Igen en årgang fra slottet, der er et godt eksempel på, at titler og kvalitet ikke altid hænger sammen: Der er Cru Classé niveau i denne Cru Bourgeois. Tæt og dyb frugt med blåbær, solbær og modne blommer, bakket op af nuancer med grafit, cedertræ og kanel. Tanninerne er fintslebne og den lange, krydrede eftersmag er i en frisk, sitrende stil.
Der er 50% Cabernet Sauvignon, 34% Merlot, 4% Cabernet Franc og hele 11% Petit Verdot i vinen. Vinifikationen er, som det er slottets stil: Gæring i ståltanke, parcel for parcel, og malolaktisk- / æble-mælkesyregæring i barriques, hvor vinen er lagret ca. 14 mdr. i 40% nye fade. Alkohol er moderate 13,3%, og vinen forventes at have en udviklingsmulighed på 20-25 år. Den bedst kendte af St. Julien's få men fremragende Cru Bourgeois, skrev Hugh Johnson allerede i 1983 udgaven af "Den store vinbog". Det er den med rette stadig.
Château Gloria blev født, da Henri Martin købte sine første 6 ha. fra Ch. Beychevelle i 1942. Han var af gammel Médoc-familie og er født på Gruaud-Larose, hvor hans bedstefar var kældermester. Efter målbevidste, stykvise indkøb er ejendommen nu på 55 ha., mest jord købt fra Cru Classé'er gennem årene. Den klassicistiske slotsbygning ligger lige nord for Beychevelle landsby ved vejen mellem Margaux og Pauillac, ligesom vinifikationsanlæg, der blev totalt renoveret i 2008.
Markerne ligger i tre blokke i St. Julien: en ved Ch. Beychevelle mod floden, en vest for landsbyen og en nordpå ved Ch. Pichon-Lalande's marker. Der er 9 ha. i Pauillac, som slottet har dispensation til at bruge i Gloria. Der er både grus, sand og lerjord, plantet med 65% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 5% Cabernet Franc og 5% Petit Verdot.
Kældrene har nu 76 ståltanke, da vinen fra Ch. Saint-Pierre, som Henri Martin købte i 1982, også laves her. Den manuelle høst varetages af slottets egne over 40 medarbejdere plus 150 høstarbejdere fra Sydeuropa. Der er to linjer til druesortering med både vibrationsborde og optisk sortering. Efter Alkoholisk gæring i ståltanke får Gloria malolaktisk gæring i barriques og lagres 14 mdr. i ca. 40% nye fade.
Efter Henri Martin's død er det hans datter og svigersøn samt deres børn og ægtefæller, der styrer ejendommen, som mht. bæredygtighed i driften er certificeret på højeste niveau af HVE / Haut Valeur Environnementale. 2. vinen "Esprit de Gloria" laves mest af druer fra de yngre vinstokke.
Saint Julien ligger mellem Margaux og Pauillac som nr. 2 af de fire store appellationer, set fra Bordeaux by. Der er kun ca. 910 ha. marker, hvoraf 85% allerede i 1855 tilhørte de da klassificerede slotte. Ved opkøb er det nu tættere på 95%. Vin fra 38 ha. i Haut-Mèdoc AOP, der allerede dengang tilhørte disse slotte, må stadig sælges som St. Julien.
Kommunen blev i vidt omfang plantet med vin allerede i løbet af 1600-tallet, og den utroligt høje tæthed af Cru Classé slotte vidner om vinenes ry ved klassifikationen 200 år senere.
Højden er mellem 0-22 m.o.h. Overjorden er helt domineret af grus og sand med en kompleks undergrund, der varierer meget med ler, kalksten og klippe. Cabernet Sauvignon er dominerende drue, sekunderet af Merlot og små mængder Petit Verdot, Cabernet Franc og Malbec.
Vinenes stil er utroligt blandet, fra det traditionelle og muskuløse, som fx. Ch. Leoville-Barton, til Ch. Saint-Pierre og Ch. Gloria med en oftest mere elegant og luftig karakter. Også vine med sidstnævnte grundstil har lang udviklingshorisont i de fleste årgange men et bredere drikkevindue på den kortere bane. En højere gennemsnitskvalitet end i St. Julien findes næppe i Bordeaux.
Bordeaux 2020 var det tredje varme år i træk, men ikke helt som de to foregående. Vinteren sørgede for gode vandreserver i jorden, som der skulle blive brug for. April var den varmeste i 100 år, knopskydningen var meget tidlig og blomstringen allerede i slutningen af maj forløb godt. Meldug i den våde og varme periode, inden tørken midt i juni satte ind, kostede en del af det potentielle udbytte.
Bortset fra juni var alle måneder fra marts - september varmere end både 10-års og 30-års gennemsnittet, men der var ingen deciderede hedebølger. Med total tørke fra 18/6 - 11/8 blev det den tørreste sommer siden 1959. Regnen i 2. halvdel af august, mest udpræget på venstre bred, var ekstremt vigtig for de fine resultater der kom, efter stabilt høstvejr i september.
Druerne var generelt små med tykt skind, og den friskhed, der præger de fleste vine, har overrasket dyrkerne selv. Udbyttet, især i de kvalitetsmæssigt vigtige kommuner for rødvin, er mindre end forventet. Vinenes karakter er traditionel Bordeaux: Koncentrerede og fast strukturerede med en god modvægt af friskhed i frugten og ret moderat Alkohol. I mange vine er udviklingspotentialet stort.
