2022 Ritme Rouge, Vinyes Velles Boniques, Ritme Celler, Priorat

Et flot eksempel på en tilgængelig Priorat. Dyb frugt med nuancer af kirsebær, blodappelsin, viol, kandiseret lavendel, florale toner og mineralitet fra den specielle Llicorella jord. Magasinet "Oldenburgs vinguide" udtaler: "Der er få vindistrikter i verden, der kan præsentere vin så charmerende og så potente på samme tid - Priorat kan".

45% Grenache og 55% Carignan fra seks markområder i 300 - 750 m.s højde. Efter lang udblødning og gæring med jævnlig nedtrykning af faststofferne i mosten føres den ved tyngdekraft alene til franske egefade. Her sker 2. gæringen / den malolaktiske gæring, og vinen lagrer i samme fade med gæringsresterne i 10 mdr. Udvikler sig fortsat.

Erik Sørensen Vin har arbejdet med Ritme siden 2016. Ritme og Acústic Celler er Albert Jané's værk. Han arbejdede i mange år på sin fars vingård i Penedés, men begyndte for sig selv ved køb af marker med meget gamle vinstokke i Montsant i 2004. Han har marker flere steder i området. Det er vigtigere, at placeringen er god og vinstokkene gamle, 60 - 90 år, end at områderne hænger sammen. Hans vineri i Marcà, lige syd for grænsen til Priorat, er over 200 år gammelt i flere etager, så vinifikationens processer kan foregå ved tyngdekraft.

Vineriet i Priorat, der kom til lidt senere, ligger i den lille flække La Vilella Alta nord for Gratallops, næsten midt i distriktet. Det er ca. 370 m. over havet. Vinstokkene på de forskellige marker er 35 - 80 år gamle.

Navnene er hans associationer for musik der spiller, men naturligt /akustisk uden kunstig forstærkning. Ritme har associationer til ordet rytme. Druerne til vinen kommer fra gamle vinstokke i Priorat, og med vinen viser Albert Jané områdets sjæl og landskab - dets rytme.

Han har fra starten arbejdet økologisk, og flere af vinene er i dag certificerede økologiske. Hans hovedsynspunkt er, at vinen primært laves i marken, ikke i kælderen. Han bruger helt traditionelle metoder: Alt markarbejde udføres ved håndkraft, og høsten er manuel i små 20 kg. kasser. Han bruger meget små egefade, men let toastede indvendig og ikke nyere, end det er i harmoni med frugten. "Et godt egefad er det, du ikke kan smage", siger han. (Den indvendige svidning af træet gøres i flere grader). Vinene klares og filtreres ikke. Det gennemgående for vinene er den fine afstemning af høj frugtintensitet med mineralitet og frisk syre. Intensitet uden klodset tyngde.

Priorat/Priorato ligger i det nordøstlige hjørne af Spanien (Catalonien). Området har fået sit navn efter det gamle Kloster af Guds Trappe (Priorato de Scala Dei), og vi er fysisk tæt på Gud her, da vinmarkerne ligger højt i op til over 700 meters højde på stejle terrasse. Højden giver et køligt natteklima, der bevirker, at druerne ikke bliver kogte og overmodne af varmen om dagen. Vinstokkene vokser i en speciel jordbund af skiftende skifer og kvarts kaldet Llicorella, hvilket giver vinene et udtalt mineralsk udtryk, der tøjler den intense frugt og høje alkoholprocent. Den ekstremt næringsfattige overjord tvinger vinstokkenes rødder ned i skifersprækkerne for at søge næring og væde.

Området var før ret ukendt og fik først sin appellation (DO) i 1954. Vinfolk fra Rioja så potentialet i området omkring 1980, og nogle imponerende vine skabte fra 90'erne en så usædvanligt hurtig stigning i områdets status, at det, med Rioja, i dag er de eneste områder med den nye super-appellation DOCa / DOQ på Catalansk. Markarealet er vokset til ca. 1800 ha.

Trods ret kort afstand til Middelhavet er det et af de tørreste og varmeste vinområder på skråninger ned mod floderne Siurana og Montsant. Vinene er ofte blandet af forskellige druer, hvoraf Garnacha (som vi kender som Grenache i Frankrig) og Cariñena (Carignan) er de mest benyttede. Garnacha er en meget sukkerholdig, ret tyndskindet drue, hvilket giver en potentiel høj alkoholprocent, stor saftighed og et behersket tanninindhold i forhold til vinens fylde. Cariñena er en mere robust drue med tykkere skind, mørke frugttoner og giver struktur til vinen. Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah bruges også, især i nyere plantninger. Hvide vine laves traditionelt på Grenache Blanc og Macabeo, nogle fadlagres også. De udgør under 5% af produktionen.