Mere klassisk kan hvid Bordeaux nok vanskeligt blive. En meget veludviklet vin! Farven er gylden men ikke mørk. Med lidt luft suppleres moden citrusskal med kalkmineraler og lyse blomster i næsen. Dyb, moden frugt i smagen med fin saftighed og god bredde, syrlig klementin og tørrede krydderurter. Eftersmagen hænger ved længe. Det præg af fadgæring og -lagring, der omtales i tidlige smagninger, er nu fuldt integreret. En rank stil med flot harmoni mellem frugtkoncentration, syrespil, bredde og et meget diskret lagringspræg (2022). Prop-risiko? Nix. Vinen har skruelåg.
Intet under, at en af André Lurton's største fornøjelser var at servere modne hvidvine for sine gæster og nyde manges forbavselse over, hvor harmoniske de er, selv i en ret høj alder. 100% Sauvignon Blanc fra 6 ha. med grus og sand på bund af kalksten. Pga. variabelt høstvejr skete plukningen ved flere gennemgange af markerne.
Efter en kort udblødning er mosten gæret i barriques, 30% nye, og lagret videre i 10 mdr. på gærresterne med jævnlig omrøring / batonnage. Ingen malolaktisk gæring. Vinen er klaret med bentonit (mineral), så den er også til veganere, selv om det ikke var moderne at skrive det på dengang.
Chateau-Couhins-Lurton ligger i Villenave-d'Ornon lige syd for Bordeaux's forstæder. Slottets grundstruktur, både det klassicistiske slot og markerne, skyldes en advokatfamilie, der havde slottet fra slutningen af 1600-tallet til 1805 under navnet "Bourdieu de La Gravette". Efter en ustabil periode med skiftende ejere sørgede Hanappier / Gasqueton-familien fra 1883 - 1967 for kvalitetsudvikling og et ry, der gav Cru Classé status for hvidvin i 1959. (Den røde produktion var meget lav på det tidspunkt).
Da André Lurton i 1967 fik nys om, at man planlagde at rykke vinstokkene op, lejede han markerne. Bordeaux's agronomiske institut købte markerne, da slottet kort efter blev splittet op, men Lurton kunne fortsætte sin lejekontrakt på en del af arealet, og det lykkedes ham at samle det hele i 1992 og totalrenovere alt fra 1998-2002.
Ejendommen er på 25 ha. med marker op til 50 m.o.h. med grus, sand og kalksten under. 16 ha. er plantet med 77% Merlot og 23% Cabernet Sauvignon. De 6 ha. med hvide druer er 100% Sauvignon Blanc. De hvide druer høstes altid meget tidligt om morgenen for at sikre friskheden og forhindre risiko for utilsigtet gæring, når temperaturen stiger.
André Lurton var aktiv til det sidste. Han døde som 94-årig i 2019. Hans ældste af syv børn, Jacques, har nu overtaget ansvaret for hele firmaet. Han blev uddannet ønolog i 1983 og teknisk direktør for Vignobles André Lurton i 1985. Kældermester Jean Marc Comte er opvokset i området, uddannet ønolog og har siden 1995 været kældermester også på Ch. Cruzeau og La Louvière.
Pessac-Léognan er området lige syd for Bordeaux by, som er en del af det 2,5x større Graves, navngivet efter den grusede jordbund, der kendetegner området som helhed. Her produceres både rød- og hvidvin af høj klasse. I modsætning til det øvrige Bordeauxområde er hvidvine her en vigtig del af områdets ry for kvalitet. Klimaet er en smule lunere i gennemsnit end i de nordligere områder, og store skovpartier giver læ, skygge og påvirker mikroklimaerne meget; nogle steder betydeligt, også mellem samme ejendoms marker.
Da de højest rangerende ejendomme er koncentreret her, arbejdede man længe på at få området udskilt fra Graves. De første slotte blev klassificeret i 1953, og AOC Pessac-Léognac trådte i kraft i 1959 med 16 klassificerede slotte; nogle både for rød- og hvidvin. Området er formentlig, sammen med Margaux, det område der først blev plantet med vin af romerne for 2000 år siden. Der er kilder til vinproduktion på slottene Carbonnieux, Pape Clement og La Louvière tilbage til 12-1300-tallet.
Antallet af slotte er drastisk reduceret det seneste hundrede år, hvor byen har bredt sig, men de slotte, der får de bedste priser for deres vine, har nyplantet så mange marker, at arealet er fordoblet de seneste 50 år til nu ca. 1200 ha; knapt ¾ med røde druer, resten med hvide.
De seneste 15-20 år er kvaliteten af hvidvinene øget meget. Man er blevet skarpere på præcise høsttidspunkter: balancen mellem modenhed og syreniveau og har fået bedre teknik til at styre en kølig gæring stramt. Vinene er ikke billige, men sammenlignet med lignende kvaliteter i andre områder bestemt interessante og prisgunstige, og de bedste modner yndefuldt i mange år, enkelte i årtier.
2004 er en årgang med meget variabelt vejr, som fik det sidste nyk til kvaliteten i en flot september. Høstmængderne var fine. Vinene har generelt en god struktur; en del vine med en lidt "kølig" stil, som især passer godt til hvidvinene.
