Selvom den nordlige alvor i vinen er fastholdt, er det rustikke trådt et skridt tilbage i forhold til en mere lækkeripræget og umiddelbart energisk frugtstil. Tanninerne er stadig særdeles faste i den unge vin og frugten kødfuld og mørktonet, domineret af krydrede brombær og solbær, sekunderet af kakao, cigarkassetræ og krydderimix i en lang og ren eftersmag. Det kan ligne et fingeraftryk fra Eric Boissenot, der er tiltrådt som konsulent, -også her.
Vinen er sammensat af 61% Cabernet Sauvignon, 33% Merlot, 3% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot. Vinen vil givetvis holde fanen højt i over 20 år.
Château Lafon-Rochet er i den sydlige ende af Saint-Estèphe, lige nord for Ch. Lafite og vest for Ch. Cos-Labory og Ch. Cos d'Estournel. Ejeren af Domaine Rochet giftede sig med Mr. Lafon i 1650, og slottet har haft dobbeltnavnet lige siden. Guy Tesseron købte det da forsømte slot i 1959, renoverede alt og byggede et nyt lille slot i én etage med et mindre, centralt tårn. Arealet er øget fra 17- til 38 ha., og druesorternes placering er optimeret i forhold til jordbund og mikroklima på hver parcel. 3. generation Basile Tesseron kom til roret i 2007.
Markerne ligger på to højderygge, op til 26 m., og har meget varieret jordbund med både grus over ler, sand, kalksten og mergel. De er stort set i én blok, opdelt i 40 parceller. Plantningerne er 57% Cabernet Sauvignon, 37% Merlot, 4% Petit Verdot og 2% Cabernet Franc. En nyrenoveret gæringskælder med 18 stål- og 24 cementtanke, i meget forskellige størrelser, muliggør separat behandling af alle parceller. Jean-Claude Berrouet, mest kendt fra Ch. Petrus i Pomerol, er konsulent på produktionen.
Fra 2020-årgangen er han sekunderet af Eric Boissenot, der vel efterhånden kan kaldes allestedsnærværende: han er konsulent for 40 Cru Classé's inkl. fire af 1. Cru slottene i Médoc. Han er kendt for at søge fastholdelse og forbedring af klassiske værdi i vinene; altså ikke stilændrende, som fx Michel Rolland har været det.
Druerne til 1.vinen er altid fra vinstokke over 35 år. De ældste er fra 1938. Man bruger optisk druesortering og gærer mosten dels i cementtanke, dels i rustfrit stål. Den malolaktiske gæring sker delvist i nye egefade, delvist i tanke. 1.vinen lagrer op til 18 mdr. i eg; 40-55% nye fade, sådan at der bruges en meget høj procent nye fade i halvdelen af tiden, hvorefter vinen overføres til 2.års fade resten af tiden. 2.vinen er "Les Pèlerins de Lafon-Rochet". Slottet er i 2021 blevet solgt til Jacky Lorenzetti, der i forvejen har Ch. Lilian-Ladouys i St.-Estéphe, Ch. Pedesclaux i Pauillac og halvdelen af Ch. d'Issan i Margaux. Emmanuel Cruze fra d'Issan ventes at overtage ledelsen når årgang 2021 er i hus.
Saint-Estèphe er den nordligste og, med knapt 1400 ha. vinmarker, den størst af de fire stjerne-appellationer på venstre bred. Navnet stammer oprindeligt fra murernes skytshelgen Saint Stephen. Kommunen er kendetegnet ved at have få 1855-klassificerede slotte og mange Cru Bourgeois ejendomme; flere end de andre tre til sammen. Mange af disse laver vin, der sælges til ret rimelige priser i forhold til deres særdeles høje kvalitet, da de har færre "stjerner på skulderen" end Cru Classé'erne.
Jordbunden er særdeles varieret med højder fra 0- over 20 m.o.h. på utallige bakker og høje. Samlet set er der mere ler end i kommunerne sydpå. Hoveddruerne er Cabernet Sauvignon og Merlot, hvor andelen af Merlot gradvist er øget gennem de seneste årtier. Ler i jorden, der holder bedre på vand, kan give kommunen en kvalitetsfordel i år med lange tørkeperioder i vækstsæsonen.
Vinenes gamle ry som lidt rustikke og langsomt udviklede er langt mere blandet i dag, hvor den øgede andel af Merlot og ændret vinifikation har tilført mange vine en smidigere og rundere karakter. Blandt de mest kendte kan Ch. Cos d'Estournel over tid ses som eksponent for det mere raffinerede og lækkeriprægede, mens Ch. Montrose holder lidt mere fast i den tætte, dybe "old school" stil.
Bordeaux 2020 var det tredje varme år i træk, men ikke helt som de to foregående. Vinteren sørgede for gode vandreserver i jorden, som der skulle blive brug for. April var den varmeste i 100 år, knopskydningen var meget tidlig og blomstringen allerede i slutningen af maj forløb godt. Meldug i den våde og varme periode, inden tørken midt i juni satte ind, kostede en del af det potentielle udbytte.
Bortset fra juni var alle måneder fra marts - september varmere end både 10-års og 30-års gennemsnittet, men der var ingen deciderede hedebølger. Med total tørke fra 18/6 - 11/8 blev det den tørreste sommer siden 1959. Regnen i 2. halvdel af august, mest udpræget på venstre bred, var ekstremt vigtig for de fine resultater der kom, efter stabilt høstvejr i september.
Druerne var generelt små med tykt skind, og den friskhed, der præger de fleste vine, har overrasket dyrkerne selv. Udbyttet, især i de kvalitetsmæssigt vigtige kommuner for rødvin, er mindre end forventet. Vinenes karakter er traditionel Bordeaux: Koncentrerede og fast strukturerede med en god modvægt af friskhed i frugten og ret moderat alkohol. I mange vine er udviklingspotentialet stort.
