1.700,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2020 Chassagne-Montrachet, Clos saint Jean 1er Cru, Camille Giroud
Frisk, levende og fokuseret - afbalanceret af en flot syre der får smag af abrikos, hvid fersken og citrusfrugter til at danse i munden. Meget lang finish med et eg'et præg. En vin med flot udviklingspotentiale.
Vinous | 91-93 / 100 |
InsideBurgundy | 90-93 / 100 |
Burghound | 89-91 / 100 |
1.700,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Chardonnay |
Alkohol % | 13% |
Fyldighed | Middelfyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2020 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 551820 |
Beskrivelse
Frisk, levende og fokuseret - afbalanceret af en flot syre der får smag af abrikos, hvid fersken og citrusfrugter til at danse i munden. Meget lang finish med et eg'et præg. En vin med flot udviklingspotentiale.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Camille Giroud siden 2019. Camille Giroud begyndte oprindeligt i 1865, da han giftede sig med en kvinde fra en bødker- og negociant-familie, hvis firma han gik ind i. I 1903 fik firmaet hans navn, med hovedkvarter i Beaune, hvor det stadig er. I de første årtier købtes kun druemost til egen vinifikation og lagringsegnede vine til videre udvikling. Efter 2. verdenskrig begyndte flere og flere dyrkere at producere og markedsføre egne vine, hvilket efterhånden gjorde det sværere for mindre negocianter, at få det til at løbe rundt.
3. generation, Bernard og François Giroud, begynder i 1990'erne kun at købe druer til egen vinifikation og deres første, egen mark i Beaune i 1993, samt flere derefter. Da økonomien er presset, og de er uvillige til at sælge familiens livsværk til en stor koncern, påtager deres mangeårige, amerikanske importør og ven, Becky Wassermann, sig opgaven og ender med selv at overtage ledelsen, med finansiering fra velhavende, amerikanske vinelskere og vinmagere.
I 2001 ansættes en ung ønolog, David Croix, som -udover at drive Camille Giroud's egne marker- omlægger druekøb til faste langtidskontrakter med dyrkere i flere forskellige kommuner, så man også får indflydelse på markarbejdet. En ny gæringskælder med topmoderne udstyr bygges, og det store lager af ældre stjernevine organiseres til løbende auktionssalg. I vinifikationen lægges mere vægt på afspejling af vinens terroir, og huset får efterhånden et fint ry for deres vine. David Croix laver 2016-årgangen sammen med Carel Voorhuis. Han har lavet vin på et stort Bourgogne domæne siden 2003, overtager fra 2017-årgangen og fortsætter den stil og det niveau, Camille Giroud er blevet respekteret for.
Chassagne-Montrachet er den sydligste af de tre berømte hvidvinskommuner Chassagne-M., Puligny-M. og Meursault. Efternavnet til Chassagne, som kommunen blot hed tidligere, skyldes de tre Grand Cru'er. Elleve kommuner i Côte d'Or benyttede i sidste halvdel af 1800-tallet retten til at tilføje deres stjernemark(er) til deres navn. Landsbyen blev hærget og brændt under striden mellem hertugdømmet Bourgogne og den franske krone i 1476. Munke fra klosteret i Cluny genopbyggede meget og restaurerede markerne. Navnet Chassagne stammer formentlig fra "cassanus / "eg" på latin, som der er skriftlig kilde til fra år 886.
Der er hele 55 1.Crus, men ligesom i Chablis er flere af disse dele af større marker, hvor brug af markdelens navn eller fællesnavnet, der omfatter flere små marker, er valgfrit. Ud over Grand Cru'erne er der ca. 197 ha. plantet med Chardonnay og 106 ha. med Pinot Noir. 1/3-del af produktionen er rødvin, der er anerkendt for fast strukturerede, krydrede vine, men hvidvinene er de bedst kendte og mest efterstræbte.
Markerne vender mest sydøst og ligger mellem ca. 220 -340 m.s højde. Jordbunden er meget varieret med forskellige blandinger af limsten, mergel, grus, sand og ler. Generelt er markerne nord for byen, tæt på Puligny-Montrachet, med højere indhold af porøs limsten i overjorden, og vinenes elegante og lidt rankere stil minder mere om naboens, især fra de højtliggende marker.
I den sydlige del er der ofte mere mergel og i de lavere liggende marker en del ler og jernholdigt grus. Der er plantet forholdsvis mere Pinot Noir her. Trods den noget tungere jord er dræningen fin pga. limstenen og et højt grusindhold. Hvidvinene herfra er gerne mere vægtige og yppige end nord for byen.
Kommunens navn er med rette et "brand", der står respekt om, for de fleste nok især for hvidvin med høj klasse og potentiale til udvikling.
Les Vergers 1. Cru ligger højt i kommunens nordligste del, mod Saint-Aubin og Puligny-Montrachet. Marken, hvis navn betyder "frugthaverne", har tæt limstensklippe under tynd, mager overjord. Den er østvendt, på 5,2 ha., og 260 m. højdekurven går gennem marken, som ligger i det næsthøjeste 1. Cru niveau, hvor vinene gerne er klare og stringente, i stil med Puligny-Montrachet vinene.
2020 Bourgogne havde en meget tidlig knopskydning efter en mild vinter og lun marts. Frugtsætningen var rigtig god, men vedvarende tørke og en konstant vind udtørrede især Pinot Noir på drænende jord, så udbyttet af den meget tidlige høst blev nogle steder lavere end håbet. Chardonnay blev ikke særligt ramt, udover en forsinket fenolisk modning, så mange - meget sjældent set- høstede Pinot Noir før Chardonnay.
Farveskiftet var ret sent, men hele vækstperioden endte med at blive meget tæt på 100-dages normen, og selv de noget stressede Pinot Noir druer havde et forbløffende fint niveau af vinsyre ved høsten, da nætterne ikke var så varme som i 2019, så vinene er forbavsende friske og smager generelt ikke mærket af det høje antal soltimer, hjulpet af at den vedvarende varme om dagen ikke nåede ekstreme højder. Markernes lokalklima gav en del steder tidsforskelle i modenheden, men stabilt høstvejret tillod den nødvendige tilpasning af høsttidspunkter. Alle områder fra Chablis til Beaujolais er generelt særdeles tilfredse med kvaliteten af både røde og hvide vine.
Vinous
The 2020 Chassagne-Montrachet Clos Saint-Jean 1er Cru is a new contract. Well-defined and focused on the nose, it offers citrus peel and lovely orange blossom scents. The palate is well balanced with a fine bead of acidity, fresh and vibrant with hints of apricot and white peach towards the finish. Superb! Drink 2023 - 2038.
InsideBurgundy
Pale lemon colour. The nose is very lightly reductive, with a definite tang of clean ripe fruit beneath, some yellower notes, middleweight, sits well with its oak, good length.
Burghound
Hints of petrol and resin add breadth to the ripe and fresh nose of mostly white-fleshed fruit and discreet citrus nuances. There is better volume to the nicely textured and vibrant medium-bodied flavours that could also use a bit more depth though I do like the persistence. Drink from 2026 onward.
Relaterede produkter
mexg9hxpesb
g76h2yfmplhuhu3fbal2hi7l1efk48mhp
uw4q9ykz3pnv50u82kmnyn
DKK 000,00
DKK 000,00
7iasiuwmi6w
9geviv4795s3vjdpzc7jym3fz3z5yqr
2xgpbhfht1ihrclu8bvosb
DKK 000,00
DKK 000,00
zzf1nfcjoyh
tzghyozyb6hjh9dutr6n3ip5cgyf16u5d
2ncbeb6gdfwipaymtgb0lj
DKK 000,00
DKK 000,00
bakqebsw3g
sl4z38xw4gasdgmclql20hwxc07ts1t7b
wxgakfc174cvzgepz5kw
DKK 000,00
DKK 000,00
whd3oulukqg
z4qgs3l2zj2q5kl8mwnnbamj9hkygdo7
h5d4g0x3re7eln1vvx46jq
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
d5eoitzkapi
txoa2j4qj5am8ljo6od6nsfgsp384osi
pytswq104zhcusvnyol4g
DKK 000,00
DKK 000,00
5yozndegoux
m7ev0ihy2r4hhvx3vciy63a080cff5d5
uz4ylf2111sx29bd89wt4
DKK 000,00
DKK 000,00
1wn5fj7rxcf
28v66ux0j753hompno69m2of45dg119u
9pzkkplhojc9oq3955heo
DKK 000,00
DKK 000,00
pfw1pl80wjd
b5dap0zj6bnxfpi601jhbm8tmu00ipas
b5k8mej1s6nd8ycco7pu66
DKK 000,00
DKK 000,00
e9klam6cku8
hevu9cz1dr7xki80zoqqmhur26cfq7af
j5l8ydsu1whks6io8pe0ra
DKK 000,00
DKK 000,00