2016 Marsau, Francs-Côtes de Bordeaux

En vin med Pomerol-stil på 100% Merlot fra dyb lerjord. Ret åben duft med brombær, solbær, syltede blåbær og en snert anis. Den middelfyldige, kødfulde smag har fin præcision og fast bygning med balancerede tanniner og god længde. Den kan have gavn af en karaffel som ung og kan udvikle sig i hvert fald til hen mod 2030.

Druerne fra individuelt behandlede parceller er først høstet 7 - 15. oktober med et meget moderat udbytte på 52 hl./ha. Efter sortering og følsomt frugtudtræk af mosten fra hver parcel for sig, gæres i små ståltanke, og vinen lagres -stadig hver parcel for sig- et år i egefade, 30% nye. Samling af den endelige vin sker først efter lagringen.

Château Marsau har 14 ha. sydvendte, højtliggende skråninger med Merlot vinstokke, der er udvalgt til at give optimal kvalitet på hver parcel. Plantningerne blev optimeret, da vinhandlerfamilien Chardronnier overtog ejendommen i 1994. "Slottet" er nærmest en hyggelig landvilla, som er meget mindre end produktionsbygningen. Michel Rolland og Julien Viaud er ønologiske rådgivere på produktionen. Den sekundære vin er "Montravel". Ejendommen er kvalitetsmæssigt i områdets øverste liga, og Robert Parker har kaldt den intet mindre end "the Petrus of the Côtes de Francs".

Côte de Francs ligger i den østlige udkant af Bordeaux, vest for Lussac-Saint-Emilion og Puisseguin-Saint-Emilion og med Castillon på sydsiden. Egen AOC fik området i 1967, og i 2009 indgik man i den nye Côtes de Bordeaux fælles AOP sammen med Blaye, Cadillac og Castillon. Côtes de Bourg ville ikke være med. St.-Foy-Bordeaux blev tilføjet i 2017. Francs Côtes de Bordeaux er nu det officielle navn.

Arealet er i alt 525 ha. 465 ha. er plantet med røde- og 25 ha. med hvide druer. Merlot er dominerende, fulgt af Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og en smule Petit Verdot og Malbec. Hvidvin er mest tør på de traditionelle Bx.-druer, men der laves også små mængder sød vin domineret af Semillon.

Området er ganske kuperet med et limstensplateau og overvejende øst-sydøstvendte skråninger med ler og limsten, der har god soleksponering pga. højden fra 105 - 127 m. Ca. 40 ejendomme producerer egen vin, og der er tre kooperativer. Der er enkelte meget ambitiøse ejendomme, hovedsageligt drevet af slotsejere fra St.-Emilion og Pomerol samt større vinhandlere i Bordeaux.

Så langt inde i landet er klimaet mere fastlandsagtigt med gennemsnitligt lidt større temperaturforskelle mellem nat og dag, og mellem sommer og vinter. Navnet stammer fra frankernes første konge, som slog visigoterne og tog magten i området i år 507. Et område, det er værd at være opmærksom på, hvis man søger højre bred vinstil, hvor priserne ikke er presset af et berømt efternavn.

2016 i Bordeaux havde todelt vejr med en flot slutning: Vinteren var den varmeste i mere end 100 år med særdeles meget vand. I det tidlige forår faldt temperaturen og regnen forsatte, så -trods en tidlig knopskydning- gik udviklingen langsomt. Man undgik stort set de frostskader, som ramte bl.a. Loire og Bourgogne. Temperaturen steg i slutningen af maj, hvor blomstringen begyndte. Den blev lang og noget ujævn, men frugtsætningen var generelt god. 1. del af vækstsæsonen var meget mere regnfuld og med næsten 1/5 færre soltimer end gennemsnittet. En traditionel reaktion ville være at afløve kraftigt for at eksponere druerne mere for solen, men det skulle man ikke gøre....

Fra slutningen af juni skiftede vejret 180 grader: solrigt og næsten helt tørt til ind i oktober. Tre ret korte hedebølger i juli og august gav de fleste steder ikke problemer, pga. de store vandreserver i jorden, før den sidste, hvor væksten for yngre vinstokke på drænende jorde begyndte at gå i stå for alvor og det spredte sig efterhånden i regionen. Kraftig regn 13. & 14. september var mere end velkommen og satte fart i modningen igen, så balancen mellem tanniner, frugt og syre blev genoprettet i de røde druer. Høstperioden var historisk lang: fra de første hvide druer i begyndelsen af september til de sidste Cabernet Sauvignon sidst i oktober og botrytiserede druer i Sauternes først i november.
De hvide vine er generelt aromatiske med tendens til en lidt rund stil og et syreniveau lidt i underkanten af det gennemsnitlige for druer, der blev høstet før den forfriskende regn. Sauternes lader til at være en stor succes.

Rødvinene har en ret tannisk struktur efter den lange tørke, men meget fin frugtkoncentration efter en modningsperiode, der var ca. 20% længere end vanligt, og udbyttet er fint. Håndteringen af druernes udblødningsfase er væsentlig for stilen, især for Merlot: Længden og antallet af overpumpninger afgør bevarelse af syrebalancen, og om frugten holdes frisk eller bliver noget "eksotisk". Der er ikke nogen konsistent kvalitetsforskel mellem venstre- og højre bred, og alt peger på fine kvaliteter også blandt de mindre vine på begge bredder.