En frisk vin med let syre og røde frugter, let urtede noter og frugtagtig. Lette blomsteragtige toner i duften krydret med pebrede nuancer. Smagen er blød og venlig med en mere tæt afslutning drevet af vedvarende syrlige krydderier. Det er en vin, der er let at drikke, blød og frugtig, der kan nydes til pizza, BBQ og buffet eller til et glas i utide.
Druerne er Tannat og Merlot. Tannat giver tanniner og juicy mørke frugtaromaer, mens Merlot giver frugtige noter og runder vinene af. Vinificeringen er skånsom for at bevare den fulde aroma. En del af vinen modnes på egetræsfade, hvilket beriger smagen og afrunder tanninerne.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Plaimont siden 1990. Plaimont er et af verdens mest veldrevne kooperativer og ligger lige nord for Pyrenæerne, hvor 600 vinfamilier arbejder sammen om at levere kvalitet hvert år fra de 5 appellationer: IGP Côtes de Gascogne samt AOC Saint Mont, Madiran, Pacherenc du Vic-Bilh og Jurancon. Varme dage og kolde nætter er et godt udgangspunkt for spændstig og saftig vin. Der høstes om natten for at bevare syren. Det store kooperativ er i konstant udvikling m.h.t. bæredygtig drift. Blade mod øst tages af vinstokkene for at give den kølige morgensol adgang til druerne, knopper fjernes for at holde udbyttet nede, og i hver anden række vinstokke vokser der græs for at hæmme deres virilitet og få rødderne til at søge længere ned. Man er på spring med de første økologisk certificerede vine.
Côtes de Gascogne laver hovedsageligt hvidvin (85% af produktionen). I Saint Mont laves både rød, hvid og rosé på lokale druesorter: De blå Tannat, Pinenc, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon druer og de grønne Petit og Gros Manseng, Petit Courbu og Arrufiac druer. Madiran er specielt kendt for ekspressive rødvine på især Tannat. I Jurancon-regionen er al produktionen hvidvin, hvoraf tør hvidvin udgør omkring 75% og søde hvidvine omkring 25%. Pacherenc du Vic-Bihl, også kaldet "Pacherenc d'Or", er en appellation med vægt på søde vine.