| 1.125,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2022 Meursault Narvaux, Domaine Chavy-Chouet
Den højtliggende mark giver vine med stor koncentration men også stringent bygning styret af en livlig, insisterende syre fra de kølige nætter. Sprøde hvide frugter og en salt, ristet mandeltone er klassisk for disse vine, ligesom vibrato-fornemmelse og udpræget kalket mineralitet. En vin der, som vinmageren udtrykker det, "har stor gavn af nogen lagring for at åbne sig helt". Allergener: Indeholder sulfitter.
| 1.125,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Hvidvin |
| Dyrkningsmetode | Traditionel |
| Land | Frankrig |
| Distrikt | Bourgogne |
| Druesorter | Chardonnay (100%) |
| Alkohol % | 13% |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Korkprop |
| Årgang | 2022 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 348022 |
| Ingredienser | Sulfitter |
Beskrivelse
Den højtliggende mark giver vine med stor koncentration men også stringent bygning styret af en livlig, insisterende syre fra de kølige nætter. Sprøde hvide frugter og en salt, ristet mandeltone er klassisk for disse vine, ligesom vibrato-fornemmelse og udpræget kalket mineralitet. En vin der, som vinmageren udtrykker det, "har stor gavn af nogen lagring for at åbne sig helt". Allergener: Indeholder sulfitter.
Les Narvaux er en ret højt placeret mark, ca. 280 m., over 1. Cru bæltet i den sydlige del af kommunen, tæt under skoven på toppen. Den vender øst-sydøst og har en lang historie som kvalitetsmark. I gamle klassifikationer er den placeret blandt "2. Cru's"; lige under de bedste. En betegnelse, der ikke findes i Bourgogne i dag. Marken er stejl med kalkjord og lidt ler. Solindfaldet er uhindret i højden og nætterne kølige, så syren har altid en god, strukturerende indflydelse på vinen. Chavy-Chouet's parcel er blot 0,5 ha. med 60-årige vinstokke. Vinen lagres ca. 1 år i egefade med 20% nye fade, der er bygget af stave fra tre forskellige skove.
Meursault er et af verdens mest kendte steder for hvidvin af høj klasse. Kommunen ligger ca. 10 km. syd for Beaune og lige nord for Puligny-Montrachet. Den har ry for høj kvalitet generelt, ikke kun for de berømteste marker, og en vinstil der generelt er noget mere kroprig end de sydlige naboer uden at miste finesse. Byen ligger ved udmundingen af en vestgående sidedal mod Saint-Romain. Der er derfor stor variation i de enkelte markers orientering. Områdets potentiale blev opdaget af munkene fra Citeaux, som plantede de første marker i 1098.
Jordbunden er domineret af limsten med varierende mængder af mergel og ler men veksler meget fra mark til mark på de næsten 400 ha. Ligeledes er højdeforskellene større end i Montrachet-kommunerne mod syd, med vin plantet mellem 220 og hele 380 m.s højde. Kombineret med jordbundsforskellene, den konkrete soleksponering, vindforholdene i dalen og vinmagerens intentioner giver det en stor variation fra det mere elegante og luftige til en kødfuld og rund stil. Mange Village-vine, som ikke har et marknavn på, har en høj kvalitet og er meget afbalancerede, da de ofte er sammensat af druer fra små parceller forskellige steder, som hver tilfører deres karaktertræk til vinen.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Chavy-Chouet siden 2020. Chavy-Chouet er dannet af to familier fra to landsbyer forbundet af kærligheden til jorden gennem 7 generationer. Chavy familien fra fra Puligny-Montrachet og moderens fra Pommard. Efter 6 år på vinskole og derefter en oparbejdet erfaring inden for vindyrkning fra 4 verdensdele, er det i dag Romaric Chavy, der står i spidsen for domænet. Siden 2014, hvor hans far Hubert Chavy døde, har han været ansvarlig for dyrkningen af de 15 ha. spredt over 14 appellationer med en blanding af præcision, tradition og innovation.
Dyb passion og dedikation til Bourgognes fantastiske vine kendetegner domænet. Alle ansatte forstår vigtigheden af at være ydmyg, når man lever og arbejder i hjertet af de største terroirs i Côte-d'Or. De dedikerer sig 100% til vindyrkningen, nøjagtig som deres forgængere. En gylden regel er aldrig at tage en genvej, når man skaber en stor vin. Hvert år arbejder de op til 12 gange med hver vinstok. De har fokus på at arbejde mod økologi. Med hyppig moderat pløjning kan de erstatte kemiske sprøjtemidler i marken. De anvender kun svovl og den såkaldte bordeauxvæske (kobber, kalk og vand) mod meldug.
Den grundlæggende vinifikation, der varieres efter druemateriale og årgang, er presning af de sorterede druer i to timer; debourbage / bundfældning af faststofferne i et døgn; gæring i træfade med naturlig gær og lagring i barriques 9-12 mdr., max. 20% nye, "sur lie" /på faststofferne fra gæringen. Evt. en meget let filtrering før tapning.
Der bruges medium toastede barriques fra bødkeren Gillet, som kombinerer stave fra Nevers-, Limousin- og Alliér skovene i samme fade.
Romaric's vine er hans image: en blanding af følsomhed, karakter og kompromiløshed. Hver vin skal afspejle sin appellation: Meursault, Puligny-Montrachet, Saint-Aubin, Volnay og Pommard, om det er Villages vine eller Premier Crus. Hans fokus på detaljen gennemsyrer hele vinifikationen. De 800m2 kældre er en blanding af gammelt og topmoderne. Vinenes fælles karakter er renhed og balanc. I de hvide finder du elegance, mineralitet, friskhed og præcision. I de røde, struktur, finesse, frugt og styrke.
Relaterede produkter
m2kafaev19
dwpk8h6h8td6q8jwlls5f4mmjq17i8pg
2fqldgluybeyyxg51vt1d
DKK 000,00
DKK 000,00
5z9kkusfccd
cq336adwp4gq355nrljlokql5crkakp0g
wc15vibftsi3r35y3izrcc
DKK 000,00
DKK 000,00
us5eh8bu8j
btnehvo3luexxcjv7k2q528mjw53znko
x0y0fcmvd4euh69d6e50w
DKK 000,00
DKK 000,00
t4krwlatun8
8zukdxabhlehsvixhha98wcozutpjiazv
hssj4v6cqz94we54ljp7ft
DKK 000,00
DKK 000,00
srvcpmxhh2
lzpbx78fr2dphbxhibxn8xge0wj8qu2
egsmn6wtbuwxc3cr5sixt
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
thlks61cuv
51w2rvpb7k4xpbgotozupc34boz9hrs
plvjvtayf41gqn8xasthf
DKK 000,00
DKK 000,00
9xdt1gyw3as
sasy7q9pwzj6ze0638poupgsbr52sz3o
mmnefbdr7prvmcnn9rvm2
DKK 000,00
DKK 000,00
lbate8u118h
1tqwu1vb53i4vcmj31yq4hjm665r4usj
h0zlzix4w0otam0ss00bol
DKK 000,00
DKK 000,00
0dczzmpa9fru
t6ljlhmmuzrwvko527skyhntlqamv28yl
9i77t1ezf0b9lffoehkemp
DKK 000,00
DKK 000,00
prfypk0k7b8
f9boslwf28gntj8izj4ajwbrdiykr2v
mvbnv18it4irpecloh2l
DKK 000,00
DKK 000,00
