Julelækkerier med rødvin, Cava, chokolade og knas til en, der fortjener en anerkendelse, vækker altid glæde.
Gaven indeholder:
2 fl. San Roque, Obalo, Rioja Sonsierra, Spanien
Charmerende, tiltalende og meget tilgængelig Rioja på 100% Tempranillo; saftig med medium fylde og en god portion friske røde frugter og et let krydret touch i afslutningen.
Bodegas Obalo hører til den nye stil i Rioja, "las modernistas", der har bevæget sig væk fra Riojas tidligere ry for tørre vine med alt for meget fadlagring/tung eg. Obalo bestræber sig på at udtrykke den sande og unikke frugtrigdom af Riojas Tempranillodrue og samtidig beholde den moderne Rioja stils mundfylde og struktur, hvor bl.a. fransk eg favoriseres frem for amerikansk.
Spansk vin på Tempranillo spiller godt op mod traditionel dansk julemads fedme, sødme og syre, men du kan også servere San Roque til tapas og mange ris- og pastaretter.
1 fl. Cava Brut, Canals Nadal, Penedès, Spanien
Cava med fint brus, små bobler, intens duft, og tør, sprød og frisk vel-afrundet smag. Canals Nadal er et mindre familieejet Cavahus, der laver vin i små mængder og med fous på detaljen. Druerne håndhøstes, og deres Brut får bl.a. andengæring på flaske minimum 10 måneder, hvor loven kræver blot 9 mdr. Druerne er de traditionelle Cava-druer: Xarel-lo (40%), Macabeu (40%), og Parellada (20%). Et oplagt valg som apéritif med eller uden tilbehør eller til Dronningens Nytårstale.
1 æske Summerbird dessertchokolader 9 stk., 105 gr., øko.
1 pose Summerbird Noisette Dragée hasselnødder, 100 gr., øko.
1 plade Bagsværd lakrids, Classic, 160 gr.