100%
Pinot Noir-baseret Crémant med flot fylde og raffinerede, lette toner af hindbær, blåbær og brioche. Let og luftig i udtrykket og sprød i finishen. Crémant kan laves i hele Bourgognes område på forskellige druer, men denne er kun fra
Côte de Nuits- og
Beaune plus Hautes-
Côtes områderne i nord. Feks. til Sushi, lyst kød og ikke for søde desserter baseret på frisk frugt og/eller is.
Victorine de Chastenay er fra de overvejende kalkholdige skråninger mod nord og lagres altid mindst 20 mdr. før
degorgering (fjernelse af gærrester og tilsætning af evt.
dosage / restsødme); mere end kravet til
Champagne. Her er en kvalitet, ikke al
Champagne kan leve op til. Victorine de Chastenay var en for sin tid usædvanligt veluddannet og indflydelsesrig dame, som levede fra 1771 - 1855, oversatte digtere fra engelsk og latin til fransk og skrev egne tekster.
Crémant de Bourgogne har været kendt siden 1830'erne, men fik først sit regelsæt med
AOC i 1975. Der må bruges fem hvide druer (Chardonnay,
Aligoté, Sacy, Melon og
Pinot Blanc), to røde (
Pinot Noir, Gamay) plus
Pinot Gris, fra ikke mindre end 385 kommuner over hele Bourgognes 150 km., så stilarterne kan variere meget. Flaskegæringen skal være 9 mdr., og druerne skal høstes manuelt.
Vinen fremstilles hos Caves des Hautes-
Côtes, der er en serie af vine lavet under det meget veldrevne
kooperativ Nuiton-Beaunoy med stolte rødder i Bourgogne. Der er nu 80 vinbønder tilknyttet, og de står sammen om en ansvarlig miljøpolitik, der fremmer respekten for vinstokkene, regionen og dens befolkning.
kooperativet sælger forskellige serier af vine under separate navne.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Caves des Hautes Côtes siden 1985.
kooperativet er certificeret
bæredygtig med det franske certifikat "Vignerons Engagés" (ansvarlige vinbønder), der har som mål at producere "
bæredygtige vine". Certifikatet dækker tre søjler for
bæredygtighed: Miljømæssig, social og økonomisk og omfatter alt fra vin til vinglas, baseret på ISO 26000-standarden. Under "Vignerons Engagés" dyrker vinbønderne deres vinmarker enten økologisk eller biodynamisk – eller også er de certificeret efter reglerne fra HVE (Haute Valeur Environnementale).