En 12-års Calvados, der er lagret minimum 12 år i egefad. Denne har tilmed fået mere end et år på Sherryfad. Vinen er intens med kompleks aroma; tør og lang. En perfekt balance mellem frugten i den unge Calvados og kompleksiteten af det game blend. Calva'en har en meget gennemtrængende floral side og stærk aroma. Hver etiket er forsynet med fadnummer og tappemåned.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Rouger Groult siden 1984. Familien har produceret Calvados i 5 generationer. Huset laver både klassiske blends, som 3-, 8-, og 12-års Calvados - og X.O. blends. Jean-Roger Groult står for distilleriet i dag. Han er begyndt at eksperimentere med produktion af bl.a. Vintage og gourmet ciders.
Roger Groult har 27 hektar plantage plantet med mere end 6000 æbletræer. De har 15 hektar højstammede træer og 12 hektar lavstammede træer.
Huset anvender 30 varianter af æbler, hvoraf de 70% er bitre og bittersøde sorter, 20% er søde og 10% er syrlige æbler. Alle æbler sorteres med hånden og vaskes før de brygges. De brygger mellem 400 og 600 ton æbler hvert år. Gennemsnitsudbyttet er 650 liter cider pr. 1 ton æbler. Først brygger huset cider, der sidenhen destilleres. Huset bruger "Pot Stills" for dobbeltdestillering.
Efter destillering skal Calvados'en blendes og lagre. Lagringskælderen hos Roger Groult er fyldt med 400 tønder og fade af fransk eg, som kan rumme fra 100 liter op til 13.000 l. Husets klassiske blends lagrer ved brug af "perpetual" blending, også kendt som "solera" (fra Sherry-fremstilling), hvor ældre vin blandes med yngre. Hvert år tappes kun en vis del af hvert fad, som så fyldes op med yngre vin. Alderen på den Calvados, der til sidst står på flasken, som f.eks. 3-, 8-, eller 12-års, svarer til den yngste årgang i blendet.
Roger Groult flytter jævnligt Calvados fra tønde til tønde for at give brændevinen luft. Denne metode sammen med brugen af meget gamle tønder, der er lav i tannin, giver elegante og frugtige Calvados.
Hos Groult er æbletræerne indhegnet - for under træerne græsser også køer, som leverer gødning til træerne. Gamle æbletræer bruges til at fyre op for ilden til destillation i gamle alambics. Årligt laves blot 60.000 fl. fordelt på 8-10 æblebrændevine - og huset har lager til godt 25 års salg. Hver flaske er forsynet med fadnummer og tappemåned.
Calvados ligger i det nordvestlige Frankrig og består af tre appellationer: AOC Calvados, AOC Calvados Pays d'Auge og AOC Calvados Domfrontais, hvoraf Pays d'Auge anses for at være den bedste.
Den bedste Calvados kan, som Cognac og Armagnac, lagre i mange år.
Gastronomisk kan Calvados både nydes som digestif, og til f.eks. æblekage og frugttærter, samt til "Trou Normand" - "normannisk hul" for at rense smagen og gøre plads til mere mad mellem retterne i et tungt eller langt måltid. Calvados fremtræder også i nogle cocktails. Se f.eks. Vénérable Old Fashion med Roger Groult Vénérable.
Nyd den enten efter middagen eller i en cocktail.