En vin, der med vilje "sætter sig mellem to stole": saftig og smidig med umiddelbart charmerende frugtkarakter men også god dybde til videre udvikling af kompleksitet. En krydsning mellem kvalitet og fleksibilitet, der skyldes en blanding af druer fra seks parceller med hver deres egenskaber: forskellige højder, jordbunde og
alder på vinstokkene. De er fra 20 -70 år gamle, og tilfører hver især elementer af fyldighed, mineralitet og finesse til vinen. De er fra 5 ha. i alt, mest på kalkjord plus to lidt lavereliggende parceller, der giver mere tyngde. De håndhøstede og finsorterede druer er gæret med naturlig gær og 33% i hele klaser. Udtræk af aromastoffer og tanniner er omhyggeligt afmålt for at opnå denne karakter i vinen. Den er lagret i 600 l. træfade, 15% nye, i 12 mdr. plus 5 mdr. i ståltank efter sammenstikning.
Jean Fournier er far til Laurent Fournier, som, efter uddannelse i
Beaune, har arbejdet med sin far fra 2001 og haft styrepinden på domænet siden 2003, men familien har været her siden 1700-tallet. Hans bedstefar lavede vin i Longeroies i kommunens nordlige del og solgte til negocianter / vinhandlere. Da han døde i 1960, måtte den kun 17-årige Jean overtage sammen med sin mor og søster. Han begyndte efterhånden at sælge til restauranter, at tappe vinen selv i 1970-erne og senere at eksportere. Han var den første, som så potentialet i nabomarken "Clos du Roy" i 1964 og købte parceller i den meget højtliggende "Es Chezots" i 1990. Han startede meget tidligt en gruppe dyrkere, som arbejdede under programmet "lutte raisonnée", som tilstræber stadig mindre brug af kemi i markerne, men ikke har et egentligt kontrolorgan. Jean er nu højt oppe i årene men arbejder stadig ofte i markerne.
Laurent begyndte i 2003 med økologisk drift i "Es Chezots" og fandt en meget hurtig forbedring i vinstokkenes tilstand. Han har købt stadig flere parceller, og hele domænet er økologisk certificeret i 2008. Nye plantninger sker med "selection massale" vinstokke, der er aflæggere af dem, som har fungeret bedst under lignede vækstforhold på ejendommen. Han har eksperimenteret med ekstremt tætte plantninger og fundet, at 15000 vinstokke / ha. lader til at give de bedste resultater; stadig langt over normen i
Bourgogne. Næsten alt markarbejde, og altid plukningen, er håndarbejde.
Vinifikationen for rødvine sker delvist med hele klaser, afhængigt af årgangen. Der bruges kun spontangæring med den gær, der sidder på druerne, malolaktisk- / æble-mælkesyregæring gennemføres altid, og andelen af ny eg til
lagring er reduceret til et ret lavt niveau, for at lade mark-karakteren træde bedre frem. Druerne til hvidvin afstilkes altid og presses blidt og længe før kold bundfældning i ståltank, hvorefter mosten gæres i egekar med naturlig gær. Hvidvinene gennemgår også malolaktisk gæring og tilsættes først en anelse
svovl, når den er afsluttet. Der bruges aldrig
svovl under vinifikationsprocesserne. Vinene er Côte-de-Nuits i stil: som helhed ret krydrede og strukturerede med gode udviklingsmuligheder.
Marsannay er indgangsporten til Côte d'Or fra Dijon mod nord. Den består, udover kommunen selv, af et mindre areal i Chenôve mod Dijon og et noget større i Couchey mod Fixin, sydpå. Jordbunden er meget vekslende i de mest øst- og sydøstvendte marker, der ligger fra ca. 255 - 390 m.o.h. Der er ca. 300 ha. i alt. Omkring 80% er rødvin, knapt 20% hvidvin plus lidt rosé. Det er det eneste sted i Côte d'Or, der laves rosé med en kommunal
appellation.
Udover
Pinot Noir og
Chardonnay, som naturligvis dominerer, er der en århundreder lang tradition for
Aligoté.
Pinot Blanc er godkendt til hvid, og
Pinot Gris, lokalt kaldet
Pinot Beyrot, må bruges i små mængder. Markerne "Clos du Roy" og "Longeroies" er ved at blive godkendt som kommunens første 1.
Cru marker. Vinene har længe været regnet for ret lette, men "stil-kasser" i
Bourgogne svarer efterhånden mindre og mindre til virkeligheden. Mange vine fra kommunen er i dag særdeles seriøse, og selv rosévinene kan have et
lagringspotentiale.
2020 Bourgogne havde en meget tidlig knopskydning efter en mild vinter og lun marts. Frugtsætningen var rigtig god, men vedvarende tørke og en konstant vind udtørrede især
Pinot Noir på drænende jord, så udbyttet af den meget tidlige høst blev nogle steder lavere end håbet.
Chardonnay blev ikke særligt ramt, udover en forsinket fenolisk modning, så mange - meget sjældent set- høstede
Pinot Noir før
Chardonnay.
Farveskiftet var ret sent, men hele vækstperioden endte med at blive meget tæt på 100-dages normen, og selv de noget stressede
Pinot Noir druer havde et forbløffende fint niveau af vinsyre ved høsten, da nætterne ikke var så varme som i 2019, så vinene er forbavsende friske og smager generelt ikke mærket af det høje antal soltimer, hjulpet af at den vedvarende varme om dagen ikke nåede ekstreme højder. Markernes lokalklima gav en del steder tidsforskelle i modenheden, men stabilt høstvejret tillod den nødvendige tilpasning af høsttidspunkter. Alle områder fra
Chablis til
Beaujolais er generelt særdeles tilfredse med kvaliteten af både røde og hvide vine.
