Aligoté har været i Bourgogne fra 1600-tallet. Da den er mere robust mod forårsfrost end Chardonnay og modner ret tidligt, plantes den gerne på de lavere områder med dybere jord. Appellationen for druen strækker sig over hele Bourgogne, fra nord til syd. Den har en viril karakter, ofte med associationer til lys frugt, hvide blomster, moden frugthave og en sprød, ofte lidt saltpræget syre.
Den spiller en rolle i mange udgaver af Crémant de Bourgogne, men er måske mest kendt som den oprindelige og ægte vin til "Kir", som Dijon's borgmester med samme navn serverede til sine receptioner i årtier. Serøse dyrkeres udgaver af vinen lagrer generelt godt. Den er populær som aperitif, til ferskvandsfisk, skaldyr, fjerkræ i lys sovs og frisk gedeost.
Marchand-Tawse presser druerne med hele klaser. Både den alkoholiske og malolaktiske gæring sker på fad. Vinen lagrrer i 11 måneder på brugte fade og omstikkes en gang inden tapning.
Marchand-Tawse er resultatet af et atypisk makkerpar, forenet ved deres fascination af Bourgogne: Pascal Marchand er oprindeligt sømand fra den fransktalende provins Quebec i Canada (!). Han havde, da han begyndte for sig selv, gennem 15 år skabt sig et navn i Bourgogne ved arbejde for respekterede domæner som Comte Armand og La Vaugeraie, samt Pinot Noir projekter i Vestaustralien.
Moray Tawse, finansmand og vingårdsejer i Ontario i Canada, gav ham den økonomiske mulighed. Han havde Bourgogne som forbillede i sin vinproduktion og fik fra 2006 Pascal Marchand som konsulent. De gik all-in, fik en vinkælder i Nuits Saint Georges og har netop færdiggjort en nyindrettet kælder i Beaune, specielt til hvidvine. I et interview med "Bourgogne Aujourd'hui" blev han spurgt, om det er en rentabel investering, han har gjort. "Nej, det er en sentimental investering. Jeg har investeret her for at prøve at give mit beskedne bidrag til historien i det, jeg betragter som den største vinregion i verden...".
Projektet har fra starten været tænkt biodynamisk, men uden certificering, da der bruges mange druer fra marker ejet af andre dyrkere, selv om bio-standarder for markarbejdet overholdes . Månekalenderen følges i alle processer, og brugen af svovl er minimal. Der plukkes i små 17 kg. kasser, så druerne ikke presser hinanden i stykker. Der bruges kun naturlig gær og lange macerationstider før presning for at udtrække smagsstofferne så blidt som muligt. En meget tidskrævende vertikalpresse bruges til små cuvéer og en pneumatisk til de større. Gæringskarrene er åbne og af træ, som Pascal Marchand holder af pga. deres store træghed overfor temperaturændringer. Egefadene er fra fire forskellige skove og kun let toastede. Nye fade bruges fra 10 - 100% afhængigt af vinen og årgangen. Klaring bruges ikke til rødvine, og filtrering meget sjældent.
