Ret tæt frugt med kirsebær, hindbær og moreller, der giver et syre-løft til det let sødlige præg af druernes formidable modenhed. Fornemmelse af blomme i den yngre vin er også ret typisk for 2015-årgangens stil. Jord-tone, en smule eg, karamel og røg vil man også kunne finde. Der er tanniner, men de overdøves næsten af frugten, og mundfornemmelsen er nærmest silkeblød. At fin syre stædigt er med hele vejen må også tilskrives, at en stor del af vinen er lagret i terracotta amforaer. Tidligt charmerende men med stort lagringspotentiale.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Michel Magnien siden 2022. Michel Magnien er fjerde generations dyrker med udgangspunkt i Morey-Saint-Denis, centralt i Côte de Nuits, hvor hans far dyrkede 4 ha., som blev leveret til kooperativet. Han kom i lære hos sin far som helt ung og fik fra 1967 mulighed for gradvist at tilkøbe parceller, som nu omfatter 18 ha. i hele Côte de Nuits: fra Nuits St. Georges, nord for Beaune, til den nordligste kommune Marsannay, syd for Dijon.
Hans søn Frédéric arbejdede først med vin i Californien og Australien, indgik helt i produktionen på domænet fra 1993 og blev færdig med ønologuddannelsen i Dijon i 1995. Han tog initiativ til at aftappe hele produktionen selv, dyrke økologisk med certificering i 2008 og biodynamisk fra 2015.
Vinifikationen er gradvist ændret: Der bruges kun naturlig gær og en del af frugten gæres i hele klaser. Nye egefade bruges ikke for at lade frugtens egen karakter afspejle sig uforstyrret i den færdige vin. Fra 2015 bruges delvis lagring i amfora'er på 320 - 750 l. af terrakotta-ler. Den har meget små porer, som ilter vinen langsomt, og indeholder en svag silicium-syre, der har en antibakteriel virkning, så der ikke skal bruges svovl overhovedet før tapningen. Den ovale form sørger for, at gærresterne holdes svævende og langsomt cirkulerende i vinen. Andelen, der lagres h.h.vis i amfora og ældre egefade veksler efter det konkrete druemateriales karakter.
Vinene klares og filtreres ikke, og svovlingen ved tapning er det minimalt nødvendige for holdbarheden.
Frédéric har gradvist overtaget ledelsen i de senere år, og domænet blev i 2020 et af Wine & Spirit Magazine's "Top 100 wineries all over the world".
Morey-Saint-Denis beskrives af og til som en stilmæssig overgang mellem de fast strukturerede vine i Gevrey- Chambertin mod nord og de lidt blødere og mere åbne i Chambolle-Musigny mod syd. Der er dog også her store variationer, både i niveau og stil. Der er fem Grand Cru marker, hvis man medregner den del af Bonnes-Mares, som ligger her; 20 1.crus, og village-vine på dybere jord med sand, ler og en del mergel.
Der er ca. 140 ha. i alt med højder fra 220 - hele 360 m. Topmarkerne, ligger typisk på den høje del af midtskråningen med ret mager jordbund, kalkklippen lige under og bedst solindfald, næsten stik østvendt. Her laves kun ganske lidt hvidvin af Chardonnay, Pinot Blanc og Aligoté. Der er også her en lille dalsænkning mod vest midt i kommunen, men ikke nær så dyb som i nabokommunerne og uden samme indflydelse på lokalklimaerne.
Cisterciensermunke har dyrket vin her fra 1100-tallet og havde deres eget vineri i 1306. "Morey" stammer formentlig fra en gallisk/romersk ejer Mirrius, og "Clos Saint-Denis" Grand Cru, er navnets anden del, ligesom naboerne har tilføjet "Musigny" og "Chambertin" til deres landsbynavne.
1.Cru Les Millandes ligger centralt i 1.cru bæltet, tæt på byen, med 1.crus "La Riotte" og "Les Faconnières" som naboer og under "Clos st. Denis" Grand Cru. Arealet er 4,2 ha., og østvendt eksponering giver morgensol samt lidt lavere temperaturer senere på dagen. Den har samme ler-kalkjord som Grand Cru'erne men lidt mere kompakt, lidt dybere og med mindre hældning. Vinstokkene har en høj alder, mange tæt på 70 år, og marken er kendt for at give ret små druer med tykke skind.
Vinene er som helhed fast byggede med god koncentration og lang lagringshorisont.
2015 er samlet set en sjældent uproblematisk årgang. Blomstring først i juni. Meget varme nætter i en måned fra slutningen af juni fik mange af de nye druer til at falde af, så det potentielle udbytte på varme lokationer blev reduceret. Temperaturerne og meget begrænset nedbør i vækstsæsonen holdt druerne små og tykskallede. Høsten af sunde, modne druer begyndte allerede de sidste dage af august mange steder.
Vinene er generelt rige og kraftige efter Bourgognestandard med høj lækkerifaktor. De ret tykke drueskind, varmen sørgede for, giver god tanninstruktur til lagring, mens den elegante frugtsyre i en del vine er mindre fremtrædende end i naboårgangene.
