En vin med vedvarende saft og frugt som røde bær og frugter, en overraskende blødhed og frisk syre. Vinen er lavet på 100% Blauburgunder / Pinot Nero, der hhv. er det østrigske og italienske ord for Pinot Noir. Det er en alsidig vin der både kan nydes uden mad, og som smager skønt til velsmagende retter med pasta, grøntsager og fjerkræ.
Druerne er håndhøstet fra marker, der ligger i 350-450 meters højde med jord af kalkholdig ler og grus. Klimaet er mildt. Det influeres af Middelhavet med masser af sol om dagen. Om natten sender de omkringliggende bjerge kølige vinde ned over vinmarkerne og bidrager med at holde druerne friske og sunde.
I vineriet macererer druerne ved 26 grader. Vinmageren anvender to teknikker til at udtrække så meget farve og smag fra druerne som muligt: Mosten pumpes over dagligt, og massen af druer i toppen skubbes ligeledes ned i mosten dagligt. Både gæring og lagring af vinen sker i en kombination af franske barriques, ege fade og ståltanke i minimum 6 måneder.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Cantina Tramin siden 2010. Cantina Tramin er et af mange kooperativer i området ved foden af Dolomitterne, men det udmærker sig ved at have fået stor respekt for sine vine internationalt. Det blev startet af den lokale sognepræst i 1898, men det er den nuværende leder Willi Stürz, som har formået at skabe en enestående korpsånd blandt de næsten 300 ejere af 245 ha. marker. Han kom tilbage til sin fødeby som uddannet vinmager i 1989 og har ikke stået stille siden. Al dyrkning, markpleje og høst koordineres omhyggeligt, og vinene har nået en sådan kvalitet, at Tramin tyve gange har haft en 3-glas vin (topklasse) i vinguiden Gambero Rosso, og huset er generelt vurderet med to stjerner som kun 30 i hele Italien. Willi Stürz blev årets vinmager i Gambero Rosso i 2004.
Der er nyligt bygget et nyt vinhus i avanceret design, hvor al flytning af most og vin sker ved tyngdekraft. Cantina Tramin har fået "Vini Buoni EcoFriendly Award" for bæredygtig drift og lavt energiforbrug.
Tramin ligger i Italiens nordligste region, Trentino-Alto Adige/Sydtyrol, der grænser op til Østrig i nord og Schweiz i nordvest. Trentino og Alto Adige er navnene på regionens to provinser. Alto Adige er det italienske ord for Sydtyrol, og Sydtyrol er det østrigske navn. De lidt forvirrende navne på provinserne og selve regionen bevidner om et område, der har været styret af forskellige lande med forskellige sprog på forskellige stadier.
Sydtyrol var en del af det Østrig-Ungarske imperium indtil 1919, hvor en traktat efter Første Verdenskrig førte til, at den blev indlemmet i Italien. Størstedelen af befolkningen her har tysk som første sprog, og vintraditionerne er mere østrigske end italienske. Området er ekstremt bjergrigt og er på samme breddegrad som Bourgogne. Vinmarkerne ligger næsten alle i tilknytning til Adige floden og de sidedale, dens bifloder har skabt. Jorden er meget mineralrig, og muligheden for at modne druer så højt, som mange af markerne ligger, skylder at opvarmet vind fra dalbundene stiger op ad skråningerne. Den næsten konstante bevægelse i luften er også væsentlig for at holde svamp og andre vinmarkssygdomme væk.
Området fik appellation i 1975 og bruger et hav af lokale druer. Dog har markedsforholdene tilskyndet til at plante de internationalt kendte, så syv druesorter, overvejende hvide, står nu for 2/3-del af de ca. 4600 ha. marker. Den eneste lokale af disse er den røde Lagrein. Vinene er generelt kendetegnet ved en fin balance mellem modenhed og en stringent kølighed, da de fleste marker har meget lave nattemperaturer.
