Vinen viser, at det er en succesfuld årgang for Sauternes. Ret lys farve men flot duft med bl.a. lime-blomst, rød grapefrugt, kandiseret orangeskal, citron og honning. Tropiske frugter som mango, passionsfrugt og ananas går igen i smagen, der har en ret høj viskositet, men tydeligt syrespil hele vejen holder den løftede, friske stil, som er grundkarakteren i Barsac. Fin at nyde nu, både som aperitif, til asiatisk prægede hovedretter, blå oste og frugtdesserter. Har man gæster, der ikke ynder tørre vine, kan den være et spændende kompromis til hele måltidet. Den kan også udvikle sig videre i mindst et årti (fra 2022) formentlig meget længere.
Årgangen er sammensat af 85% Semillon, 10% Sauvignon Blanc og 5% Muscadelle, der er høstet i 6 tries / markgennemgange over næsten 2 måneder. De enkelte partier er gæret dels i rustfri ståltanke, dels i træfade, og den færdige vin er lagret 18 - 24 mdr. i barriques, som de enkelte partier havde brug for.
Château Broustet er en lav ejendom med mange fløje, hvor store dele er tæt dækket af slyngplanter. De 17 ha. marker har sektioner med ler og kalk samt en del med grus. Slottet er i den vestlige, centrale del af Barsac kommune, kun 16-1700 m. fra Garonne floden. Vinstokkene er 75% Semillon, 15% Sauvignon Blanc og 10% Muscadelle, ca. 40 år gamle, der er plantet med ca. 7700 vinstokke / ha.
Ejendommen var i starten af 1800-tallet ejet af M. Capdeville, som tilkøbte naboejendommen Nairac. Udnævnelsen til Grand Cru Classé i 1855 var med navnet "Ch. Broustet-Nairac". I slutningen af århundredet blev Broustet-delen købt af Familien Fournier -mere kendt for ejerskabet af Ch. Canon i Saint Emilion. Siden har slottet kun heddet Broustet. De indrettede en bødkervirksomhed på ejendommen, som kom til at danne standard for størrelsen af et Bordeaux egefad: "barrique" på 225 liter, der stadig gælder i dag.
I 2010 blev det solgt til selskabet "Vignobles de Terroirs", som ejes af Groupe Taillan; kontrolleret af familien Merlaut. Det har 11 ejendomme i flere appellationer, hvor Broustet må anses for den med størst prestige.
Vinifikationen af de borytis* angrebne druer, der normalt høstes over 1 - 2 måneder, afhængigt af forholdene, sker med en let presning og følgende gæring delvist i temperaturkontrollerede rustfri ståltanke, delvist i egefade. Lagringen sker i barriques, omkring 20% nye fade, i 18-24 mdr. Vinenes tyngde varierer med årgangen, men stilen er kendt for at være ret åben, saftig og klassisk for området. De kan nydes med fint udbytte som yngre men udvikler sig gerne 15-20 år på flaske.
Sauternes ligger i det sydlige Graves ca. 40 km. syd for Bordeaux by. Distriktets vine var allerede omsværmede i 1855 og blev klassificeret samtidigt med Mèdoc. Der er 11 1.Cru- og 15 2. Cru slotte; Chateau d'Yquem fik sin egen "Supèrieur" status. Da kommunen Cerons blev ekskluderet og Fargues inkluderet i 1921, ville det nok se noget anderledes ud i dag - ligesom Mèdoc-klassifikationen ville. Distriktet består af fem kommuner med i alt ca. 2000 ha. marker. Terrænet er ret bakket med højder mellem 3 - 80 m. Ca. 20% af vinstokkene er Sauvignon Blanc og lidt Muscadelle, men Semillon dominerer. Den har tætte klaser, tit et råd-problem for røde druer, men her en fordel for udviklingen af botrytis-svampen.
Kun Barsac med 400 ha. har sin egen appellation, hvor producenterne kan vælge, om de vil bruge navnet Barsac eller Sauternes til vinen. Vinstokkene vokser på et plateau med mindre højdeforskelle, og Semillon er endnu mere dominerende hér end i resten af området. Kommunen er kendt for ofte at lave meget raffinerede vine med lidt mindre "fedme" end vine på deres niveau i de øvrige kommuner.
Botrytis svampen er nøglen til disse vine. At floden Ciron, biflod til Garonne, løber mellem Barsac og det øvrige Sauternes, skaber de nødvendige forhold: morgendis med efterfølgende varme og tørring af druerne. Svampesporer sætter sig i revner i drueskindet, de skifter efterhånden farve til lillabrun, mister saft og skrumper, og der dannes aromaer af bl.a. nød og tropisk frugt, ligesom syren koncentreres. Desværre for dyrkerne sker det kun, hvis druen er moden nok, vejret er rigtigt, og oftest
kun langsomt og uregelmæssigt. Plukning på det optimale tidspunkt kræver talrige gennemgange af samme mark igennem uger med trænede plukkere, som sjældent når op på det tilladte udbytte på bare 25 hl./ha. 10-20 er mere normalt. En ekstremt risikofyldt og dyr produktion, der ikke lykkes godt hvert år, men er en himmerigsmundfuld, når den gør. Disse vine kan udvikle sig yndefuldt i årtier.
2016 i Bordeaux havde todelt vejr med en flot slutning: Vinteren var den varmeste i mere end 100 år med særdeles meget vand. I det tidlige forår faldt temperaturen og regnen forsatte, så -trods en tidlig knopskydning- gik udviklingen langsomt. Man undgik stort set de frostskader, som ramte bl.a. Loire og Bourgogne. Temperaturen steg i slutningen af maj, hvor blomstringen begyndte. Den blev lang og noget ujævn, men frugtsætningen var generelt god. 1. del af vækstsæsonen var meget mere regnfuld og med næsten 1/5 færre soltimer end gennemsnittet. En traditionel reaktion ville være at afløve kraftigt for at eksponere druerne mere for solen, men det skulle man ikke gøre....
Fra slutningen af juni skiftede vejret 180 grader: solrigt og næsten helt tørt til ind i oktober. Tre ret korte hedebølger i juli og august gav de fleste steder ikke problemer, pga. de store vandreserver i jorden, før den sidste, hvor væksten for yngre vinstokke på drænende jorde begyndte at gå i stå for alvor og det spredte sig efterhånden i regionen. Kraftig regn 13. & 14. september var mere end velkommen og satte fart i modningen igen, så balancen mellem tanniner, frugt og syre blev genoprettet i de røde druer. Høstperioden var historisk lang: fra de første hvide druer i begyndelsen af september til de sidste Cabernet Sauvignon sidst i oktober og botrytiserede druer i Sauternes først i november.
De hvide vine er generelt aromatiske med tendens til en lidt rund stil og et syreniveau lidt i underkanten af det gennemsnitlige for druer, der blev høstet før den forfriskende regn.
Sauternes lader til at være en stor succes, hvor det stabile vejr med kølige nætter og den langsomme modning sidst på sæsonen gav nær optimale muligheder for en lang høstperiode.
Rødvinene har en ret tannisk struktur efter den lange tørke, men meget fin frugtkoncentration efter en modningsperiode, der var ca. 20% længere end vanligt, og udbyttet er fint. Håndteringen af druernes udblødningsfase er væsentlig for stilen, især for Merlot: Længden og antallet af overpumpninger afgør bevarelse af syrebalancen, og om frugten holdes frisk eller bliver noget "eksotisk".
Der er ikke nogen konsistent kvalitetsforskel mellem venstre- og højre bred, og alt peger på fine kvaliteter også blandt de mindre vine på begge bredder.
