2022 Marsannay Les Longeroies Rouge, Jean Fournier

Vidunderlig bærsmag, dybde, finesse og struktur. Fournier beskriver selv "Les Longeroies" som oprindelsen og sjælen af domænet. Druerne kommer fra flere forskellige parceller og repræsenterer mere end en fjerdedel af husets vinstokke. Til trods for mangfoldigheden af de forskellige terroirs, der indgår i vinen, bevares en fantastisk ensartet stil i vinen. Allergener: Indeholder sulfitter.

Parcellerne er spredt ud over en stejl skråning, hvor nogle vender mod øst, hvor det er varmt, og andre mod syd, hvor det er mere køligt og blæsende. Jordbunden er en blanding af forskellige nuancer af kalk, mergel og ler. Nogle vinstokke er plantet i 1930, andre i 1990, der sammen giver vinen en kombination af dybde, finesse og struktur.
I marken pløjes de ældste vinstokke med hest, og arbejdet udføres generelt manuelt, uden traktor. Druerne høstes i hånden og undergår sortering i kælderen. Der indgår 50% hele klaser, og gæring sker med naturgær. Fournier gør brug af overpumpning af mosten under vinificeringen. Vinen lagrer i 12 måneder på en blanding af 600 l. og 228 l. tønder, heraf ca. 25% ny eg. Herefter blendes den endelige vin, der ligger yderligere 6 måneder på 600 l. fade.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Maison Jean Fournier siden 2022. Jean Fournier er far til Laurent Fournier, som, efter uddannelse i Beaune, har arbejdet med sin far fra 2001 og haft styrepinden på domænet siden 2003, men familien har været her siden 1700-tallet. Hans bedstefar lavede vin i Longeroies i kommunens nordlige del og solgte til negocianter / vinhandlere. Da han døde i 1960, måtte den kun 17-årige Jean overtage sammen med sin mor og søster. Han begyndte efterhånden at sælge til restauranter, at tappe vinen selv i 1970-erne og senere at eksportere. Han var den første, som så potentialet i nabomarken "Clos du Roy" i 1964 og købte parceller i den meget højtliggende "Es Chezots" i 1990. Han startede meget tidligt en gruppe dyrkere, som arbejdede under programmet "lutte raisonnée", som tilstræber stadig mindre brug af kemi i markerne, men ikke har et egentligt kontrolorgan. Jean er nu højt oppe i årene men arbejder stadig ofte i markerne.

Laurent begyndte i 2003 med økologisk drift i "Es Chezots" og fandt en meget hurtig forbedring i vinstokkenes tilstand. Han har købt stadig flere parceller, og hele domænet er økologisk certificeret i 2008. Nye plantninger sker med "selection massale" vinstokke, der er aflæggere af dem, som har fungeret bedst under lignede vækstforhold på ejendommen. Han har eksperimenteret med ekstremt tætte plantninger og fundet, at 15000 vinstokke / ha. lader til at give de bedste resultater; stadig langt over normen i Bourgogne. Næsten alt markarbejde, og altid plukningen, er håndarbejde.

Vinifikationen for rødvine sker delvist med hele klaser, afhængigt af årgangen. Der bruges kun spontangæring med den gær, der sidder på druerne, malolaktisk- / æble-mælkesyregæring gennemføres altid, og andelen af ny eg til lagring er reduceret til et ret lavt niveau, for at lade mark-karakteren træde bedre frem. Druerne til hvidvin afstilkes altid og presses blidt og længe før kold bundfældning i ståltank, hvorefter mosten gæres i egekar med naturlig gær. Hvidvinene gennemgår også malolaktisk gæring og tilsættes først en anelse svovl, når den er afsluttet. Der bruges aldrig svovl under vinifikationsprocesserne. Vinene er Côte-de-Nuits i stil: som helhed ret krydrede og strukturerede med gode udviklingsmuligheder.

Marsannay er indgangsporten til Côte d'Or fra Dijon mod nord. Den består, udover kommunen selv, af et mindre areal i Chenôve mod Dijon og et noget større i Couchey mod Fixin, sydpå. Jordbunden er meget vekslende i de mest øst- og sydøstvendte marker, der ligger fra ca. 255 - 390 m.o.h. Der er ca. 300 ha. i alt. Omkring 80% er rødvin, knapt 20% hvidvin plus lidt rosé. Det er det eneste sted i Côte d'Or, der laves rosé med en kommunal appellation.

Udover Pinot Noir og Chardonnay, som naturligvis dominerer, er der en århundreder lang tradition for Aligoté. Pinot Blanc er godkendt til hvid, og Pinot Gris, lokalt kaldet Pinot Beyrot, må bruges i små mængder. Markerne "Clos du Roy" og "Longeroies" er ved at blive godkendt som kommunens første 1.Cru marker. Vinene har længe været regnet for ret lette, men "stil-kasser" i Bourgogne svarer efterhånden mindre og mindre til virkeligheden. Mange vine fra kommunen er i dag særdeles seriøse, og selv rosévinene kan have et lagringspotentiale.