2020 Château Canon 1. Grand Cru Classé, St.- Émilion

Armene er højt hævet overalt: "An exhilarating triumph": Lisa Perrotti-Brown / Robert Parker. "Gorgeous": Jan Anson / Decanter. "It really goes on for minutes": James Suckling. "I munden er vinen både koncentreret og vægtløs": WineCellarInsider. Der er en kavalkade af frugtnoter i alle farver plus eksotiske krydderier, kalkmineraler, kanel, anis, viol, tobak og krudtrøg…. Tanninerne er så fine, at de nærmest opleves som i pulverform. Friskhed og elegance nævnes igen og igen. Udviklingspotentialet er mindst til midt i århundredet, formentlig længere.

Vinen består af 68% Merlot og 32% Cabernet Franc, kun 40 hl. /ha., høstet fra 4-23/9. På grund af den dybe kalk, der holder på vandreserverne, synes vinstokkene nærmet at have rystet sommertørken af sig.

Château Canon's selvstændige historie begyndte, da Jacques Kanon købte 13 ha. fra Clos St. Martin i 1760. Han havde "tjent" penge til investering i ejendommen ved pirateri (!). Allerede 10 år senere solgte han til Fontemoing, der allerede havde Ch. Canon i Fronsac. Familien drev- og forbedrede slottet i flere generationer til 1857, hvorefter der var flere ejerskifter til 1919, hvor familien Fournier købte det, lavede store renoveringer og kan siges at være hovedansvarlige for slottets stigende ry og status som Premier Grand Cru Classé, bekræftet ved klassifikationen i 2022.

Da Wertheimer brødrene fra Chanel overtog i 1996 var der ingen smalle steder økonomisk: Alt blev igen renoveret, de fleste marker genplantet, og en nødvendig afstivning og sikring mod kollaps af de mange tunneler under slottet fra udgravning af kalksten til byggerier i hele området blev foretaget. John Kolasa, som allerede ledede Ch. Rauzan Segla i Margaux, styrede slottet til 2015, hvor Nicolas Audebert fra luksuskoncernen LVMH blev kaldt hjem fra Argentina for at overtage, da Kolasa gik på pension, og Thomas Duclos blev ansat som konsulent. Han er kendt som eksponent for balance snarere end høj-oktan stil.

Det meste af de 34 ha. marker ligger sydvest-vendt omkring slottet lige vest for St. Emilion by på toppen af plateauet. Der er mindre parceller mod nord og syd og en 1500 m2 muromkranset parcel inden i selve byen. Jordbunden er lerblandet kalk i de øverste lag med renere, marine kalkaflejringer under, som ender i de gamle minegange 8-10 m. nede. Plantningerne er ca. 70% Merlot og 30% Cabernet Franc. Andelen af Cabernet Franc øges langsomt ved nye plantninger.

Vinifikationen sker i 24 dobbeltvæggede rustfri ståltanke ved 28-32 grader. De sorterede druer fyldes direkte i tankene fra gangbroer ovenover. Den malolaktiske gæring sker mest i stål; en mindre del i barriques. Vinen lagrer ca. 18 mdr. i barriques, 50-60% nye.

Slottet ejer Ch. Croix Canon vest for, med 11 ha. egne marker, hvor vinifikationen sker i et kapel fra 1100-tallet og foretages af samme team. Den fungerer som 2.vin for Ch. Canon, hvor også druer fra de yngre vinstokke på Canon's marker indgår. Ch. Canon's vin har en lang historik for at kræve stor tålmodighed, før den viser sit bedste, og for at leve ekstremt længe. Indflydelsen fra Thomas Duclos kan tyde på, at nyere årgange vil kunne nydes noget før de ældre, uden at det går det mindste ud over lagringspotentialet.

Saint Emilion er det ældste vinområde i Bordeaux med talrige ruiner fra romertiden. Benediktinermunken Emilian, der påbegyndte den imponerende kirke i byen, hugget direkte ud i kalkklippen, er ophav til navnet, og Vinbroderskabet "La Jurade" fra 1199 er det ældst kendte. Vinen blev allerede i 1300-tallet, da Bordeaux var under engelsk herredømme, afskibet til England via havnen i Libourne. Byen er nu UNESCO verdensarv.

Der er i dag over 800 producenter på ca. 5500 ha. i området, der er meget mere kuperet og landskabeligt spændende end Médoc. Et limstensplateau i op til 100 m.s højde omkranses af skråninger omkring byen, hvor mange af de mest berømte ejendomme ligger, og noget lavere land mod øst og vest. Jordbunden er meget vekslende med indslag af ler, der også dominerer mod øst, samt grus og sten, der er hyppigere i det vestlige område mod Pomerol.

Druerne Merlot og Cabernet Franc dominerer, bakket op af Cabernet Sauvignon i de grusede områder, så vinenes blandingsforhold varierer meget. Der er kun få rigtigt store ejendomme. Gennemsnittet er kun omkring 7 ha.
Klassifikationen er fra 1955 og skal iflg. systemet opdateres hvert 10. år. Selv om vinenes kvalitet kun er ca. 1/3 af bedømmelsesgrundlaget for "Premier Grand Cru Classé" (15 årgange) og "Grand Cru Classé" (10 årgange), er der stor prestige i det, så det går ikke stille for sig, og intervallerne holder ikke altid, men gennemsnitligt er der nogenlunde 10 år imellem.

Nogle højt værdsatte slotte søger slet ikke klassifikation, da de ikke er enige i vurderingskriterierne. Der er pt., fra 2012, 14 og 63 slotte i de to øverste lag. For de over 200 "Grand Cru" ejendomme er kvalifikationskravene: lokation og jordbund, lidt lavere udbytte og 12 mdr.s lagring, foruden kontrolsmagning.

2012-klassifikationen er blevet genaktiveret af retten i Bordeaux i september 2022, nu med 2 Premier Grand Cru Classé A, 12 Premier Grand Cru Classé B og 71 Grand Cru Classé. De, der mangler i forhold til 2012, har selv valgt at forlade systemet. I sidste ende er det, ligesom i Médoc, markedets vurdering af den faktiske vinkvalitet, der betyder mest for priserne.

Bordeaux 2020 var det tredje varme år i træk, men ikke helt som de to foregående. Vinteren sørgede for gode vandreserver i jorden, som der skulle blive brug for. April var den varmeste i 100 år, knopskydningen var meget tidlig og blomstringen allerede i slutningen af maj forløb godt. Meldug i den våde og varme periode, inden tørken midt i juni satte ind, kostede en del af det potentielle udbytte.

Bortset fra juni var alle måneder fra marts - september varmere end både 10-års og 30-års gennemsnittet, men der var ingen deciderede hedebølger. Med total tørke fra 18/6 - 11/8 blev det den tørreste sommer siden 1959. Regnen i 2. halvdel af august, mest udpræget på venstre bred, var ekstremt vigtig for de fine resultater der kom, efter stabilt høstvejr i september.

Druerne var generelt små med tykt skind, og den friskhed, der præger de fleste vine, har overrasket dyrkerne selv. Udbyttet, især i de kvalitetsmæssigt vigtige kommuner for rødvin, er mindre end forventet. Vinenes karakter er traditionel Bordeaux: Koncentrerede og fast strukturerede med en god modvægt af friskhed i frugten og ret moderat alkohol. I mange vine er udviklingspotentialet stort.