2012 Grand Corbin Despagne, Grand Cru Classé St. Émilion

Francois Despagne, der har lavet vinen siden 1996, kalder sig en "moderne traditionalist", og det reflekterer vinen fint. En kerne af kødfuld, saftig, blommepræget frugt i et korset af fuldmodne, men stadig faste tanniner. Røg. Læder, mokka, chokolade og en lille jordtone kan gerne fornemmes. En vin til et solidt måltid snarere end under en haveparasol. Har krævet tid, men er moden nu.

Grand Corbin-Despagne ligger I den nordvestlige del af Saint Emilion på grænsen til Pomerol og ved siden af Chateau Cheval Blanc, hvor familien arbejdede, før de købte jord i 1812. De 6,8 ha. er langsomt blevet til 29, fordelt på 53 parceller efter omhyggelig analyse af jordbunds- og drænforhold. Familienavnet blev i slutningen af 1800-tallet føjet til det klassicistiske 2-etages sandstensslot Grand Corbin. 7. generation, Francois Despagne, er uddannet i mikrobiologi og ønologi. Han overtog ledelsen i 1996. Slottet blev Grand Cru Classé ved den første klassifikation i 1955. Denne status er bekræftet ved revisionen i 2022.

Jordbunden er hovedsageligt parceller med sandblandet ler, kisel og jern samt sandet overjord på massivt blåt ler, som i Pomerol. Markerne ligger fra 20-42 højdemeter og er plantet med 3/4 Merlot og 1/4 Cabernet Franc, med en anelse Cabernet Sauvignon på samme parceller. Vinstokkene er 39 år i snit (2022). Der har aldrig været brugt ukrudtsmidler i markerne. Omlægning til økologi begyndte i 2004, omfattede hele arealet i 2010 og blev certificeret i 2013. Biodynami forsøges på nogle parceller fra 2018. Slottet er certificeret HVE / Haut Valeur Environnementale fra 2013.

Høsten er altid manuel i små kasser, hvor druerne ikke trykkes, med fire gennemgange af parcellerne. Efter afstilkning sorteres på vibrationsborde og med lufttryk. Gæringen sker i 32 termoregulerede ståltanke. Der bruges både remontage / overpumpning af mosten, pigéage / nedtrykning af fasstofferne og delestage / fraløb af mosten fra faststofferne i nogle timer (for at ilte og blødgøre den og mindske udtræk af bitterstoffer, fx fra kernerne). Vinen lagres i barriques, ca. halvdelen nye, efter årgang og de enkelte parceller, i 12-18 mdr. Vinene har en lang tradition for at være bundsolide, pålidelige, tætte og ranke i en "old-school"-stil, der kræver nogle år for at give deres bedste.

Saint Emilion er det ældste vinområde i Bordeaux med talrige ruiner fra romertiden. Benediktinermunken Emilian, der påbegyndte den imponerende kirke i byen, hugget direkte ud i kalkklippen, er ophav til navnet, og Vinbroderskabet "La Jurade" fra 1199 er det ældst kendte. Vinen blev allerede i 1300-tallet, da Bordeaux var under engelsk herredømme, afskibet til England via havnen i Libourne. Byen er nu UNESCO verdensarv.

Der er i dag over 800 producenter på ca. 5500 ha. i området, der er meget mere kuperet og landskabeligt spændende end Médoc. Et limstensplateau i op til 100 m.s højde omkranses af skråninger omkring byen, hvor mange af de mest berømte ejendomme ligger, og noget lavere land mod øst og vest. Jordbunden er meget vekslende med indslag af ler, der også dominerer mod øst, samt grus og sten, der er hyppigere i det vestlige område mod Pomerol.

Druerne Merlot og Cabernet Franc dominerer, bakket op af Cabernet Sauvignon i de grusede områder, så vinenes blandingsforhold varierer meget. Der er kun få rigtigt store ejendomme. Gennemsnittet er kun omkring 7 ha.
klassifikationen er fra 1955 og skal iflg. systemet opdateres hvert 10. år. Selv om vinenes kvalitet kun er ca. 1/3 af bedømmelsesgrundlaget for "Premier Grand Cru Classé" (15 årgange) og "Grand Cru Classé" (10 årgange), er der stor prestige i det, så det går ikke stille for sig, og intervallerne holder ikke altid, men gennemsnitligt er der nogenlunde 10 år imellem. Nogle højt værdsatte slotte søger slet ikke klassifikation, da de ikke er enige i vurderingskriterierne. Der er pt., fra 2012, 14 og 63 slotte i de to øverste lag. For de over 200 "Grand Cru" ejendomme er det baseret på lokation og jordbund, ikke smagninger. I sidste ende er det, ligesom i Médoc, markedets vurdering af den faktiske vinkvalitet, der betyder mest for priserne.

2012 i Bordeaux bød på omskifteligt vejr i blomstringen, som gav noget uregelmæssig frugtsætning. Farveskiftet skete i godt vejr noget efter normal tid. Midtsommeren var pæn med kun lidt, spredt nedbør og moderat temperatur. August og det meste af september var helt tørre, hvilket gav problemer for unge vinstokke på grus og sinkede modningen noget, især på meget drænende jorde. 25. september faldt temperaturen markant, og det begyndte at regne. Merlot var høstet og havde fin kvalitet, mens man endnu manglede Cabernet Sauvignon på tungere jord nogle steder, især i Haut-Médoc. Her var det nødvendigt at kunne reagere på vejret med markarbejde, drueudtynding og høst, når mulighederne var bedst.

Modenheden af Cabernets var lidt længere fremme i det marginalt lunere Pessac-Léognan og Graves syd for Bordeaux by. Det var vigtigt i kælderen at afpasse ekstraktionen/aromaudtrækket for at få den rigtige balance i tanninerne med de forhold, der var det konkrete sted. Samlet set mest et "Merlot-år". Der er mange fine vine, også med Cabernets, men også en del stilvariation afhængigt af, hvordan den enkelte ejendom håndterede forholdene.

Årgangens vine -også de med høj modenhed- har generelt en ren og klar frugtstil: visitkortet fra de moderate sommertemperaturer uden hedebølger. Blandt de bedre vine er mange særdeles egnede til yderligere udvikling i kælderen.