295,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2017 Muscat Roche Roulée, Zind-Humbrecht
Robert Parker | 90 / 100 |
295,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Biodynamisk |
Land | Frankrig |
Distrikt | Alsace |
Druesorter | Muscat/Moscato/Moscatel (100%) |
Alkohol % | 13% |
Fyldighed | Middelfyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2017 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 592917 |
Beskrivelse
Første Muscat fra Humbrecht med det navn. Det meget lille udbytte er resterne af en mark ramt af forårsfrost. Kun lidt vin, men i en usædvanlig kvalitet: Frisk, pikant, floral og mineralsk med grape-saftighed og atypisk tyngde for Muscat fra dalbunden i Turckheim. Helt tør. Fantastisk aperitif, eller fx. dampede muslinger.
Kun 14 hl./ha. fra vinstokke på 38 år blev der tilbage. Frugt fra knopper, der ikke langt nok i udvikling til at fryse væk i april. 85% Muscat d'Alsace og 15% Muscat Ottonel. 3 g. restsukker/l. Indice 1*. Nok bedst inden 10 år fra høståret.
Muscat er en af verdens ældste druer og findes i et utal af variationer. Muscat d'Alsace hører til de gamle typer. Den har høj resistens mod tørke og varme og bevarer god syre, mens Ottonel er en krydsning fra 1852, som har en lysere drueskal, er lettere og frisk, hvis den høstes tidligt. Muscat formår at være både let og luftig men samtidigt aromatisk udtryksfuld; i de bedre udgaver med druenær duft, citrus, blomst muskatnød og honningtoner, også i tør udgave. Den er fantastisk som aperitif, til en ikke for barskt krydret asiatisk ret, salater og skaldyr. Her i helt tør udgave fra en af verdens bedste håndværkere i hvidvinsfaget, der mestrer at afstemme det aromatiske og det elegante i en vintype, der altid er en spændende balanceakt.
Alsace 2017 blev nærmest total harmoni...
En kold men kort vinter, hvor frost næsten hele december og januar sikrede hvileperiode for vinstokkene. Foråret kom tidligt og lunt, så knopskydningen var hurtig. Pludselig frost 19. - 21. april gjorde en del skade i lavtliggende områder og reducerede det potentielle udbytte, især for Gewurztraminer, der blomstrede tidligt.
Sommeren var varm uden voldsom hede, med højt soltimetal og passende regn, der til tider var voldsom men koncentreret i korte perioder. Høstvejret var fantastisk i hele september og oktober: tørt med kølige nætter, der sikrede mod syrefald, og mange soltimer, så forskellige lokationer og druer kunne høstes på det optimale tidspunkt. Meget af oktober havde morgendis og sol senere på dagen, som gav fine forhold for udvikling af Botrytis, så der var muligheder for "Vendange Tardive" og "Selection des Grains Nobles" med både høj frugtkoncentration og flot syrebalance.
Høstudbyttet blev noget reduceret af forårsfrosten i forhold til året før, men ligger ca. på niveau med 2013 - 2015. Samlet set var Alsace ikke så hårdt ramt som andre områder i Frankrig, men nogle lave områder blev nærmest ryddet under frosten.
Zind-Humbrecht's "Indice"system er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme.
Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et Indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.
Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for Indice 5. En 1993 Pinot Gris, drukket (i fin form) i 2015, havde stadig tydelig sødme. Den ville iflg. Olivier have været Indice 4, hvis systemet havde været indført, da den blev lavet. Ud fra 30 års erfaring med hans vine kan man sige, at Indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med Indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For Indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.
Domaine Zind-Humbrecht med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over. Han er én af de 356 uddannede mennesker i verden, der kan kalde sig "Master of Wine" og var den første franskmand, som tog den krævende uddannelse. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.
Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet.
I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.
Vindyrkningen går i arv fra generation til generation, og Olivier er ved at oplære næste generation i vinmageriets kunst. Oliviers søn, Pierre-Emile arbejder nu side om side med sin far på domænet, og han har allerede lavet sin første vin, Riesling Gr. Cru Sommerberg.
Robert Parker
The 2017 Alsace Muscat Roche Roulée will be the first release of this wine made with Muscat sourced in the valley floor. The sample from the large oak vat is beautifully fresh and piquant, with floral and mineral-infused grapefruit aromas on the nose. Juicy, lush and elegant, with a mouth-filling texture and good structure, this is a promising Muscat with nice bitters on the finish. Tasted October 2018. Drink 2019-2027. - Stephan Reinhardt.
Relaterede produkter
p67ugt4s7hc
ha233pnusbpc1fxkl0j94v0rdh1of3eptd
ic1f5v7hqbsndlhz9xhnm
DKK 000,00
DKK 000,00
f3vtp4pjzi
zz5bt5ofraqfha5g4amnojk62ivejg7
13zr1b1v0en70iu495rjrh
DKK 000,00
DKK 000,00
xulg9in3jmg
7puxwk0xqoukma06j7q5cq7mdqpulq4g
ngfy99sq65ie5spqf4eaug
DKK 000,00
DKK 000,00
pxapye4q2kb
ssoyf3nkhqgx56dbetdj6sol9a43rrlb
3al609oeqfe39i0ligvd8b
DKK 000,00
DKK 000,00
u10tyhx2zyo
bofi7nyvnh5jwsszaz9hcy51wz5qttrg
ofc2ii9m3qnhjx0grh5fl
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
oggs8us91q
khg5ys3q1mhdkhded2mt3l89l4r02ic8p
nmvrcjck4hthye2dhqq49
DKK 000,00
DKK 000,00
vh7ayb1v4us
am4m0nd3x0asky2wmqg5oiw3dim681ha
s21apg4fwdvjhxtixc8sl
DKK 000,00
DKK 000,00
8blubbod8jm
g9avz2tfbqnbofz9j5q9t4243f2f9v7ua
1ug8lhi7o24bsif3aiys05
DKK 000,00
DKK 000,00
s8esjehg06m
ht288tbhxgatzyisoh92etaxkirnfow
k3dihjvmf20wsvselizd7k
DKK 000,00
DKK 000,00
jxrat70afyt
sju1o9umoxyv0wqtlq9df34tiy1qelvh
au080nby5aiqxn0fx5t3
DKK 000,00
DKK 000,00