En ung frisk let-at-drikke vin. Tiltalende med bred appeal og charmerende smag: Frugtrig, levende og sprød med fint velafbalacerede tanniner og syrer og med en tilfredsstillende og frugtig eftersmag. Den passer til et bredt udsnit af mellemfyldige, mellemkrydrede pasta og kødretter, men også til pizza og rustikke grøntsagsretter.
I det gamle Firenze var Spezieri de folk, der blandede krydderier. Vinen er opkaldt efter denne gamle tradition, da den er lavet på Sangiovese og den lokale Ciliegiolo-drue samt andre druer: 40% Sangiovese, 20% Ciliegiolo, 20% Merlot og 20% Cabernet Sauvignon. Druerne kommer fra Sant'Angelo skråningerne ca. 250 m. over Orcia floden. De får 8-10 dages udblødning ved temperaturer under 26 grader, og bevarer på den måde intensiteten i frugten. Vinen får malolaktisk gæring, og en tidlig tapning på flaske indfanger og beholder friskheden i vinen.
Ciliegiolo er specielt udbredt i det centrale Italien. Dens kælenavn er kirsebær pga. dens udseende og duft, der minder om disse. Druen bidrager med alkohol, blødhed og frisk smag af kirsebær og harmonerer rigtig godt med Sangiovese.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Col d'Orcia siden 2023. Col d'Orcia er først og fremmest et Brunello hus. Hele 108 af vingårdens 140 hektar marker er Brunello-designerede marker. I 1973 købte Count Alberto Marone Cinzano den historiske ejendom fra 1890, Col d'Orcia (= Bakke over floden Orcia), hvor der blev dyrket både hvede, tobak, oliven og vin.
Alberto udvidede hurtigt arealet af marker med druer til 70 hektar. Hans søn, Francesco, tog over i 1992 og fortsatte med at udvide arealet af vinmarker, således at vingården i dag har 140 hektar, og vingården nu er den 3. største ejer af Brunello marker i Montalcino. I 2010 begyndte de at konvertere til økologisk dyrkning, og fra 2013 er deres marker certificeret.
Vingården ligger i det karakteristiske bakkede toskanske landskab i den sydlige del af Montalcino med marker op til ca. 450 meters højde. Det er Middelhavsklima med en begrænset mængde regn, hovedsageligt i marts, april, november og december. Jorden er rig på kalk, og de udsættes ikke for frost sent på foråret.
De sydvendte marker og den unikke jord på denne side af Montalcino giver en bemærkelsesværdig struktur og elegance til Brunelloen. En af de bedste marker er Poggio Al Vento, som bruges til husets Riserva med samme navn.
På vingården lægges der vægt på detaljen. Vinstokkene står tæt og giver et lavt udbytte af højkvalitets og højkoncentrerede sunde druer. Druernes modenhed følges nøje og høsten udføres i hånden, og ydermere sorteres druerne på sorteringsbånd, så snart de når vinkælderen. Kælderen er opdateret med state-of-the art teknologi, og lagringskælderen er udstyret med tønder i forskellige størrelser og en kombination af både slovensk og fransk eg.
Col d'Orcia er meget aktiv indenfor forskning og udvikling af Sangiovese-druen. De har et samarbejde med Universitá de Firenze, hvor der bl.a. arbejdes med klonselektion af Sangiovese i Montalcino mhb. på at højne kvaliteten af druen, foruden eksperimenter af beplantningstæthed af vinstokkene, hele deres rodnet samt meget mere.