| 775,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2016 Château la Tour de Mons, Cru Bourgeois Supériore, Margaux, 1,5 l.
Klassisk Margaux i succesfuld årgang fra en af de få velrenommerede ejendomme i kommunen, der ikke er Cru Classé, og derfor lettere at komme i nærheden af. Slottet, der ligger i den nordligste del af kommunen, har en lang historik for stabil kvalitet og for at kunne nydes over en lang årrække.
| 775,00 kr. | Pr. Stk. |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Rødvin |
| Dyrkningsmetode | Traditionel |
| Land | Frankrig |
| Distrikt | Bordeaux |
| Druesorter | Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit-Verdot |
| Alkohol % | 14,5% |
| Fyldighed | Fyldig |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Korkprop |
| Årgang | 2016 |
| Flaskestørrelse | MG - 1,50 L. |
| Varenummer | 245616-1.5 |
Beskrivelse
Klassisk Margaux i succesfuld årgang fra en af de få velrenommerede ejendomme i kommunen, der ikke er Cru Classé, og derfor lettere at komme i nærheden af. Slottet, der ligger i den nordligste del af kommunen, har en lang historik for stabil kvalitet og for at kunne nydes over en lang årrække.
De ca. 48 ha., der er tilplantet, ligger tæt på floden, på grusbanker plus ler over mergel og kalk. Merlot dominerer, sekunderet af Cabernet Sauvignon og Petit Verdot, plantet i et patchwork af parceller, bestemt af jordbund og solretning.
I den formidable indian summer, som sluttede 2016-sæsonen, blev Merlot høstet fra 15/9 og Cabernet'erne fra 13/10; ca. 50 hl./ha. Gæringen sker ret langsomt og køligt i ståltanke, med afmålt ekstraktion for at bevare den friske, elegante stil, der er essensen af Margaux. Vinen lagrer et år i barriques, 40% nye fade. "Silkeagtig, kraftfuld, mineralsk" er ofte brugte udtryk i smageres beskrivelser af vinen i årgang 2016.
1969: kan man det? Åbner man, inspireret af den nye udgave, en 50 år gammel fra bunden af kælderen, finder man: flot stand i flasken (god prop); tæt, endnu granatrød farve og diskret duft af jordbund og snert af ristet kastanje. Rank, tør, stringent og vedholdende smag med ret høj syre, som dæmpes meget efter et kvarter i glasset. Baconstegt gråand med flødestuvede rørhatte gav godt modspil. Efter ca. 45 år vandret, skulle den lige lære at gå, men stillet træskoene havde den ikke; og så i en svær årgang. Respekt!
Château La Tour de Mons har været her fra det 13. århundrede og har sit navn efter Pierre de Mons, som købte det i 1615. Slottet var i familiens eje i århundreder, til Cruse (Château d'Issan) overtog det efter 2. verdenskrig til 1995. Banken "Credit Agricole" har haft det til 2019, og har investeret kraftigt i nyt udstyr og helt ny fadkælder. Konsulentopgaven blev i perioden varetaget af Eric Boissenot, der selv laver Ch. Les Vimières og rådgiver 1.Cru'erne Latour og Lafite.
2016 i Bordeaux havde todelt vejr med en flot slutning: Vinteren var den varmeste i mere end 100 år med særdeles meget vand. I det tidlige forår faldt temperaturen og regnen forsatte, så -trods en tidlig knopskydning- gik udviklingen langsomt. Man undgik stort set de frostskader, som ramte bl.a. Loire og Bourgogne. Temperaturen steg i slutningen af maj, hvor blomstringen begyndte. Den blev lang og noget ujævn, men frugtsætningen var generelt god. 1. del af vækstsæsonen var meget mere regnfuld og med næsten 1/5 færre soltimer end gennemsnittet. En traditionel reaktion ville være at afløve kraftigt for at eksponere druerne mere for solen, men det skulle man ikke gøre....
Fra slutningen af juni skiftede vejret 180 grader: solrigt og næsten helt tørt til ind i oktober. Tre ret korte hedebølger i juli og august gav de fleste steder ikke problemer, pga. de store vandreserver i jorden, før den sidste, hvor væksten for yngre vinstokke på drænende jorde begyndte at gå i stå for alvor og det spredte sig efterhånden i regionen. Kraftig regn 13. & 14. september var mere end velkommen og satte fart i modningen igen, så balancen mellem tanniner, frugt og syre blev genoprettet i de røde druer. Høstperioden var historisk lang: fra de første hvide druer i begyndelsen af september til de sidste Cabernet Sauvignon sidst i oktober og botrytiserede druer i Sauternes først i november.
De hvide vine er generelt aromatiske med tendens til en lidt rund stil og et syreniveau lidt i underkanten af det gennemsnitlige for druer, der blev høstet før den forfriskende regn. Sauternes lader til at være en stor succes.
Rødvinene har en ret tannisk struktur efter den lange tørke, men meget fin frugtkoncentration efter en modningsperiode, der var ca. 20% længere end vanligt, og udbyttet er fint. Håndteringen af druernes udblødningsfase er væsentlig for stilen, især for Merlot: Længden og antallet af overpumpninger afgør bevarelse af syrebalancen, og om frugten holdes frisk eller bliver noget "eksotisk".
Der er ikke nogen konsistent kvalitetsforskel mellem venstre- og højre bred, og alt peger på fine kvaliteter også blandt de mindre vine på begge bredder.
Relaterede produkter
u8degvyhc
7d1v8dyoduwrt2agvkn8mhgeyvtnifbu
sib7ofggbs1cylmjodo5d
DKK 000,00
DKK 000,00
gwjpxbi6mrl
xwcvalpssct9bjnvwgkkiks7b3zg0x8
1f93e2m6c9t4ow7e3q2jg
DKK 000,00
DKK 000,00
taz6ckq4bke
1qo1n6lg98g1noqttgadetnx62bvsz6q
owdi9q9xmgn5hdgvbw6zs3
DKK 000,00
DKK 000,00
dombody9iue
qc9n5go60mjfx0gf1lialb3us120pyg
dli6o9fyhdnsv8deqph7l
DKK 000,00
DKK 000,00
5742bqimn8i
nxfcnteotyn5yztk96hru8s4hq1lyxog
m14aevgijimgutdcx4nd
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
dn2brey9va
qt0diltmgsn9zr1kh8s1weg5isqi98e5l
46juao8iyy3fr9d77h5guo
DKK 000,00
DKK 000,00
6ni5ivc46ao
28fmps6o98xahhocqj0edwguy719v38i
7jwkuw2cek46j9f1prsfqc
DKK 000,00
DKK 000,00
k6gdd94t1ol
aiy2x85xxvi8qa3c1vmehzslmhpy7rh
ho17205bgcf9tfjcwlij6
DKK 000,00
DKK 000,00
kl1cg1fcuhf
lyyi6hf4oq9ieyo3bumuuprivvcjxml
mcbve7q0u0fym8iunb1qt9
DKK 000,00
DKK 000,00
uvlz7kklm4e
12jap38dmhk7d0v8knr6q3s1zpq3i0d5h
mfx7g4a16yc2degxcya2a6
DKK 000,00
DKK 000,00
