| 1.200,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2020 Pommard Rugiens 1.Cru, Domaine Bouchard Père et Fils
| 1.200,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Rødvin |
| Dyrkningsmetode | Bæredygtig/Sustainable |
| Land | Frankrig |
| Distrikt | Bourgogne |
| Druesorter | Pinot Noir (100%) |
| Alkohol % | 14% |
| Fyldighed | Middelfyldig |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Korkprop |
| Årgang | 2020 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 311420 |
Beskrivelse
Denne vin er et fremragende eksempel på balance og raffinement og viser Les Rugiens cru's fulde potentiale. Frugt aromaer kombineret med animalske noter og et touch af eg, er de første indtryk af vinen. Dernæst følger den rige, robuste og intense smag med krydderier og pebertoner. Det er en vin til dem, der gerne vil belønnes ved at lade den ligge nogle år i kælderen, eller som dekanterer vinen en times tid inden servering.
Markarealet udgør i alt 12,66 ha. og Bouchard Père & Fils har siden 1853 ejet 0,42 ha. Les Rugiens er en af de mest prestigefyldte parceller inden for Pommard-appellationen. Faktisk er den så anerkendt, at det har været foreslået, at dets navn blev føjet til navnet på byen Pommard. Her er jorden hovedsageligt kalk med lidt jerndepoter.
Druerne høstes i hånden og undergår streng sortering. De afstilkes helt eller delvist, afhængig af årgangen, og gærer i små kar og får blid presning. Vinen lagrer 12-14 måneder i fransk eg, hvoraf 30-40% er ny.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Bouchard Père & Fils siden 2006. Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard. I dag er Bouchard Père & Fils den største vinmarkejer i Côte d'Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker.
I 1995 købte Joseph Henriot Bouchard Père & Fils. Han lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Vineriet ligger i Savigny-lès-Beaune og er en 3-etagers underjordisk bygning, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden – kort og godt et topmoderne vineri, hvor husets mange vine hver især kan udvikle sig og udtrykke det unikke terroir, de kommer fra.
Artémis Domaines, der ejer en portefølje af nøje udvalgte eksklusive vinproducenter, overtog i 2022 Henriot-gruppen og dermed Bouchard Père & Fils. Samtidig traf de en markant beslutning om at stoppe produktionen af negociantvin, hvilket reducerede deres årlige produktion fra 2 mio. flasker til 600.000-700.000 flasker. Dette var et vigtigt skridt i deres bestræbelser på at positionere sig som en af de førende producenter i Côte de Beaune. Frédéric Weber fortsætter som Chefvinmager med Christophe Bouchard som højre hånd med ansvar for markarbejdet.
Husets adelsmærke er, at man - trods det store udvalg - formår at få hver vin til at udtrykke sin særlige oprindelse og karakter på alle niveauer.
Pommard, mellem Volnay og Beaune, er intenst dækket af vinmarker og har et historisk ry for kraftfulde vine. Stilarterne er dog noget mere varierede i dag, hvor mange vinmagere dyrker Pinot Noir druens enestående evner til at kombinere elegance og finesser med smagsintensitet.
Kommunens navn menes at stamme fra den romerske frugtgudine Pomona. Der laves kun rødvin på de 322 ha.; heraf godt en tredjedel i 28 Premier Crus. Markerne ligger omkring Dheune-flodens udløb fra vest mod øst, fordelt på nordsiden, sydsiden og området nedenfor byen. Da skråningerne breder sig ud mod øst, er der mange variationer i soleksponering for de enkelte marker, fra øst-nordøst over syd til vest.
Bortset fra noget gammel aflejringsjord fra floden i de laveste områder er jordbunden præget af mergel over limsten med mange små klippestykker, der sikrer godt dræn for regnvand, og varierende indhold af ler på midtskråningerne. Jern er også hyppig i de højereliggende områder. Vinstokkene vokser i højder mellem ca. 240 - 300 m.
Gennemsnitskvaliteten er høj. Der laves mange vine med særdeles gode lagringsegenskaber men også mere elegante, man ikke skal vente længe på.
2020 Bourgogne havde en meget tidlig knopskydning efter en mild vinter og lun marts. Frugtsætningen var rigtig god, men vedvarende tørke og en konstant vind udtørrede især Pinot Noir på drænende jord, så udbyttet af den meget tidlige høst blev nogle steder lavere end håbet. Chardonnay blev ikke særligt ramt, udover en forsinket fenolisk modning, så mange - meget sjældent set- høstede Pinot Noir før Chardonnay.
Farveskiftet var ret sent, men hele vækstperioden endte med at blive meget tæt på 100-dages normen, og selv de noget stressede Pinot Noir druer havde et forbløffende fint niveau af vinsyre ved høsten, da nætterne ikke var så varme som i 2019, så vinene er forbavsende friske og smager generelt ikke mærket af det høje antal soltimer, hjulpet af at den vedvarende varme om dagen ikke nåede ekstreme højder. Markernes lokalklima gav en del steder tidsforskelle i modenheden, men stabilt høstvejret tillod den nødvendige tilpasning af høsttidspunkter. Alle områder fra Chablis til Beaujolais er generelt særdeles tilfredse med kvaliteten af både røde og hvide vine.
Desværre er der begrænsede mængder, så du skal være hurtigt ude, hvis du vil sikre dig nogle af vinene.
Relaterede produkter
927hfwkt9k8
od0fsj389tdd7nz4nc5r599zqll100mah
v2ao77sp67jr4x00va3lt
DKK 000,00
DKK 000,00
s07e5vrmzws
i32apzipje14ak39zy68lnoj8do3zyho
18esy0rma4fxqbzvweo2bn
DKK 000,00
DKK 000,00
5s13kh8448e
tpyk7u6p1udum0beeiko17cf3qc2me8
qh1y2ntbn4dwe3nm0f4ed9
DKK 000,00
DKK 000,00
xhrabffhf9j
lr95lht5ykliquc26i66hlsrnn0i00d6o
do3jjnvchzio6tlt3uvvj
DKK 000,00
DKK 000,00
oo624d0spx
hs6rjoa2puq86mkbco8ccbx23sy4wc5wm
xvvj5j4kwkk4hvdupak9ns
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
c2l1ynow1tf
327nws9nhfboh3jpxlwwxpgawhncc3a6
5k70mjmqhluf7g8w3ngc75
DKK 000,00
DKK 000,00
zt4cgc4ilw
z17lp3e2gpmwti4ki3v9d5m6drs8iyoj
axu4s9rzpki0sstml29vj1i
DKK 000,00
DKK 000,00
4rnhv6oz1s6
r19n6qt0oa2gunljv4zmhetn2kymw54
0p2s5iesbz2jj6e33f3n9z
DKK 000,00
DKK 000,00
tsnc0c0vrd9
js9qo6ow4w9555a3oyqhsgzvxlx9jgxl
7h4s6oem8tvgw6jyh6ewnk
DKK 000,00
DKK 000,00
a129q4u8ah5
n2f27z5q1lhbf944swxn85v742m9tiju
r7aod6q9nai9yz4423drw9
DKK 000,00
DKK 000,00
