2021 Gewurztraminer Hengst, Grand Cru, Zind-Humbrecht

Tålmodighed er påkrævet her! De old-gamle vinstokke fra 1920'erne og 1950'erne har leveret en særdeles intens og fast bygget vin, som utvivlsomt vil give noget af det bedste, druen nogensinde har præsteret, når den får tid til at folde sig ud. Den massive frugt, der knapt er ude af startblokkene endnu, tiltager gradvist i styrke i munden, løftes af den klare, livlige syre og slutter smidigt og elegant. Nogle vil lige registrere de 6,9 g. restsukker/l., men helheden, med 5,5 g. vinsyre, er tør (indice 1*). Der er en kompleks krydderipalet i vinen og en smuk, lang finale. Den vil nok kunne nydes med fornøjelse -eller andagt- i 2050.

Hengst Grand Cru er omtalt i dokumenter fra 800-tallet. Marken ligger i Wintzenheim kommune på niveau med Colmar og svinger fra øst til sydlig retning på en ret stejl skråning fra 370 - 270 m.s højde. Zind familien (Olivier's mor) har haft parceller her siden lige efter 2. verdenskrig. Jorden er kalksten med mergel, et stort indhold af jern og en masse småsten af granit og silikat; en meget basisk jordbund, der giver god vandforsyning til gamle vinstokke med dybe rødder men også dræner overfladevand væk.

Gewurztraminer Grand Cru vinen kommer fra sydsidens meget gamle "selection massale" vinstokke / stiklinger af endnu ældre forfædre. Den ene parcel er fra 1920'erne og den anden er plantet af Emile Zind, Olivier's morfar, i 1950'erne.
Placeringen giver et lunt og tørt lokalklima, som holder druerne sunde langt hen på efteråret men sjældent udvikler botrytis (skrumpende druer til søde vine). Vinene fra disse stokke er meget koncentrerede og oftest lidt lukkede som unge, med et ret højt indhold af tanniner, og meget længelevende.

På østsiden blev senere plantet Gewurztraminer kloner, som viste sig ikke at give den samme høje kvalitet og aldrig er blevet brugt i Grand Cru vinen. De er nu revet op, og massale- vinstokke af Riesling fra de gamle i Grand Cru Brand blev plantet i 2016. Den første vin på dem er sat til salg i årgang 2021.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Zind-Humbrecht siden 1985. Huset med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over. Han er én af de ca. 400 uddannede mennesker i verden, der kan kalde sig "Master of Wine" og var den første franskmand, som tog den krævende uddannelse. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.

Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Vindyrkningen går i arv fra generation til generation, og Olivier er ved at oplære næste generation i vinmageriets kunst. Oliviers søn, Pierre-Emile arbejder nu side om side med sin far på domænet, og han har allerede lavet sin første vin, Riesling Gr. Cru Sommerberg.

Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet.

I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.
Sønnen Pierre-Emile indgår nu i teamet og har allerede lavet sin egen vin fra parcellen, han købte til domænet, i Grand Cru Sommerberg.

Alsace i 2021 blev en kamp med vejret, som de bedste dyrkere til sidst vandt - større end de fleste havde turdet håbe på. Vinteren var usædvanligt kold med snestorme. Marts blev mild med nogen knopskydning for de tidligste druesorter. Frosten først i april gav derfor tab af potentielle druer, men væsentligt mindre end i distrikter som Bourgogne, hvor væksten var mere fremskreden.
Hovedparten af vækstsæsonen var svær med kraftig regn i flere perioden og et lavt antal soltimer. Meldug var en plage og reducerede udbyttet mere, end aprilfrosten havde gjort. En fin august blev meget vigtig, og fra ca. midt september blev vejret godt og stabilt langt ind i oktober, så de, der turde vente, fik fuldt udbytte med fuldmodne druer, der havde beholdt syreniveauet pga. kølige nætter.
Det gennemsnitlige høstudbytte er ca. 20% under det normale, men for Zind-Humbrecht, der sorterer så hårdt, blev det tæt på 50%. Topdyrkere kan levere velstrukturerede, frugtintense vine med eminent balance og en bred smagspalet fra den særdeles lange vækstsæson. Riesling anses generelt for den store vinder, men der er også Pinot Gris med en elektrisk rankhed og elegance, som er sjældent set. Mange topvine vil have en meget lang udviklingshorisont.

Zind-Humbrecht's "indice"system er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme.
Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.

Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for indice 5. En 1993 Pinot Gris, drukket (i fin form) i 2015, havde stadig tydelig sødme. Den ville iflg. Olivier have været indice 4, hvis systemet havde været indført, da den blev lavet.
Ud fra +40 års erfaring med hans vine kan man sige, at indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med Indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.