jeune Vigneron" i 2018. Domænet har siden 2009 været drevet efter det øko-lignende koncept "lutte raisonnèe". Pierrick går videre ad den vej: mængden af svovl er yderligere reduceret, og der bruges kun naturlig gær.
Bouleys parceller strækker sig fra Beaune og Pommard til Volnay, Monthelie og Saint-Romain. Det er en smuk mosaik af terroirs, hvor vinbondens kundskab og arbejde med de unikke "climats" skaber den personlige vin. Vinmarkerne ligger gunstigt placeret i 220-300 meters højde med en optimal mængde af solskinstimer.
Udbyttet holdes nede for at få det bedste frem i druerne: frugt og elegance i Village Appellation vinene og fylde og harmoni i Premier Cru vinene. Al høst foregår i hånden. Generelt afstilkes druerne inden gæringen, der foregår i traditionelle åbne beholdere. Druerne gærer i 10-12 dage eller mere med daglig omrøring. Herefter lagrer vinen ca. 18 måneder i franske egetræsfade. Bouley bruger en kombination af 25% ny eg alt afhængig af vinen.
Monthelie er en lille landsby, der er så dedikeret til vin, at "en kylling ville dø af sult under høsten her". Der er 123 ha. marker, hvor ca. 85% er plantet med Pinot Noir. Hvidvinene dyrkes hovedsageligt på den lidt dybere jord mod Meursault. De røde druer vokser på ret mager jord med rødt ler og mergel over limstenen, der bærer hele områdets karakter.
Kommunen er sydøstlig nabo til Volnay og opfattes af mange som dennes lillebror: Vinene ligner meget med en gennemgående charmerende, ret blød og elegant stil, men generelt en smule mindre raffinerede end Volnay's, afhængigt af producent og den præcise lokation.
Der er 15 stk. 1.Cru's, der omfatter næsten 1/3 af Pinot Noir arealet. De fleste ligger i den del af kommunen, der er tættest på Volnay. Vinene er oftest åbne og givende ret tidligt, men de bedste har også fine udviklingsmuligheder i en længere årrække.
Premier Cru "Les Clous" er en højtliggende, sydøstvendt mark, som får mest sol først på dagen. 280 m. højdekurven går gennem den, så nætterne er oftest kølige, til gavn for syrebalancen i vinen. Limstenen er tæt på overfladen her og tilfører god mineralitet til vinene. Det er, sammen med "Les Duresses", eneste 1.Cru marker, der ligger tættere end de øvrige på Auxey-Duresses kommune mod øst.
Bourgogne 2017 begyndte med en mild vinter, så knopperne var godt i gang, da den frygtede frost kom d. 28. april. I modsætning til 2016 var den varslet, så der blev samarbejdet i lokalsamfundene om at brænde halmballer kl. 4 om morgenen og sågar leje helikopter i Chassagne-Montrachet for at cirkulere luften. Yderligere var fugtigheden langt mindre end året før, så skaderne blev små og spredte. Côte d'Or gik fri af hagl, som kun ramte Beaujolais. Juni var solrig og varm, juli blandet men uden større problemer og august varm og tør. Vejret blev køligere med spredt regn i september, men frugten var moden, koncentreret og meget sund, så der var ingen panik m.h.t. høsten.
Selv i de varme perioden var nætterne kølige, så syreniveauet i druerne blev fint, kvaliteten særdeles stabil, næsten uden behov for sortering de fleste steder, og der er generelt meget fin struktur i vinene. Udbyttet er samlet set lidt over et tiårs gennemsnit og hele 50% over det diminutive udbytte i 2016. Endelig en årgang hvor der både er kvalitet og en pæn mængde vin.
Relaterede produkter
c4wtskku1q
9miuzme505qo1sthwpuodsaszliuwynzn
tr2igcbxr6nwxs8uy6rja
DKK 000,00
DKK 000,00
080gqmls655w
h4jeq4b3l1rev7zcce0k57a2149ylhubg
9f0pe46ajf7awdutvbh2a5
DKK 000,00
DKK 000,00
n3c7jiaipxa
u3dbq2fl3u8qypfumghp5nn8dbnmpuij
bb2jdqjappda9oyvxn1j1f
DKK 000,00
DKK 000,00
r4auo5el3a
4ph1bsb1fyn9nr0f0p67po51qaama41iq
qgecip7ifknpn7j19e9iub
DKK 000,00
DKK 000,00
d8mwjk2n9lc
vz3ndw6m3ro8w7b5ui1glmwh1dgmxtkyc
hx302erqu82ak877wsv0v
DKK 000,00
DKK 000,00