2019 Château Latour Martillac Cru Classé Pessac-Léognan

Tæt, men elegant og åben, saftig, poleret frugt i en stilfuld, fast bygget ramme af finkornede tanniner. Det kan være en sammenfatning af, hvordan vinen beskrives. Toner af skovbund, mineraler, lavendel, jern og markant krydderi fra det ret store indhold af Petit Verdot, kan tilføjes. Man kan passende runde af med "Decanter"s afslutning: "gorgeous"! Bedømmes til at udvikle sig mindst 20 år.

Vinen består af 72% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 8% Petit Verdot, høstet mellem 19. september og 11. oktober med et udbytte på 45 hl./ha. Vinen er i årgangen lagret i 40% nye egefade i 16 mdr.

Château Latour Martillac ligger i den sydøstligste del af Pessac-Léognan, tæt på 40 m.-højdekurven. Latour er det runde tårn fra det 12. århundrede, der ligger til venstre for porten. Martillac er kommunen. Siden sidst i 1800-tallet har familien Kressmann drevet slottet. Den karakteristiske etiket er designet af 3. generation i 1929. I dag er det brødrene Tristan og Loic, der er ved roret, og næste generation Eduard Kressmann er ved at indgå i driften. Vinmager er Valérie Vialard. Hun var støttet af konsulent Denis Dubourdieu, der var særligt kendt som ekspert i hvidvin, til hans alt for tidlige død i 2016.

De 50 ha., 40 ha. med rødvinsdruer, er delt i to parceller: Dybt, veldrænende sedimentært grus fra Garonnefloden på Martillac-plateauet; ideelt til Cabernet Sauvignon og Petit Verdot. Tættere på floden er det lidt køligere og jorden er federe: ler og kalksten med grus over, til Merlot og hvide druer. Hvidvin dominerede til 1940'erne, hvor mere jord blev tilkøbt og de røde druer langsomt overtog førertrøjen.

De røde druer er 55% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 5% Petit Verdot; 35 år i gennemsnit. Der pløjes med heste. Herbicider bruges ikke, og man har hække og blomstertyper, som tiltrækker dyr, der spiser vinparasitter. Ved udtynding af både blade og -om nødvendigt- drueklaser, så der skabes luftcirkulation, minimeres muligheden for rådangreb. Druerne håndhøstes, afstilkes og sorteres igen før udblødning og gæring i rustfri ståltanke, hver parcel og druesort for sig. Malolaktisk gæring sker også i tank. Vinen lagres, efter bedømmelse og sortering, 16-18 mdr. i barriques; oftest 35-40% nye fade.

De hvide druer er 60% Sauvignon Blanc og 40% Semillon, der er nogle af de ældste i Bordeaux. En lille parcel Semillon er plantet i 1884! De høstes efter modenhed, om nødvendigt i flere "tries"/markgennemgange; usædvanligt for tørre vine. Efter sortering presses druerne blidt i hele klaser, fulgt af udblødning / udfældning af faststofferne. Mosten gærer i egefade, normalt 35% nye. Lagring sker i samme fade i mindst et år, med regelmæssig omrøring af gærresterne, før blanding og tapning. 2.vinen, der kom til i 1986, er "Lagrave-Martillac", både i rød og hvid. Lacroix-Martillac, der oftest domineres af Merlot, regnes for en slags 3.vin.

2019 Bordeaux vækstsæsonen var, som ofte, med tvivl og bekymringer undervejs, men er endt med fine resultater. På baggrund af beretninger fra mange professionelle smagere må den korte version for rødvinene være: 1) Jævn, virkelig høj kvalitet både for Merlot og Cabernets. 2) Ingen tegn på, at nogle kommuner er klart bedre end andre, både på højre- og venstre bred. 3) En lidt mere "klassisk" stil end '18: Høj frugtintensitet men lidt mindre yppig vægtfornemmelse, flot syrebalance og tanniner til lang Lagring, som er lidt mere fremtrædende i højklassevinene som helt unge. Michel Rolland, der har været konsulent i årtier, har sagt: "At sammenligne 2019 med 2018 er lidt ligesom, hvordan 2016 var i forhold til 2015 og 2010 i forhold til 2009". Kort sagt, masser af frugtkoncentration og nuancer med en lidt rankere struktur.

Tidlige knopskydning i en lun marts, men blomstringen blev noget forstyrret af vådt og ret køligt vejr april - først i juni. Det fremhæves, at to hedebølger i juni og juli, ikke havde de negative virkninger, man kunne frygte, da de skete før veraison / druernes farveskifte. Der var et par lokale storme med rigeligt vand på kort tid; men vejret var samlet set nærmest ideelt i august og september, hvor lidt regn 20/9 gav stødet til den sidste modning, især på grusede jorde, efter en lang og tør periode. Frisk vind forhindrede råd. Dag / nat temperaturerne svingede gerne 20 grader efter midt august og holdt syren oppe. Druesundheden var eminent ved høst. Merlot blev mest høstet i slutningen af september; Cabernets fra slut. sept. - midt oktober.

De hvide blev høstet fra sidst i august - midt sept. Druerne havde en flot balance mellem sukker og syre med stor aromarigdom, som går igen i vinene. Mange er Lagringsegnede. Sauternes fik ret megen regn: i juni - august 30% mere end i Pauillac. Efter juli stormen var der nogle rådproblemer, som reducerede det mulige høstudbytte. Botrytis (skrumpende druer) kom meget sent, fra midt september, og tyngdepunktet i høsten var 10 - 14. oktober. Der er høstet magre 10 hl./ha. i gennemsnit. Vinene har høj kvalitet: er rene, aromatiske og velbyggede, men mange har et mindre "tungt" præg af Botrytis til fordel for elegance.