"Den viser essensen af St. Juliens balance…": Jane Anson / Decanter. Nærmest sort med et væld af frugtnuancer domineret af solbær, og kommentarer til duft- og smagselementer er lang: bl.a. blyantspids, jordede mineraler, tobaksblad, egefad, mint, mørk chokolade og træbark. Intensiteten er høj og bevarer en rank, elegant saftighed hele vejen. Tanninerne er følelige men finkornede og fuldmodne. Smagen er lang og frugtrig og vidner om en tidshorisont på min. 25-30 år.
Vinen består af 74% Cabernet Sauvignon, 24% Merlot og 2% Petit Verdot, høstet mellem 16/9 - 2/10. Der blev holdt fire dages pause mellem Merlot og Cabernets for at sikre sidstnævntes optimale modenhed. Høstudbyttet er det mindste i 30 år.
Efter optisk finsortering er druerne fra de 103 parceller gæret i 102 ståltanke mellem 18 - 25 dage med lette overpumpninger og/eller nedtrykning af faststofferne, efter det konkrete partis behov. Malo-laktisk gæring er sket umiddelbart efter ved co-inokulation, hvor man sikrer, at det er de gode bakterier, som styrer processen. Udvælgelse til 1. vinen sker i januar. Den består af 38% af høsten og er lagret 21 mdr. i 50% nye barriques.
Château Lagrange blev allerede i middelalderen samlet som markareal til den største ejendom i kommunen af Tempelridderne. Slottet nævnes i historiske dokumenter tilbage til 1631. Arealet har været over det dobbelte, men forskellige ejere har i løbet af 1800-tallet solgt fra. Der er nu 118 ha. vinstokke (heraf 7 ha. hvide druer). Vinen blev først for alvor respekteret, da der blev lagt dræn i markerne i 1842, hvilket forbedrede kvaliteten drastisk.
Man husker den lamslåede stemning, nærmest som nationalt forræderi, da den japanske læskedrikkoncern Suntory købte det nedbrændte og vinmæssigt temmelig misligholdte slot i 1983. Det var første gang, et så højtrangerende og traditionelt slot kom på udenlandske hænder. Virkeligheden modsiger nu mismodet fra dengang:
Der er investeret voldsomt, slottet er genopbygget i original stil, og Marcel Ducasse har gennem 20 år, sammen med en japansk partner, genrejst slottets ry fuldstændigt. Et ungt lederteam med Matthieu Bordes som den franske del, har nu overtaget. De store genplantninger fra 1985 har nu en alder, hvor de kan give topkvalitet. En 2. investeringsindsats fra 2008 har i høj grad drejet sig om omlægning til miljøvenlige produktionsmetoden, både i mark og kælder. Der er nu optisk sortering af druerne efter høst.
Vinarealet er én samlet parcel centralt i kommunen lige vest for Ch. Gruaud-Larose. Markerne ligger på to store grusbanker, der vender h.h.vis mod nord og syd, 118 ha. med røde druer, rundt om slot og park med varierende underjord, mest kalkblandet ler, delvist med jern, som skråner fra kommunens højeste punkt (24 m.) der er tæt ved slottet. Der er plantet 67% Cabernet Sauvignon, 28% Merlot på de køligere parceller og 5% Petit Verdot. Vinstokkene er nu over 45 år i gennemsnit og plantet med en tæthed på 8700 - 10.000 stokke/ha.
Hver enkelt af de 103 parceller er omhyggeligt kortlagt, høstes på det optimale tidspunkt og vinificeres separat i ikke mindre end 102 temperaturkontrollerede gæringstanke. Gæring og udblødning af druerne varierer mellem 16 & 28 dage, afhængigt af druesort, årgang og gæringens forløb. Materiale, der ikke helt lever op til 1.vinens krav, kommer i slottets andre vine: 2.vinen "Les Fiefs de Lagrange" og "Haut-Médoc de Lagrange". Sidstnævntes grundlag er 18 ha. i Haut-Médoc, man tilkøbte i 2012.
Saint Julien ligger mellem Margaux og Pauillac som nr. 2 af de fire store appellationer, set fra Bordeaux by. Der er kun ca. 910 ha. marker, hvoraf 85% allerede i 1855 tilhørte de da klassificerede slotte. Ved opkøb er det nu tættere på 95%. Vin fra 38 ha. i Haut-Mèdoc AOP, der allerede dengang tilhørte disse slotte, må stadig sælges som St. Julien.
Kommunen blev i vidt omfang plantet med vin allerede i løbet af 1600-tallet, og den utroligt høje tæthed af Cru Classé slotte vidner om vinenes ry ved klassifikationen 200 år senere.
Højden er mellem 0- ca. 25 m.o.h. Overjorden er helt domineret af grus og sand med en kompleks undergrund, der varierer meget med ler, kalksten og klippe. Cabernet Sauvignon er dominerende drue, sekunderet af Merlot og små mængder Petit Verdot, Cabernet Franc og Malbec.
Vinenes stil er utroligt blandet, fra det traditionelle og muskuløse, som fx. Ch. Leoville-Barton, til Ch. Saint-Pierre og Ch. Gloria med en oftest mere elegant og luftig karakter. Også vine med sidstnævnte grundstil har lang udviklingshorisont i de fleste årgange men et bredere drikkevindue på den kortere bane. En højere gennemsnitskvalitet end i St. Julien findes næppe i Bordeaux.
Bordeaux 2020 var det tredje varme år i træk, men ikke helt som de to foregående. Vinteren sørgede for gode vandreserver i jorden, som der skulle blive brug for. April var den varmeste i 100 år, knopskydningen var meget tidlig og blomstringen allerede i slutningen af maj forløb godt. Meldug i den våde og varme periode, inden tørken midt i juni satte ind, kostede en del af det potentielle udbytte.
Bortset fra juni var alle måneder fra marts - september varmere end både 10-års og 30-års gennemsnittet, men der var ingen deciderede hedebølger. Med total tørke fra 18/6 - 11/8 blev det den tørreste sommer siden 1959. Regnen i 2. halvdel af august, mest udpræget på venstre bred, var ekstremt vigtig for de fine resultater der kom, efter stabilt høstvejr i september.
Druerne var generelt små med tykt skind, og den friskhed, der præger de fleste vine, har overrasket dyrkerne selv. Udbyttet, især i de kvalitetsmæssigt vigtige kommuner for rødvin, er mindre end forventet. Vinenes karakter er traditionel Bordeaux: Koncentrerede og fast strukturerede med en god modvægt af friskhed i frugten og ret moderat alkohol. I mange vine er udviklingspotentialet stort.
