2015 L de la Louvière Blanc, Pessac-Léognan, Graves

La Louvières 2. vin med 10 år på bagen (2025) imponerer med sin dybde og en vidunderligt afrundet Sauvignon Blanc smag præget af lagring på eg. Lys fersken og kvæde med blomstertone, citrus og flot afstemt syre. I eftersmagens afrundede stil fornemmes frugtens høje modenhed. Meget velegnet til f.eks. laks, tun, skaldyr, sushi, krydrede salater og lyst kød.

100% håndhøstet Sauvignon Blanc, der først er gæret hver parcel for sig i temperaturstyrede ståltanke, derefter lagt på egefad, 25% nye, hvor den er lagret 10 mdr. med jævnlig omrøring af faststofferne fra gæringen. De 23-årige vinstokke er høstet i flere tempi for at ramme den optimale modenhed, og vinen får ikke malolaktisk gæring for at bevare den frugtnære stil bedst muligt.

Château La Louvière betyder "ulvenes tilholdssted": passende i de store skovområder, der var fremherskende, da ejendommen første gang nævnes i et register fra 1310, hvor Bordeaux var under engelsk herredømme. Det ligger i Léognan, syd for Pessac, ca. 4 km. fra floden. Guilloche-familien, der havde slotte i over 200 år, er ansvarlige for dets betydelige rolle som vinproducent allerede den gang.

Slottet overgik i 1620 til en munkeorden, som brugte deres ekspertise godt, indtil slottet blev konfiskeret efter revolutionen og solgt til den velhavende vinkøbmand Mareillac, der byggede det neo-klassicistiske slot.
Andre Lurton, der overtog i 1965, har restaureret det så minutiøst, at det nu er klassificeret som arkitektonisk monument. Både slot og marker var i så dårlig stand, da Lurton overtog, at det ikke er med i klassifikationen fra 1959.
Der er nu godt 70 ha. i drift på grus og kalksten over dybtliggende ler; det meste med Cabernet Sauvignon og Merlot og ca 13 ha. med hvide druer; næsten kun Sauvignon Blanc.

Pessac-Léognan er området lige syd for Bordeaux by, som er en del af det 2,5x større "Graves", navngivet efter den grusede jordbund, der kendetegner området som helhed. Her produceres både rød- og hvidvin af høj klasse. I modsætning til det øvrige Bordeauxområde er hvidvine her en vigtig del af områdets ry for kvalitet. Klimaet er en smule lunere i gennemsnit end i de nordligere områder, og store skovpartier giver læ, skygge og påvirker mikroklimaerne meget; nogle steder betydeligt, også mellem samme ejendoms forskellige marker.

Da de højest rangerende ejendomme er koncentreret her, arbejdede man længe på at få området udskilt fra Graves. De første slotte blev klassificeret i 1953, og AOC Pessac-Léognac trådte i kraft i 1959 med 16 klassificerede slotte; nogle både for rød- og hvidvin. Området er formentlig, sammen med Margaux, det område der først blev plantet med vin af romerne for 2000 år siden. Der er kilder til vinproduktion på slottene Carbonnieux, Pape Clement og La Louvière tilbage til 12-1300-tallet.

Antallet af slotte er drastisk reduceret det seneste hundrede år, hvor byen har bredt sig, men de slotte, der får de bedste priser for deres vine, har nyplantet så mange marker, at arealet alligevel er fordoblet de seneste 50 år til nu ca. 1200 ha; knapt ¾ med røde druer, resten med hvide.

De seneste 15-20 år er kvaliteten af hvidvinene øget meget. Man er blevet skarpere på præcise høsttidspunkter: balancen mellem modenhed og syreniveau, og har fået bedre teknik til at styre en kølig gæring stramt. Vinene er ikke billige, men sammenlignet med lignende kvaliteter i andre områder særdeles interessante og ret prisgunstige, og de bedste modner yndefuldt i mange år, enkelte i årtier.

Bordeaux 2015 er som helhed et fint år med en masse harmoniske, velbyggede vine. Vandreserverne blev fint fyldt op om vinteren, og der var ingen problemer med forårsfrost. En kølig, ret overskyet marts strakte knopskydningen ind i april, hvor solen brød frem, temperaturen steg, og udviklingen stort set blev indhentet. Blomstringen forløb fint i stabilt og solrigt vejr med kun enkelte regndage i juni. Der var lagt op til en god høstmængde.

I løbet af juli skabte tørken og den høje varme nogen stress for yngre vinstokke på meget drænende jorde. Farveskiftet begynde i slutningen af måneden men blev først generelt i august, hvor der kom ret meget regn, og væksten gik i gang igen, hvor den før var gået i stå. Årgangens endelige kvalitet blev skabt i september og oktober, hvor fin sol og meget lidt nedbør blev suppleret af kølige nætter, som forhindrede rådangreb og hjalp til at bringe det forholdsvis lave syreniveau i druerne opad igen.

Alle druesorter nåede fuld modenhed og kunne høstes komfortabelt på de optimale tidspunkter. Flot modenhed, tykke drueskind, frugtstil til den let eksotiske side og nogle steder et noget lavt vinsyreniveau præger årgangen. Mange vine charmerer tidligt, men der er også langt udviklingspotentiale i rigtig mange vine.