En vin, der teknisk set ikke er Cru Classé, men i praksis har et tårnhøjt niveau og en stil, der gør kommunen ære. En indsmigrende blanding af dyb men behersket koncentration, cool friskhed og en lang, sprød eftersmag. Her er det umiddelbare præg af lækkeri, som Saint-Julien er kendt for, når vinene lykkes bedst. Solbær, modne blommer, brombær, lakrids, frisk tobak, tørrede blomsterblade og mørkristet kaffe. "Simply gorgeous": Lisa Perrotti-Brown / Robert Parker.
Vinen er sammensat af 61% Cabernet Sauvignon, 33% Merlot og 6% Cabernet Franc, høstet fra 11/9 -med Merlot først- til 29/9 af teamet fra Léoville Las Cases, hvor vinen også laves. Regnen i august gav det sidste, vigtige skub til den fenoliske modning af druerne. Den er lagret i 40% nye barriques, og bør have fred i 4-5 år, eller til nød et par timer på karaffel, hvis man ikke kan vente. Med denne intensitet og balance vil den være parat til 20-30 år i kælderen.
Léoville Las Cases er 3/5 af kæmpe-ejendommen Domaine de Léoville, der i 1. halvdel af 1800-tallet blev splittet ad i overensstemmelse med revolutionens love om ekspropriation og omfordeling af adelige ejendomme. Las Cases' marker omfatter alle de oprindelige fra 1600-tallet. Efter 3 generationer Las Cases ejerskab, efterfulgt af direktør Skawinsky og hans efterkommere, kom Delon-familien ind i billedet kort før år 1900. De ejer nu slottet helt, repræsenteret ved Jean-Hubert Delon, som driver det i dag, foruden Ch. Potensac i Haut-Médoc og Ch. Nenin i Pomerol.
De 55 ha. marker tæt på floden har en meget varieret geologi efter flodens aflejringer gennem tiderne; mest dybt grus med varierende underlag af sandblandet ler og kalk. Mere komprimeret ler nogle steder er mest plantet med Merlot. Forårsfrost er sjældent set så tæt på floden. Markerne er plantet med godt 60% Cabernet Sauvignon, godt 20% Merlot og resten Cabernet Franc i en tæthed af 8600 vinstokke / ha.
Clos du Marquis har været en selvstændig vin siden 1902. Navnet er inspireret af et clos / indelukke tæt på slottet, hvor Las Cases familien i sin tid boede privat. Druerne vokser på et 45 ha. plateau 20 m. over floden og ca. 500 m. vest for slottet lidt længere inde. Jordbunden er kvartærtidsgrus med sand og ler, blandet med planterester fra en fortidig skov på stedet. Området er omgivet af marker, der bl.a. tilhører de øvrige dele af den gamle kæmpeejendom: Léoville Poyferré og Léoville Barton.
Plantningerne har samme andel Cabernet Sauvignon som Léoville Las Cases, noget mere Merlot og mindre Cabernet Franc. Modningen er generelt lidt senere end på Las Cases' marker pga. den længere afstand til floden. Markarbejde, høst og vinifikation udføres helt af teamet fra Leoville Las Cases, men vinen har altså sit eget markareal og sin egen identitet. Det er ikke en traditionel 2.vin til slottet.
Saint Julien ligger mellem Margaux og Pauillac som nr. 2 af de fire store appellationer, set fra Bordeaux by. Der er kun ca. 910 ha. marker, hvoraf 85% allerede i 1855 tilhørte de da klassificerede slotte. Ved opkøb er det nu tættere på 95%. Vin fra 38 ha. i Haut-Mèdoc AOP, der allerede dengang tilhørte disse slotte, må stadig sælges som St. Julien.
Kommunen blev i vidt omfang plantet med vin allerede i løbet af 1600-tallet, og den utroligt høje tæthed af Cru Classé slotte vidner om vinenes ry ved klassifikationen 200 år senere.
Højden er mellem 0-22 m.o.h. Overjorden er helt domineret af grus og sand med en kompleks undergrund, der varierer meget med ler, kalksten og klippe. Cabernet Sauvignon er dominerende drue, sekunderet af Merlot og små mængder Petit Verdot, Cabernet Franc og Malbec. Vinenes stil er utroligt blandet, fra det traditionelle og muskuløse, som fx. Ch. Leoville-Barton, til Ch. Saint-Pierre og Ch. Gloria med en oftest mere elegant og luftig karakter. Også vine med sidstnævnte grundstil har lang udviklingshorisont i de fleste årgange men et bredere drikkevindue på den kortere bane. En højere gennemsnitskvalitet end i St. Julien findes næppe i Bordeaux.
Bordeaux 2020 var det tredje varme år i træk, men ikke helt som de to foregående. Vinteren sørgede for gode vandreserver i jorden, som der skulle blive brug for. April var den varmeste i 100 år, knopskydningen var meget tidlig og blomstringen allerede i slutningen af maj forløb godt. Meldug i den våde og varme periode, inden tørken midt i juni satte ind, kostede en del af det potentielle udbytte.
Bortset fra juni var alle måneder fra marts - september varmere end både 10-års og 30-års gennemsnittet, men der var ingen deciderede hedebølger. Med total tørke fra 18/6 - 11/8 blev det den tørreste sommer siden 1959. Regnen i 2. halvdel af august, mest udpræget på venstre bred, var ekstremt vigtig for de fine resultater der kom, efter stabilt høstvejr i september.
Druerne var generelt små med tykt skind, og den friskhed, der præger de fleste vine, har overrasket dyrkerne selv. Udbyttet, især i de kvalitetsmæssigt vigtige kommuner for rødvin, er mindre end forventet. Vinenes karakter er traditionel Bordeaux: Koncentrerede og fast strukturerede med en god modvægt af friskhed i frugten og ret moderat alkohol. I mange vine er udviklingspotentialet stort.
