Meget aromatisk vin med finkornede, bløde tanniner, eksotiske krydderier og flot dybde. Fra vinstokke plantet i 1940'erne, i 270 - 320 m.s højde, på en af kommunens mest velanskrevne marker, Clos Rousseau. Udvikler sig mindst et årti "fra fødslen".
Clos Rousseau 1. Cru er i kommunens sydligste del. En mark på næsten 48 ha., der er tredelt i højden og har vinstokke fra 270 - næsten 340 m. Jorden er rød ler, blandet med sand, silt og nedbrudt kalksten, og en dyb underjord af mergel, som her er mindre hård i strukturen end i Côte d'Or. Den er kendt for vine med høj frugtvægt og dybde, som kan have et betydeligt udviklingspotentiale. Parcellen, som Camille Giroud ejer, er "Clos des Roches Noires" lige i midten af marken; øst-sydøstvendt. Druerne afstilkes helt, og der bruges kun naturlig gær.
Camille Giroud begyndte oprindeligt i 1865, da han giftede sig med en kvinde fra en bødker- og negociant-familie, hvis firma han gik ind i. I 1903 fik firmaet hans navn, med hovedkvarter i Beaune, hvor det stadig er. I de første årtier købtes kun druemost til egen vinifikation og lagringsegnede vine til videre udvikling. Efter 2. verdenskrig begyndte flere og flere dyrkere at producere og markedsføre egne vine, hvilket efterhånden gjorde det sværere for mindre negocianter, at få det til at løbe rundt.
3. generation, Bernard og François Giroud, begynder i 1990'erne kun at købe druer til egen vinifikation og deres første, egen mark i Beaune i 1993, samt flere derefter. Da økonomien er presset, og de er uvillige til at sælge familiens livsværk til en stor koncern, påtager deres mangeårige, amerikanske importør og ven, Becky Wassermann, sig opgaven og ender med selv at overtage ledelsen, med finansiering fra velhavende, amerikanske vinelskere og vinmagere.
I 2001 ansættes en ung ønolog, David Croix, som -udover at drive Camille Giroud's egne marker- omlægger druekøb til faste langtidskontrakter med dyrkere i flere forskellige kommuner, så man også får indflydelse på markarbejdet. En ny gæringskælder med topmoderne udstyr bygges, og det store lager af ældre stjernevine organiseres til løbende auktionssalg. I vinifikationen lægges mere vægt på afspejling af vinens terroir, og huset får efterhånden et fint ry for deres vine. David Croix laver 2016-årgangen sammen med Carel Voorhuis. Han har lavet vin på et stort Bourgogne domæne siden 2003, overtager fra 2017-årgangen og fortsætter den stil og det niveau, Camille Giroud er blevet respekteret for.
Santenay er den sydligste kommune i Côte d'Or med Chassagne-Montrachet som nordøstlig nabo. Navnet stammer formentlig fra den hellige, romerske skikkelse "Sentius" og / eller "sanctus": det hellige sted for ham. Her har været bysamfund siden oldtiden.
Den næsten kontinuerlige skråning i Côte d'Or viger her mod vest, så mange marker, især i den sydvestlige del af kommunen vender stik syd. Der er derfor plantet vinstokke op til hele 450 m. Der er 282 ha. med Pinot Noir og 47 ha. med Chardonnay. De fleste af de 12 Premier Cru marker ligger mod Chassagne-Montrachet; et par lige nord for byen og en lille gruppe mod sydøstgrænsen. De højeste områder her grå limsten tæt på overfladen; nedad fra ca. 300 m. iblandet oolit: kalk og kvartskorn, oprindeligt dannet i vandmiljø i fortiden. Videre nedad blandes limstenen med et tiltagende indhold af mergel, ler og silt/finkornede vindaflejringer.
Hvidvinene er ret eleganceprægede, ofte med en fin mineralitet. Den lidt tunge jordbund i mange marker har givet rødvinene et ry som ret mørke og kødfulde med finkornede tanniner, der giver struktur, men ofte holder sig i baggrunden, så vinene kan nyder få år gamle.
2020 Bourgogne havde en meget tidlig knopskydning efter en mild vinter og lun marts. Frugtsætningen var rigtig god, men vedvarende tørke og en konstant vind udtørrede især Pinot Noir på drænende jord, så udbyttet af den meget tidlige høst blev nogle steder lavere end håbet. Chardonnay blev ikke særligt ramt, udover en forsinket fenolisk modning, så mange - meget sjældent set- høstede Pinot Noir før Chardonnay.
Farveskiftet var ret sent, men hele vækstperioden endte med at blive meget tæt på 100-dages normen, og selv de noget stressede Pinot Noir druer havde et forbløffende fint niveau af vinsyre ved høsten, da nætterne ikke var så varme som i 2019, så vinene er forbavsende friske og smager generelt ikke mærket af det høje antal soltimer, hjulpet af at den vedvarende varme om dagen ikke nåede ekstreme højder. Markernes lokalklima gav en del steder tidsforskelle i modenheden, men stabilt høstvejret tillod den nødvendige tilpasning af høsttidspunkter. Alle områder fra Chablis til Beaujolais er generelt særdeles tilfredse med kvaliteten af både røde og hvide vine.
