Vinen er på charmerende vis præget af både Margaux's raffinement og årgangens overflødighedshorn af moden frugt, der er rig -næsten opulent som helt ung- men uden at blive tung. Tanninerne er sprøde uden skarpe hjørner, og der er en flot friskhed for den varme årgang. Associationerne kan være mange: ribsgele, moreller, syltet blomme, tobaksblad, jern, rosenblade og ristet træ…. Lang, vedholdende smag.
Der er blandt smagere enighed om, at der vil være en klar modningspræmie ved at holde fingrene væk i fem år, og der er stof til et par årtier mere. 2018 består af 69% Cabernet Sauvignon, 28% Merlot og 3% Cabernet Franc. Merlot er høstet de sidste par uger i september, Cab. Franc 1/10 og Cab. Sauvignon 2.-11./10.
Den våde forsommer satte pres på markarbejdet, hvor sekundære knopper og uønsket bladvækst blev fjernet fra alle vinstokke på en uge! Da druerne blev høstet var de ret små, tykskindede og med meget modne tanniner i kernerne. Parcellerne vinificeres hver for sig i ståltanke. Den malolaktiske gæring / æble-mælesyregæringen sker delvis i tank, delvist i træfade. Vinen er lagret i 40% nye- og 60% 2.-årsfade i ca. 15 mdr.
Château Cantenac-Brown ligger i Cantenac kommune i den vestlige del af det centrale Margaux. Det blev skabt for over 200 år siden af John-Lewis Brown af skotsk familie, som byggede det 2½-etagers slot i Tudor-stil med mønstret murværk, stort set som det står i dag. Vinen fik hurtigt et ry godt nok til at blive klassificeret 3.Cru i 1855.
Nyere tid: Fra 1989 - 2006 var det ejet af forsikringskoncernen AXA, og fra 2006 -19 af den Londonbaserede ejendomsinvestor og vinelsker Halabi. Tristan Le Lous, der ejer en farmaceutisk virksomhed, hans farfar startede, sammen med sine brødre, købte slottet sidst i 2019. Han havde allerede i flere år kendt José Sanfins, der har ledet slottet længe. Han fortsætter som administrator og vinmager. Tristan Le Lous har en uddannelse i molekylær biologi og agronomi, så han er ikke på bar bund mht. at sætte sig ind i vindyrkning.
Slottet har 39,5 ha. på Margaux-plateauet med grus og ler/limsten plus 16 ha. med fint grus og 5 ha. ler/limsten på Cantenac-plateauet. 57,5 ha, i alt er i drift; inkl. knapt 2 ha. med hvide druer. Plantningerne er med mellem 8500 og 10.000 vinstokke / ha. Der er et stort arboret, grundlagt af John-Lewis Brown, med over 200 år gamle træer. Der har været bier og kommerciel honningproduktion siden 2008.
Der er nyligt igangsat bygning af 5000 m2 ny kælder på slottets sydside; kun af stampet jord og trærammer. En oldgammel byggeskik som skal kunne vedligeholde fugtighed og temperatur uden brug af energi, når den er færdig i 2023.
Bordeaux i 2018 har leveret vine af høj kvalitet overalt og på alle niveauer, men med problemer undervejs: Foråret var vådt og køligt, nærmest elendigt, så knopskydningen var sen, men blomstringen og frugtsætningen blev generelt god. Alvorlige meldug-angreb tog allerede tidligt en del af den potentielle høst; især blev økologisk- og biodynamisk drevne slotte særdeles hårdt ramt, generelt værst i områder med afstand til floderne, hvor der var mindre luftcirkulation. Der var også lokal hagl i maj og juli nogle steder: det sydlige Médoc og Bourg / Blaye området på højre bred i maj og Sauternes i juli.
Fra lidt ind i juli blev vejret stabilt og solrigt helt ind i oktober. I gennemsnit fik Bordeaux fra marts - juni 361 mm regn og fra juli - september kun 82 mm! Unge vinstokke på grus havde det hårdt, især i august, hvor mange dage kom over 35 grader. Frugtkvaliteten på de overlevende druer blev tårnhøj, og der var frit valg mht. høsttidspunkt. Kølige nætter i den sidste måned holdt syren oppe, og den tørre periode gav solide tanniner i druerne. Høstmængden er samlet set gennemsnitlig og klart større end 2017.
Alle kunne derfor gå efter den stil, de ønskede: Nogle vine er mere friske og elegante, mens de, der valgte sen høst, oftere har lavet mere frugttætte vine med markerede tanniner.
Nye generationer af slotsejere, vinmagere og konsulenter udvikler også deres vinifikationsteknikker: nogle er begyndt af bruge gæring delvist med hele drueklaser, som i Bourgogne, og reducerer andelen af nye lagringsfade for at få et luftigere, mere saftigt resultat. Vinene er derfor langtfra ens i stil, men kvaliteten er generelt meget høj og balancen god. Der er både meget fremkommelige vine og særdeles lagringsegnede. Nogle sammenligner kombinationen af ungdommelig charme og lagringspotentiale med legendariske 1982.
Der er også lavet mange flotte hvidvine, især domineret af Sauvignon Blanc, men de skulle høstes mere præcist end de røde for at bevare friskheden, og der skulle holdes fokus på at bevare syren i vinene. Modne smagsstoffer var der masser af, så der er lavet flotte vine. I Sauternes hang nerverne i laser, da Botrytis svampen, som skrumper druerne, først kom for alvor sent i oktober, og mange, der ikke havde mistet for meget til hagl i juli, høstede fin frugt langt ind i november.
