2020 Lynch-Moussas, Pauillac, 5. cru

En meget struktureret, tæt og fast bygget vin, præget af de små og tykskallede Cabernet Sauvignon druer efter den tørre sommer. Masser af frugt med solbær, blåbær, stikkelsbær og mørke hindbær, bakket op af cedertræ, tobaksblad, laurbær, grafit og tørrede urter. Tanninerne er modne og velafstemte og har et fast greb om vinen som helt ung. Den vil nok være tjent med 5-7 års tålmodighed fra høsten, og har struktur og substans til mindst 20-25 års udvikling.
Vinen består af 72% Cabernet Sauvignon og 28% Merlot, som er lagret i 60% nye barriques; resten 2.-års fade. Der er høstet 42 hl./ha.

Chateau Lynch-Moussas var oprindeligt halvdelen af en gigantisk ejendom, ejet af en irsk baron Lynch i 1700-tallet. Den blev senere opdelt til Lynch-Moussas og Lynch-Bages. Der er i dag 62 ha. med vin af de samlede 250 ha. Det statelige slot er bygget i 1850 med produktionsbygningerne holdt i diskret højde og jordfarver.
Slottet ligger i den sydvestlige del af Pauillac, men en stor del af parcellerne er tættere på floden ved Ch. Batailley, Lynch-Bages og helt ud til Pichon-Longueville Baron og Ch. Latour. Plantningerne er 75% Cabernet Sauvignon og 25% Merlot fordelt på bløde grushøje, nogle med sandblandet ler og kalksten. Tætheden er 8300 vinstokke/ha.

Da Jean Casteja overtog det i 1919, var det grundigt kørt ned med kun 10 ha. tilplantet, og alt skulle renoveres. Hans søn Emile nyrenoverede det hele igen i 1970. I dag er 3. generation, Philippe, ved roret, og der er installeret en lang række termoregulerede ståltanke, som muliggør parcelvis vinifikation.

Plantningerne er 75% Cabernet Sauvignon og 25% Merlot. Druerne håndhøstes og afstilkes efter omhyggelig sortering. Gæringen sker parcelvis i rustfri ståltanke efter kold udblødning af mosten i 4-6 dage. Malo-laktisk gæring sker også i tankene. Pressevin fra skallerne til evt. senere justering af vinen, lagres separat i barriques. Vinen fra de enkelte parceller får en foreløbig bedømmelse efter malolaktisk gæring og lagres derefter ca. 4 mdr. i barriques før den endelige klassifikation og blanding af vinene, inden videre fadlagring, som varer 14-24 mdr. afhængigt af druesort, parcel, og om det er til 1.-eller 2.vinen Les Hauts de Lynch-Moussas. Fadene er op til 55-60% nye, resten 2.års fade. De kommer fra forskellige franske skove og syv forskellige bødkere.
Fra 2001 har man haft en Haut-Médoc parcel syd for slottet, mest plantet med Cabernet Sauvignon, nu ca. 25 år gammel. Druerne her fra bruges altid til 2.vinen, der har Haut-Médoc AOP.

Pauillac er den næstnordligste af de fire berømte Haut-Médoc kommuner, flankeret af Saint-Estèphe mod nord og Saint-Julien mod syd. De store grusbanker, efterladt af gletchere, og nærheden til floden med sin lysreflektion og modererende indflydelse på klimaet, er væsentlige, naturlige faktorer for vinenes høje kvalitet.

Historisk var den gode adgang til udskibning af vin, før gode veje og jernbaner, en forudsætning for, at området var tæt plantet med vin allerede i 1600-tallet. En perlerække af de fineste slotte ligger her; bl.a. tre af de fem Premier Crus. Her laves uforlignelige, men også meget dyre vine, der kan udvikle sig i mange årtier. De druer, der tegner stilen, er først og fremmest Cabernet Sauvignon samt Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Jordbundsforhold og lokalklima bestemmer de konkrete plantninger.
Der er 1200 ha. marker og mere end 100 slotte. Dog sælger langt fra alle vin under eget navn, og mindre ejendomme sælges med mellemrum til de mere berømte slotte. Deres produktion skifter så navn og indgår i den nye ejers vin; dog oftest ikke første vinen for de bedste slottes vedkommende. Der er popularitetsbølger og trends i vinverdenen, men Pauillac har været feteret i mindst et par århundreder og er det stadig.

Bordeaux 2020 var det tredje varme år i træk, men ikke helt som de to foregående. Vinteren sørgede for gode vandreserver i jorden, som der skulle blive brug for. April var den varmeste i 100 år, knopskydningen var meget tidlig og blomstringen allerede i slutningen af maj forløb godt. Meldug i den våde og varme periode, inden tørken midt i juni satte ind, kostede en del af det potentielle udbytte.
Bortset fra juni var alle måneder fra marts - september varmere end både 10-års og 30-års gennemsnittet, men der var ingen deciderede hedebølger. Med total tørke fra 18/6 - 11/8 blev det den tørreste sommer siden 1959. Regnen i 2. halvdel af august, mest udpræget på venstre bred, var ekstremt vigtig for de fine resultater der kom, efter stabilt høstvejr i september.
Druerne var generelt små med tykt skind, og den friskhed, der præger de fleste vine, har overrasket dyrkerne selv. Udbyttet, især i de kvalitetsmæssigt vigtige kommuner for rødvin, er mindre end forventet. Vinenes karakter er traditionel Bordeaux: Koncentrerede og fast strukturerede med en god modvægt af friskhed i frugten og ret moderat alkohol. I mange vine er udviklingspotentialet stort.