2018 Bourgogne Rouge la Chapelle, Chaland, Domaine Sainte Barbe,1,5 l.

Frugten fra de gennemsnitligt 40-årige Pinot Noir vinstokke er en blanding af ældre fra Burgy kommune nordvest for Viré og yngre stokke på rigere jord i selve Viré. Moreller, peber og rosenblad kan være associationer i næsen. Vinen er ret fast bygget med et godt frugttryk, saftighed og støvede tanniner. Der kan findes en tone af skovbund og ristede krydderier samt kalkmineraler i en vedholdende eftersmag. Vinen kan udvikle sig i adskillige år.

Økologisk dyrket; de fleste vinstokke er fra et højt, vindblæst plateau, der holder på den friske syre efter varme dage. Der er høstet moderate 40 hl./ha., som er gæret med naturlig gær efter "maceration carbonique" metoden, som er tradition på egnen: Hele druer i lukket tank revnes af trykket fra den kuldioxyd, den begyndende gæring skaber. Det giver formidabel frugtighed men ofte kortlivede vine. Det er der ikke tale om her! Vinen er lagret i ældre demi-muid-træfade (600 l.) i 18 mdr. plus 8 mdr. på tank og er tappet uden filtrering.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Jean-Marie Chaland siden 2022. Jean-Marie Chaland overtog 4 ha. fra sin far i år 2000, efter vinstudier og arbejde i Champagne, Chateauneuf-du-Pape og Australien. Domaine Sainte Barbe har han senere udvidet til 9,5 ha. De 5,6 ha. er i Viré-Clessé; resten er Macon, Macon-Villages, Macon-Bourgy (Gamay) og Bourgogne Rouge (Pinot Noir). Han satsede fra starten på økologisk drift og fik de oprindelige marker certificeret i 2006. De øvrige er løbende under konvertering men dyrkes alle økologisk.

De øst- og sydøstvendte marker ligger generelt højt og vindblæst, så nætterne er kølige selv efter varme dage, og vinstokkene er 50 år i gennemsnit, nogle, fra hans bedstefars tid, tæt på 100 år. Der høstes altid i hånden, og nye vinstokke laves ved "selection massale": stiklinger fra nogle af de bedste vinstokke i samme mark, så identiteten og kvaliteterne ved vinstokke, der har fungeret bedst på stedet i masser af år, bevares.

Hans kælder er i Viré landsby, og han bruger meget varierende vinifikationsmetoder til de forskellige marker, han har et intimt kendskab til. Der bruges naturligvis ingen kemiske midler i markerne og kun den naturlige gær på druerne. Især hans enkeltmarksvine fra Viré-Clessé har et betydeligt udviklingspotentiale.

Mâcon er området mellem Côte Chalonnaise mod nord og Beaujolais mod syd på ca. 10 x 35 km. Et meget bakket landskab, afgrænset af Saône-floden mod øst, med en vinkultur, der går tilbage til munkene fra klostrene i Cluny og Cîteaux i 900- og 1000-tallet. Området omfatter Mâcon plus 11 omliggende kommuner, hvor vinmarkerne er mere spredt i den nordlige del og koncentreret i den sydlige, vest for Mâcon by. Der er godt 80 ha. Mâcon, mest rød og lidt rosé, ca.1900 ha. Mâcon-Villages, kun hvid og rosé, og ca. 1400 ha. Mâcon-Villages + bynavn, ca. 90% hvidvin. 26 byer har ret til at tilføje deres navn på etiketten.

Totalt er ca. 80% af arealet plantet med Chardonnay. Druerne til de fyldigste og lagringsegnede vine vokser mest på en jordbund kaldet "rendzina", som består af kalksten blandet med humus over blød kalk. De lettere hvide vokser mest på sandet ler med varierende mængder af kalk og sandsten.

Ud over lidt Pinot Noir er her Gamay, som Hertugen af Bourgogne i 1400-tallet krævede rykket op, da dens popularitet truede hans elskede Pinot Noir. Den overlevede her, udenfor hans jurisdiktion, og giver sprøde, åbne, saftige vine med varierende intensitet.

Viré-Clessé AOP blev dannet i 1999 i erkendelse af, at den sydlige fortsættelse af de berømte, østvendte skråninger i Côte d'Or, som er baggrund for Côte Chalonnaise kommunerne lidt nordpå, også dukker op visse steder i Macon. Det er særligt koncentreret om to nord/syd-gående højderygge i kommunerne Viré og Clessé, som laver vin "over norm" for det omkringliggende område. Kun visse marker på disse højderygge er godkendt til at bruge appellationen, der erstatter de tidligere Macon-Viré og Macon-Clessé.

Der er ca. 440 ha. plantet med Chardonnay. Jorden er overvejende jernholdig kalksten og kalksten med mergel. På de lavere dele af skråningerne kan være mere ler blandet med grus af sandsten. Området er ca. 9 km. langt og markhøjderne fra ca. 200 - 440 m. Vinene har gerne områdets blomstrede og sprøde karakter men med højere frugtkoncentration og bedre udviklingshorisont på den mellemlange bane. De giver ofte mere "smæk for skillingen", da de ikke har et kommunenavn, der automatisk trækker prisen op.

2018 årgangen er der generelt stor begejstring for over hele Bourgogne. Det tidlige forår var meget varmt og til tider vådt, med angreb af meldug, mest i Côte de Nuits, som gjorde det meget arbejdsomt, især for økologiske producenter. Blomstring og frugtsætning i juni var fin over det hele. Bortset fra lidt lokale haglskader var hele sensommeren glimrende med normal nedbør, god varme uden voldsom hede, og soltimer over gennemsnittet. Nætterne var kølige nok til at holde syreniveauet oppe, og høsten foregik ret afslappet uden tidspres, med gode muligheder for at høste de enkelte steder på det optimale tidspunkt.

I Chablis er man lettet over en årgang uden forårsfrost, hagl og større rådproblemer. Vinene tyder på at blive afbalancerede med god substans og lagringspotentiale, uden at hælde til hverken den eksotiske- eller ultra-ranke side.
Hvidvinene i Côte d'Or har generelt en meget fin kvalitet med både frugtdybde, pæn syre, præcision i udtrykket og godt lagringspotentiale. Rødvinene havde en høj modenhed i druerne ved høsten. Vinene har en koncentration over norm, men uden at miste friskheden. De bedre forventes at ville lagre meget fint. De sydlige områder har generelt klaret sig fint, især fra højtliggende marker, når vinifikationen blev godt tilpasset de høstede druers karakter, så friskheden blev bevaret.