2019 Marquis de Terme, 4.Cru, Margaux

Vinen er måske på kanten af det muskuløse i Margaux forstand, men er det på en charmerende og energisk måde, hvor frugtens let sødmefulde rigdom og intensitet får modspil af frisk syre, krydderier, afrundede tanniner og toner af blomster, viol og kaffebønne, så kommunens kerneværdi, elegancen, er i behold. "Der er bare stor energi og liv her, fra start til slut. Brilliant": Georgina Hindle, Decanter, januar 2022. Vinen er sammensat af 60% Cabernet Sauvignon, 33% Merlot og 7% Petit Verdot. Udviklingshorisonten er formentlig mindst 15-25 år.

Château Marquis de Terme ligger østligt i selve Margaux by. De 40 ha. marker er dels tæt på slottet ved Ch. Rauzan-Segla, dels sydøstpå i Cantenac og tæt på Ch. d'Issan, ud mod floden. Jordene er mest grus med kvarts, kalksten og mergel, samt områder med sandet ler. Vinstokkene er 30-35 år i gennemsnit, og nyere plantninger er meget tætte: 10.000 vinstokke / ha. Andelen af Merlot øges gradvist lidt.

Druerne vinificeres i cementtanke i flere størrelser, parcel for parcel. Malolaktisk- / æble-mælkesyregæring sker også i tank. Det meste af vinen lagres i 33-50% nye barriques i 16-18 mdr. og lidt af den i cement-æg, som giver vinen en mikro-iltning uden indflydelse af træ, der øger følelsen af friskhed og transparens i den færdige vin. Økologisk omlægning blev påbegyndt i 2013 med certificering i 2017.

Oprindeligt var det en kæmpe ejendom, som blev solgt til M. Rauzan i 1661. Den er blevet til fire efterhånden: Rauzan-Segla, Rauzan-Gassies, Desmirail og Marquis de Terme. Slottet hér opstod, da en Marquis de Terme ægtede en niece af Pierre de Rauzan og fik ejendommen i medgift i 1762. Efter vinhandler Eschenauer og familien Feuillerat som ejere blev slottet købt af Pierre Sénéclauze i 1935 og ejes i dag af hans tre sønner, som i 2009 ansatte ønolog Ludovic David som direktør. Han har ledet både en stor kælderrenovering, omfattende genplantninger og turismefremmende aktiviteter på slottet.

Da USA's senere præsident Thomas Jefferson var ambassadør i Frankrig, boede han i 1787 på slottet og roste vinen i høje toner i sine notater. Kvalitetsforøgelsen i nyere tid begyndte for alvor med 2005-årgangen, og har været flot opadgående det sidste årti.

Margaux er den sydligste og næststørste af Cru Classé kommunerne på venstre bred (efter St. Éstephe) med 1355 ha. Den er sydligst og gennemsnitligt varmest med den tidligste start på høsten. Den var det første område med vin plantet af romerne, bevidnet af digteren Ausonius. Området er ret fladt med højder fra 1 - kun 30 m. Jordbunden er meget varieret. Her er alt: grus, sand, kalksten, ler og klippe, men gruset er det kendetegnende for området. Med 21 Cru Classé slotte er der flere end i nogen af de andre kommuner. Der er også adskillige seriøse Cru Bourgeois slotte; i alt ca. 80 producenter.

Druerne varierer med jordbunden, men Cabernet Sauvignon er signaturdruen her. Samlet set er vinene karakteriseret mere ved finesse end punch. Der tales om vin til "de bonede gulve". Cigarkasse, kirsebær, blommer, trøffel, jord, tobaksblad og viol er tit associationer til klassisk Margaux. Trods den elegante karakter, de ofte har, lagrer vinene glimrende.

2019 Bordeaux vækstsæsonen var, som ofte, med tvivl og bekymringer undervejs, men er endt med fine resultater. På baggrund af beretninger fra mange professionelle smagere må den korte version for rødvinene være: 1) Stabil, virkelig høj kvalitet både for Merlot og Cabernets. 2) Ingen tegn på, at nogle kommuner er klart bedre end andre, både på højre- og venstre bred. 3) En lidt mere "klassisk" stil end '18: Høj frugtintensitet men lidt mindre yppig vægtfornemmelse, flot syrebalance og tanniner til lang lagring, som er lidt mere fremtrædende i højklassevinene som helt unge.

Michel Rolland, der har været konsulent i årtier, har sagt: "At sammenligne 2019 med 2018 er lidt ligesom, hvordan 2016 var i forhold til 2015 og 2010 i forhold til 2009". Kort sagt, masser af frugtkoncentration og nuancer med en lidt rankere mere luftig struktur.

Tidlig knopskydning i en lun marts, men blomstringen blev noget forstyrret af vådt og ret køligt vejr april - først i juni. Det fremhæves, at to hedebølger i juni og juli, ikke havde de negative virkninger, man kunne frygte, da de skete før veraison / druernes farveskifte. Der var et par lokale storme med rigeligt vand på kort tid, men vejret var samlet set nærmest ideelt i august og september, hvor lidt regn 20/9 gav stødet til den sidste modning, især på grusede jorde, efter en lang og tør periode. Frisk vind forhindrede råd. Dag / nat temperaturerne svingede gerne 20 grader efter midt august og holdt syren oppe. Druesundheden var eminent ved høst. Merlot blev mest høstet i slutningen af september; Cabernets fra slut. sept. - midt oktober.

De hvide blev høstet fra sidst i august - midt sept. Druerne havde en flot balance mellem sukker og syre med stor aromarigdom, som går igen i vinene. Mange er lagringsegnede.

Sauternes fik ret megen regn: i juni - august 30% mere end i Pauillac. Efter juli-stormen var der nogle rådproblemer, som reducerede det mulige høstudbytte. Botrytis (skrumpende druer) kom meget sent, fra midt september, og tyngdepunktet i høsten var 10 - 14. oktober. Der er høstet magre 10 hl./ha. i gennemsnit. Vinene har høj kvalitet: er rene, aromatiske og velbyggede, men mange har et mindre "tungt" præg af Botrytis til fordel for elegance.