"Blot druer, umage og masser af kærlighed, som i min mors mad" siger Nicolas om vinen, der har hans mors køkkenredskaber på etiketten. Vinen er druenær, frisk og viril, med fin, aromatisk frugtkarakter i en let og luftig udgave, lavet til at drikke ung i store glas.
100% Cabernet Franc fra 12 ha. fordelt på tre adresser: 7 ha. omkring pressehuset på domænet; en svag skråning mod floden med silikat, kvartssand og sandsten. 2 ha. i Cravant-Les-Côteaux lidt vest for domænet med aflejringsjord, sand og grus, der giver en lettere vinstil, samt 5 ha. på L'Ile Bouchard, lige øst for domænet, med kalk og grus. Også de marker, Grosbois ikke ejer, er dyrket økologisk. Efter håndhøst og sortering afstilkes alt og vinifikationen sker, som for de øvrige vine, i cement-cuves med nøje tilpasset ekstraktion, uden tilsætning af svovl.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Domaine Grosbois siden 2022. Domænet ligger i Chinon ved landsbyen Panzoult på højre bred af floden Vienne, der løber sammen med Loire lidt vest for Chinon, mellem byerne Tours og Saumur. Det er ca. 250 km. fra, at den 1000 km. lange flod løber ud i Atlanterhavet.
Ejendommen er oprindeligt en befæstet gård fra 1400-tallet med vinpresse, der har været i Grosbois-familien i mange generationer med blandet landbrug "polyculture", som det er tradition på egnen. Der dyrkes byg, hvede, solsikker, majs og grønsager, ligesom der er fritgående svin, Angus kvæg og ikke dyrkede enge. Vinmagerbrødrenes far, der er træspecialist, begyndte systematisk vindyrkning i 1991.
Brødrene Nicolas og Sylvain har været vidt omkring, før de overtog ansvaret. Nicolas, den ældste, der tog roret i 2008, har lavet vin i New Zealand, Australien, Oregon og Chile. Sylvain har hentet sine erfaringer i Argentina, Italien, Spanien og Australien.
Nicolas gik straks i gang med at få hele ejendommen certificeret; både de godt 20 ha. med vin og den øvrige produktion: "Ecocert" økologisk i 2012 og "Demeter" biodynamisk i 2019. Størstedelen af arealet med vinstokke ligger højt på flodskråningen, mest sydvendt, og den dominerende jordtype er "millarge": nedbrudt tuf-sten, som mange slotte og monumenter er bygget af. Stenen er oprindeligt hærdet vulkansk aske og støv med et stort indhold af skaldyrsrester og gult kvartssand, der holder godt på solvarmen.
Der er plantet Cabernet Franc i 19 parceller; den ældste og største "Grand Clos" på 16 ha. og den mindre "Clos du Noyer", omkranset af valnøddetræer lige ved pressehuset, har også meget gamle vinstokke.
Man bruger den i Bourgogne omdiskuterede opbinding "guyot poussard", hvor to Y-formede gaffelgrene med ca. 6 klase-bærende skud skæres ned hvert år efter høsten. Ideen er, udover at begrænse udbyttet, at give så få angrebspunkter for virus som muligt. Fx er Cabernet Franc følsom overfor virus'en bladrullesyge, der ikke kan behandles og giver meget små drueklaser med ujævn modning.
Vinifikationen er der eksperimenteret meget med. Træfade, som de arbejdede meget med i udlandet, gav ikke vinene det autentiske udtryk, de søger, i Cabernet Franc fra Loire, så værktøjet er hovedsageligt ret lave og brede cementanke til både gæring / maceration og lagring. Nicolas har udviklet et system med riste i forskellige maskestørrelser til at holde skallerne nede i mosten for at forbedre udtræk af aromastoffer med færre overpumpninger.
Der bruges kun spontangæring med naturgær og ingen svovl i processen, der typisk varer 25-30 dage. Efter lagring, typisk 11-12 mdr. flaskes vinen med meget minimal svovltilsætning. De laver både friske og umiddelbare vine til at drikke unge samt særdeles koncentrerede og dybe vine, der kan udvikle sig i mange år.
Cabernet Franc er for de fleste danskere nok mest kendt fra Bordeaux: som støttedrue på venstre bred og en hoveddrue på højre bred / Saint-Emilion, Pomerol. Genetisk er den forfader m/k til både Merlot og Cabernet Sauvignon, og har været hovedaktør i Midt-Loire siden 1600-tallet. Der kaldes den ofte "Breton" efter en abbed, som arbejdede målbevidst med druens kvaliteter og gjorde den populær i Loire.
Den modner tidligere end Cabernet Sauvignon; en fordel med det køligere efterårsklima hér. De primære smagsassociationer er ofte hindbær, skovjordbær, grøn peber, krydderurter og stenmineraler. Med alder også lakrids, tobaksblad og læder. Garvesyren er moderat høj, men lavere end Cabernet Sauvignon, og udtrykket i vinen er afhængigt af, hvordan den laves. Den kan være let, sprød og druenær, til at nyde ung, men også særdeles koncentreret og lagringsegnet uden at miste friskheden. Selv i varmtonede vine fra Californien er dens urtede sprødhed ofte et kendetegn, der hænger ved.
Den har i århundreder været brugt til stegt svine- og lammekød, fyldige supper med linser og bønner samt krydrede salater, -og det virker stadig formidabelt!
