En vin, der på fornem vis balancerer sin rige og intense grundstil med transparens og saftighed fra 20% lagring i amfora / cement-æg, der giver en lille, kontinuerlig cirkulation i vinen. Druesammensætningen er 72% Cabernet Sauvignon og 28% Merlot. Et umiddelbart præg af solbær, brombær og mørke kirsebær, bakkes op med toner af orangeskal, rosenblade og krydderier som ingefær og kanel.
Tanninerne er fremtrædende som ung, men modne og finkornede. En flot komponeret vin med syrespil i eftersmagen, hvor de mere lerholdige parceller har bidraget i den meget tørre sommer. Professionelle smagere sætter drikkevinduet til 2027 - 2045.
Haut-Bages Libéral er et relativt beskedent 2-etagers landhus med produktionsbygninger i 1-1½ etage udenom. Deres faciliteter er top-moderne, trods det traditionelle udseende. Slottet ligger få hundrede meter n.ø. for Ch. Pichon-Baron og n.v. for Ch. Latour. Halvdelen af de 30 ha. marker, med dybt grus over kalksten, er nabo til Latour, mens den anden halvdel med kalkblandet ler ligger bag Pichon Baron på det plateau, der kaldes "Bages".
Liberal-familien havde slottet fra først i 1700-tallet, og solgte hovedparten af vinen til Holland og Belgien, hvor den blev meget populær. Cruse overtog slottet i 1960 og bidrog med en stor genplantning af markerne, før Villars-Merlaut kom til i 1982. De havde i forvejen bl.a. Ch. Chasse Spleen i Moulis og Ch. La Gurgue i Margaux.
Da Claire Villars' forældre omkom i en ulykke i 1992, forlod hun en karriere i fysik og kemi i Paris for at føre familiens ejendomme videre, og læste ønologi på universitetet i Bordeaux, samtidig med praktisk støtte fra sin erfarne bedstefar Jacques Merlaut. Fra de komplicerede arveforhold i storfamilien var afklaret i år 2000, har hun styret Haut-Bages Libéral, Ch. Ferrière (3.Cru Margaux) og La Gurgue.
Plantningerne er 70% Cabernet Sauvignon og 30% Merlot; 10.000 vinstokke / ha. Ca. 35 år gamle i gennemsnit. Markerne har været dyrket biodynamisk fra 2019 og afventer snarlig klassifikation. Der plantes nu dækafgrøder mellem vinstokkene for at styrke biodiversiteten i jorden og holde på vandet i de tørre somre.
Kældrene er helrenoveret i 2001, og flere fornyelser er påbegyndt i 2017. Gæringen, der varer 18-22 dage, sker i 16 rustfri ståltanke og 16 diamantformede cementtanke, hvis størrelser passer til høsten fra de enkelte parceller. Vinen lagrer 16-18 mdr. i 50% nye egefade, dog nu ca. 20% af vinen i amfora for at styrke finesse og saftighed i den ellers tætte vin. I lagringskælderen styres både temperatur og luftfugtighed automatisk. Vinen klares med æggehvider for at undgå filtrering inden tapningen.
Pauillac er den næst-nordligste af de fire berømte Haut-Médoc kommuner, flankeret af Saint-Estèphe mod nord og Saint-Julien mod syd. De store grusbanker, efterladt af gletchere, og nærheden til floden med sin lysreflektion og modererende indflydelse på klimaet, er væsentlige, naturlige faktorer for vinenes høje kvalitet.
Historisk var den gode adgang til udskibning af vin, før gode veje og jernbaner, en forudsætning for, at området var tæt plantet med vin allerede i 1600-tallet. En perlerække af de fineste slotte ligger her; bl.a. tre af de fem Premier Crus. Her laves uforlignelige, men også meget dyre vine, der kan udvikle sig i mange årtier. De druer, der tegner stilen, er først og fremmest Cabernet Sauvignon samt Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Jordbundsforhold og lokalklima bestemmer de konkrete plantninger.
Der er 1200 ha. marker og mere end 100 slotte. Dog sælger langt fra alle vin under eget navn, og mindre ejendomme sælges med mellemrum til de mere berømte slotte. Deres produktion skifter så navn og indgår i den nye ejers vin; dog oftest ikke første vinen for de bedste slottes vedkommende. Der er popularitetsbølger og trends i vinverdenen, men Pauillac har været feteret i mindst et par århundreder og er det stadig.
Bordeaux 2020 var det tredje varme år i træk, men ikke helt som de to foregående. Vinteren sørgede for gode vandreserver i jorden, som der skulle blive brug for. April var den varmeste i 100 år, knopskydningen var meget tidlig og blomstringen allerede i slutningen af maj forløb godt. Meldug i den våde og varme periode, inden tørken midt i juni satte ind, kostede en del af det potentielle udbytte.
Bortset fra juni var alle måneder fra marts - september varmere end både 10-års og 30-års gennemsnittet, men der var ingen deciderede hedebølger. Med total tørke fra 18/6 - 11/8 blev det den tørreste sommer siden 1959. Regnen i 2. halvdel af august, mest udpræget på venstre bred, var ekstremt vigtig for de fine resultater der kom, efter stabilt høstvejr i september.
Druerne var generelt små med tykt skind, og den friskhed, der præger de fleste vine, har overrasket dyrkerne selv. Udbyttet, især i de kvalitetsmæssigt vigtige kommuner for rødvin, er mindre end forventet. Vinenes karakter er traditionel Bordeaux: Koncentrerede og fast strukturerede med en god modvægt af friskhed i frugten og ret moderat alkohol. I mange vine er udviklingspotentialet stort.
