400,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2018 Beaune du Domaine Blanc, Bouchard Père & Fils
En altid pålidelig vin med citrus, lys frugt med god intensitet, syrespil, et touch orangeskal og lidt skovbundstone. Den øst/sydøstvendte parcel på 0.33 ha. er domineret af mager kalk med grus og ligger i ca. 300 m.s højde op ad 1.Cru Les Aigrots. Fin til f.eks. stegt- og grillet fisk, salater med krydrede grøntsager eller fjerkræ i lys sovs. Hvidvin er en niche i Beaune kommune.
400,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Chardonnay (100%) |
Alkohol % | 13% |
Fyldighed | Middelfyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2018 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 590118 |
Beskrivelse
En altid pålidelig vin med citrus, lys frugt med god intensitet, syrespil, et touch orangeskal og lidt skovbundstone. Den øst/sydøstvendte parcel på 0.33 ha. er domineret af mager kalk med grus og ligger i ca. 300 m.s højde op ad 1.Cru Les Aigrots. Fin til f.eks. stegt- og grillet fisk, salater med krydrede grøntsager eller fjerkræ i lys sovs. Hvidvin er en niche i Beaune kommune.
Den hvide høst begyndte 6. sept., efter at lidt sen regn havde øget vinsyreniveauet i druerne. Frédéric Weber vurderede, at gæringen ikke skulle være for lang for at bevare friskheden i vinen. Den er lagret 8-10 mdr. i eg, ca. 10% nye fade, og derefter samlet i ståltank 2-3 mdr. inden tapningen.
Beaune kan vel kaldes det primære kraftcenter i Bourgogne. Mange af de største producenter, både i kvalitet og kvantitet, har deres hovedkvarter og primære vinifikationsanlæg her, lige som kommunen har et stort markareal. 363 ha. er med Pinot Noir, heraf hele 275 ha. Premier Crus, og 57 ha. Chardonnay, heraf 39 ha. Premier Crus. Andelen af marker plantet med hvide drue er steget i de senere år.
TGV-togets banelegeme deler byen i en historisk sydligere del og en nordlig del med nyere kvarterer og de mest moderne produktionsanlæg. At 3/4 af markarealet har 1. Cru status vidner om en høj gennemsnitskvalitet, selv om kommunen ikke har en Grand Cru som "stjerne". Skråningerne er ret stejle, vendt fra øst til syd, med tynd jord af klippegrus over limsten og mergel i varierende formationer. I de lavere dele er der lidt dybere jord med større indhold af ler, men stadig masser af klippefragmenter, der sikrer en god dræning.
Vinstilen varierer naturligvis i en så stor kommune med rigtig mange producenter og niveauer, men placeringen tæt på overgangen mellem Côte de Beaune og -Nuits svarer meget godt til den midtsøgende stil, man ofte finder her: ret runde og fyldige vine, som er mindre luftigt elegante end Volnay og mindre fast strukturerede og markerede end de nordlige.
Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er derfor en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard, og denne ejer domænet stadig: den kendte "Les Caillerets" i Volnay. I dag er Bouchard den største vinmarkejer i Côte d'Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker. Ud over domænevinene laves vine af druer fra kontraktdyrkere, der forpligter sig til at overholde anvisninger og kvalitetsstandarder fra Bouchard.
Joseph Henriot, der havde været leder af Veuve Clicquot champagne og senere luksuskoncernen LVMH / Louis Vuitton-Möet- Hennessy, købte Bouchard Père & Fils i 1995 og lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Der blev investeret kraftigt i markerne og bygget et nyt vineri, som stod færdigt i 2005: en 3-etagers underjordisk bygning i Savigny-lès-Beaune, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden. Topmoderne, men med respekt for de gamle traditioner, så deres mange vine hver især kan udtrykke det forskellige terroir, man finder i Bourgogne. I 2015 blev Bouchard Père & Fils certificeret bæredygtig indenfor områder, der fokuserer på miljøvenlig tilgange til vinfremstillingen.
Inden sin død i 2015 nåede Joseph Henriot at se den kendte, franske vinanmelder Gault-Millau give huset de sjældne syv stjerner for "production mytique" som en anerkendelse af det meget høje niveau, vinene har. Ledelsen varetages nu af Henriot's nevø Gilles de Larouzière, og chefvinmager gennem processen Philippe Prost har overladt hovedansvaret for vinifikationen til Frédéric Weber. Markarbejdet styres af Christophe Bouchard.
Husets adelsmærke er, at man - trods det store udvalg - formår at få hver vin til at udtrykke sin særlige oprindelse og karakter på alle niveauer.
Bourgogne 2017 begyndte med en mild vinter, så knopperne var godt i gang, da den frygtede frost kom d. 28. april. I modsætning til 2016 var den varslet, så der blev samarbejdet i lokalsamfundene om at brænde halmballer kl. 4 om morgenen og sågar leje helikopter i Chassagne-Montrachet for at cirkulere luften. Yderligere var fugtigheden langt mindre end året før, så skaderne blev små og spredte. Côte d'Or gik fri af hagl, som kun ramte Beaujolais. Juni var solrig og varm, juli blandet men uden større problemer og august varm og tør. Vejret blev køligere med spredt regn i september, men frugten var moden, koncentreret og meget sund, så der var ingen panik m.h.t. høsten.
Selv i de varme perioden var nætterne kølige, så syreniveauet i druerne blev fint, kvaliteten særdeles stabil, næsten uden behov for sortering de fleste steder, og der er generelt meget fin struktur i vinene. Udbyttet er samlet set lidt over et tiårs gennemsnit og hele 50% over det diminutive udbytte i 2016. Endelig en årgang hvor der både er kvalitet og en pæn mængde vin.
Relaterede produkter
tdy1ij26h2
ub3p1s218bbe7czyjk0b38lrt45nr6rn
a9l1g1eakmae0gehdoii3
DKK 000,00
DKK 000,00
jcy67fu7k4
72i4obtk04m4ojzi6xi39l0r65nlma3r3
kgetkpzi39hv0rsy0cdep
DKK 000,00
DKK 000,00
am2hkpnelri
rxvkv4hodcbfha9x79qbh996fjl15t3l
rn1u2tspq2bpbd8t2fuqfi
DKK 000,00
DKK 000,00
ee9xotumtw4
vu90i2ashdsv59bfeolrzixi89qrysoyd
db1nbjaxidow0p2k2j3n
DKK 000,00
DKK 000,00
idui4ud3lj
kj5c3ez5b3dp82bn650eapvf6hvktowg
vgu1fq4s1ydupgg9hap69
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
wya76ysbqw
ornu0777c7pejfam5urs9qbeilgbq6pg
roccxx0wbrabqpmkpiafh
DKK 000,00
DKK 000,00
ovw300gzcd
s40kp4zfsvdumsc27j7qy7pjdjt9962x
6uathw7nyjbkqw2oog3yjp
DKK 000,00
DKK 000,00
cwv1nhwawyo
7pkg47rbet798k6p38cdmha4f3pxln6v
u432ln30frd5t61l1f6p7
DKK 000,00
DKK 000,00
a4704ks9lxd
btaxwbtgtnio1dxr3mx03om5kdqat4v
loxb849tolm2784jv5u2k
DKK 000,00
DKK 000,00
0j56hh9mwbm8
vvf3wkmudsly33btzamnic9j3m6xvgv
u87majxumognuu6oirnyq
DKK 000,00
DKK 000,00