2019 Château Saint Pierre Cru Classé, St. Julien

En lækkert bygget vin: Fast og tæt med muskuløs, blød, intens frugt; samtidigt frisk og meget kompleks med mineraler, lavendel, rosenblade, nødder, jord og en blyantspids-hilsen fra Pauillac. Alvor og charme går op i en højere enhed. Stort lagringspotentiale.

2019 er meget domineret af Cabernet Sauvignon med 79% + 21% Merlot. Der er høstet 41 hl./ha., og vinen får både alkoholisk- og malolaktisk gæring i eg; 49% nye fade i årgangen. Lagringstiden er ca. 16 mdr.

Château Saint Pierre er det mindste af kommunens elleve Cru Classé slotte. Det ligger mellem Gruaud Larose og DuCru-Beaucaillou og har lavet vin siden 1600-tallet, men til tider været næsten forsvundet pga. frasalg, opsplitning og uduelige ejere. Navnet skyldes Baron de Saint-Pierre, som købte det i 1767. Trods deling efter hans død i 1832, blev vinen alligevel klassificeret i 1855.

Henri Martin fra Château Gloria købte det i 1982 og fik efterhånden genforenet de oprindelige vinmarker fra klassifikationen i 1855. Efter hans død i 1991 er det datter og svigersøn, som driver det. Alle faciliteter på slottet har gennemgået en total renovering, der blev afsluttet i 2016.

Der er blot 17 ha. i fire parceller, plantet med 75% Cabernet Sauvignon, 15% Merlot og 10% Cabernet Franc med en gennemsnitsalder på ca. 50 år. Det største markareal er tæt på Saint Julien landsby. Jorden er mest dybt grus over sandblandet ler; helt klassisk for Saint Julien. Plantningen er ekstremt tæt: 10.000 vinstokke pr. ha. Det skal tvinge rødderne langt ned i jorden, hvilket giver maksimalt mineraloptag og modstandsdygtighed mod både tørke og for stort optag af vand i våde perioder.

Der høstes kun i hånden. Termofotografi fra luften bruges som et af værktøjerne til at bestemme det bedste høsttidspunkt for hver kombination af parcel og druesort. Vinen laves hos naboen Ch. Gloria, hvor der er ikke mindre end 76 gæringstanke, som muliggør separat vinifikation af hver markdel, der har særlige karakteristika, for begge slotte samtidig. Vinen får både alkoholisk- og malolaktisk gæring i barriques og lagres 14-16 mdr. Ca. 50-60% af fadene er nye, afhængigt af årgangens karakter. Vin, der ikke helt lever op til kravene, kommer i Gloria's 2.vin Peymartin.
Vinen har gennemgående den stil, Saint Julien er elsket for: en Margaux-agtig duft sydfra og en Pauillac-agtig vægt nordfra.

Saint Julien ligger mellem Margaux og Pauillac som nr. 2 af de fire store appellationer, set fra Bordeaux by. Der er kun ca. 910 ha. marker, hvoraf 85% allerede i 1855 tilhørte de da klassificerede slotte. Ved opkøb er det nu tættere på 95%. Vin fra 38 ha. i Haut-Mèdoc AOP, der allerede dengang tilhørte disse slotte, må stadig sælges som St. Julien.
Kommunen blev i vidt omfang plantet med vin allerede i løbet af 1600-tallet, og den utroligt høje tæthed af Cru Classé slotte vidner om vinenes ry ved klassifikationen 200 år senere.

Højden er mellem 0-22 m.o.h. Overjorden er helt domineret af grus og sand med en kompleks undergrund, der varierer meget med ler, kalksten og klippe. Cabernet Sauvignon er dominerende drue, sekunderet af Merlot og små mængder Petit Verdot, Cabernet Franc og Malbec. Vinenes stil er utroligt blandet, fra det traditionelle og muskuløse, som fx. Ch. Leoville-Barton, til Ch. Saint-Pierre og Ch. Gloria med en oftest mere elegant og luftig karakter. Også vine med sidstnævnte grundstil har lang udviklingshorisont i de fleste årgange men et bredere drikkevindue på den kortere bane. En højere gennemsnitskvalitet end i St. Julien findes næppe i Bordeaux.

2019 Bordeaux vækstsæsonen var, som ofte, med tvivl og bekymringer undervejs, men er endt med fine resultater. På baggrund af beretninger fra mange professionelle smagere må den korte version for rødvinene være: 1) Jævn, virkelig høj kvalitet både for Merlot og Cabernets. 2) Ingen tegn på, at nogle kommuner er klart bedre end andre, både på højre- og venstre bred. 3) En lidt mere "klassisk" stil end '18: Høj frugtintensitet men lidt mindre yppig vægtfornemmelse, flot syrebalance og tanniner til lang lagring, som er lidt mere fremtrædende i højklassevinene som helt unge.

Michel Rolland, der har været konsulent i årtier, har sagt: "At sammenligne 2019 med 2018 er lidt ligesom, hvordan 2016 var i forhold til 2015 og 2010 i forhold til 2009". Kort sagt, masser af frugtkoncentration og nuancer med en lidt rankere struktur.

Tidlige knopskydning i en lun marts, men blomstringen blev noget forstyrret af vådt og ret køligt vejr april - først i juni. Det fremhæves, at to hedebølger i juni og juli, ikke havde de negative virkninger, man kunne frygte, da de skete før veraison / druernes farveskifte. Der var et par lokale storme med rigeligt vand på kort tid; men vejret var samlet set nærmest ideelt i august og september, hvor lidt regn 20/9 gav stødet til den sidste modning, især på grusede jorde, efter en lang og tør periode. Frisk vind forhindrede råd. Dag / nat temperaturerne svingede gerne 20 grader efter midt august og holdt syren oppe. Druesundheden var eminent ved høst. Merlot blev mest høstet i slutningen af september; Cabernets fra slut. sept. - midt oktober.

De hvide blev høstet fra sidst i august - midt sept. Druerne havde en flot balance mellem sukker og syre med stor aromarigdom, som går igen i vinene. Mange er lagringsegnede. Sauternes fik ret megen regn: i juni - august 30% mere end i Pauillac. Efter juli stormen var der nogle rådproblemer, som reducerede det mulige høstudbytte. Botrytis (skrumpende druer) kom meget sent, fra midt september, og tyngdepunktet i høsten var 10 - 14. oktober. Der er høstet magre 10 hl./ha. i gennemsnit. Vinene har høj kvalitet: er rene, aromatiske og velbyggede, men mange har et mindre "tungt" præg af Botrytis til fordel for elegance.