475,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2005 Couhins Lurton, Cru Classé, Pessac-Léognan
De nærmest ideelle vejrforhold i årgangen afspejles I vinens spænding mellem vægtfornemmelsen af solmoden frugt og Sauvignon Blanc's syrespil. Citrus er måske lidt mere i retning af grape end citron i forhold til 2004 årgangen (s.d.) i den let parfumerede duft. Sprøde kalkmineraler, flint, lyse blomster og et pust af solbærblad. En lille bitter snert lukker den lange, ret intense smag. Lidt mere pondus og mindre rank og stilig end 2004, og 1 % mere alkohol end denne. Prop-risiko? Nix. Vinen har skruelåg.
Årgang
2005
Alc.
13,5%
Område
Bordeaux
Land
Frankrig
eRobertParker | 92 / 100 |
Gastro | 93 / 100 |
Winelab.dk | |
WineSpectator | 91 / 100 |
475,00 kr. | Pr. Stk. |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Restsalg | Nej |
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bordeaux |
Druesorter | Sauvignon Blanc (100%) |
Alkohol % | 13,5% |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Skruelåg |
Årgang | 2005 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 512205 |
Beskrivelse
De nærmest ideelle vejrforhold i årgangen afspejles I vinens spænding mellem vægtfornemmelsen af solmoden frugt og Sauvignon Blanc's syrespil. Citrus er måske lidt mere i retning af grape end citron i forhold til 2004 årgangen (s.d.) i den let parfumerede duft. Sprøde kalkmineraler, flint, lyse blomster og et pust af solbærblad. En lille bitter snert lukker den lange, ret intense smag. Lidt mere pondus og mindre rank og stilig end 2004, og 1 % mere alkohol end denne. Prop-risiko? Nix. Vinen har skruelåg.
Intet under, at en af André Lurton's største fornøjelser var at servere modne hvidvine for sine gæster og nyde manges forbavselse over, hvor harmoniske de er, selv i en ret høj alder. 100% Sauvignon Blanc fra 6 ha. med grus og sand på bund af kalksten.
Efter en kort udblødning er mosten gæret i barriques, 30% nye, og lagret videre i 10 mdr. på gærresterne med jævnlig omrøring / batonnage. Ingen malolaktisk gæring. Vinen er klaret med bentonit (mineral), så den er også til veganere, selv om det ikke var moderne at skrive det på dengang.
Château-Couhins-Lurton ligger i Villenave-d'Ornon lige syd for Bordeaux's forstæder. Slottets grundstruktur, både det klassicistiske slot og markerne, skyldes en advokatfamilie, der havde slottet fra slutningen af 1600-tallet til 1805 under navnet "Bourdieu de La Gravette". Efter en ustabil periode med skiftende ejere sørgede Hanappier / Gasqueton-familien fra 1883 - 1967 for kvalitetsudvikling og et ry, der gav Cru Classé status for hvidvin i 1959. (Den røde produktion var meget lav på det tidspunkt).
Da André Lurton i 1967 fik nys om, at man planlagde at rykke vinstokkene op, lejede han markerne. Bordeaux's agronomiske institut købte markerne, da slottet kort efter blev splittet op, men Lurton kunne fortsætte sin lejekontrakt på en del af arealet, og det lykkedes ham at samle det hele i 1992 og totalrenovere alt fra 1998-2002.
Ejendommen er på 25 ha. med marker op til 50 m.o.h. med grus, sand og kalksten under. 16 ha. er plantet med 77% Merlot og 23% Cabernet Sauvignon. De 6 ha. med hvide druer er 100% Sauvignon Blanc. De hvide druer høstes altid meget tidligt om morgenen for at sikre friskheden og forhindre risiko for utilsigtet gæring, når temperaturen stiger.
André Lurton var aktiv til det sidste. Han døde som 94-årig i 2019. Hans ældste af syv børn, Jacques, har nu overtaget ansvaret for hele firmaet. Han blev uddannet ønolog i 1983 og teknisk direktør for Vignobles André Lurton i 1985. Kældermester Jean Marc Comte er opvokset i området, uddannet ønolog og har siden 1995 været kældermester også på Ch. Cruzeau og La Louvière.
Pessac-Léognan er området lige syd for Bordeaux by, som er en del af det 2,5x større Graves, navngivet efter den grusede jordbund, der kendetegner området som helhed. Her produceres både rød- og hvidvin af høj klasse. I modsætning til det øvrige Bordeauxområde er hvidvine her en vigtig del af områdets ry for kvalitet. Klimaet er en smule lunere i gennemsnit end i de nordligere områder, og store skovpartier giver læ, skygge og påvirker mikroklimaerne meget; nogle steder betydeligt, også mellem samme ejendoms marker.
Da de højest rangerende ejendomme er koncentreret her, arbejdede man længe på at få området udskilt fra Graves. De første slotte blev klassificeret i 1953, og AOC Pessac-Léognac trådte i kraft i 1959 med 16 klassificerede slotte; nogle både for rød- og hvidvin. Området er formentlig, sammen med Margaux, det område der først blev plantet med vin af romerne for 2000 år siden. Der er kilder til vinproduktion på slottene Carbonnieux, Pape Clement og La Louvière tilbage til 12-1300-tallet.
Antallet af slotte er drastisk reduceret det seneste hundrede år, hvor byen har bredt sig, men de slotte, der får de bedste priser for deres vine, har nyplantet så mange marker, at arealet er fordoblet de seneste 50 år til nu ca. 1200 ha; knapt ¾ med røde druer, resten med hvide.
De seneste 15-20 år er kvaliteten af hvidvinene øget meget. Man er blevet skarpere på præcise høsttidspunkter: balancen mellem modenhed og syreniveau og har fået bedre teknik til at styre en kølig gæring stramt. Vinene er ikke billige, men sammenlignet med lignende kvaliteter i andre områder bestemt interessante og prisgunstige, og de bedste modner yndefuldt i mange år, enkelte i årtier.
2005 i Bordeaux var et meget tørt år med mange solskinstimer og varme uden deciderede hedebølger. Tendens til tørkestress blev stort set afværget med regn midt i august og igen lidt i løbet af september. Det lune vejr med efterhånden køligere nætter, der holdt syren oppe, fortsatte langt ind i oktober. Kvaliteten er høj overalt i Bordeaux, både for rød- og hvidvine. Mange udvikler sig fortsat meget positivt.
eRobertParker
"Beautiful lemon zest, fig, grapefruit,and lime notes in a crisp, bright, mineral-dominated style. Already drinking well, it should last another 10-12 years" -Robert Parker.
Gastro
Winelab.dk
Faglagret Sauvignon Blanc er ikke, hvad verdens vindrikkere har drukket mest af det forgangne årti, nærmest tværtimod. Den »grønne«, friske og syrerige udgave fra specielt fra New Zealand har domineret i vinbutikker og supermarkeder. Men Sauvignon Blanc kan godt i visse tilfælde fadlagres med succes, hvilket ses meget i bl.a. Styria i Østrig, men også i denne vin fra en af Lurton-brødrene, nemlig André Lurton. Duften er røget, mineralsk og med et snert af eksotisk frugt suppleret med en god portion ristet fad i baggrunden. Meget forførende. Smagen er cremet og fyldig af frugt og præget af et integreret fadarbejde. En god portion syre slutter dansen. Så sæt gerne denne vin til retter, der kræver syre. Den har udviklet sig smukt i de godt 6 år siden høsten, og vil være spændende at smage om 5 år igen, da den har en lang holdbarhed ved god lagring.
WineSpectator
Decanter
Fine, piercing lemony-citrus aroma. Palate soft and full with acidity offering freshness and length. Drink 2008-2020.
Vinstyrke2 ved Kim Bretov
Hvordan smager hvid bordeaux med alder på? Svaret finder du i denne flaske, som i øvrigt højst usædvanligt er udstyret med skruelåg. Denne 2005'er virker umådelig frisk og ungdommelig og springer op af glasset med toner af klippesten, vulkanaske, lim og stenfrugt. I takt med tempereringen udvikles florale og let sødmefulde noter. Smagen åbenbarer stor fylde, intens mineralitet og balanceret syre og sødme. Flot!
Relaterede produkter
v8c9iudkz4
z42trq2ouvgjxm0fzxlmzphgdmcrhml
rl01hu7gc98k74yrp0o0gk
DKK 000,00
DKK 000,00
jmcxt6wdfpr
c0cjottlgum086ml152907udgbvkfn6br
bu6drh9v0lgwzuffcl2zxj
DKK 000,00
DKK 000,00
mp58xio7olj
r0l7rovq5opeumzhluwa1ogcgt4j2gg
63kd9ekwabvcvjrwr628h
DKK 000,00
DKK 000,00
mxibaw62lm
h6pcjwblnwfm66z6xn37dp6zwpoygg4
v18jwc8u8smbs78h3uxdij
DKK 000,00
DKK 000,00
vmjpoucdzv
zcwjoef3vytyk761jc3sevqryufxfg
kxcg0ng2p8mmx85vlwybs9
DKK 000,00
DKK 000,00