| 715,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2024 Gewurztraminer Clos Windsbuhl, Monopole Zind-Humbrecht
Elegant, harmonisk og meget vellavet. Duften er meget udtryksfuld og afspejler druerners perfekte modenhed med aromaer af moden frugt, krydderier og ristede noter, der ofte forbindes med søde vine. Duften er misvisende, da vinen er helt tør med 0,5 gr./l. restsukker (=Indice 1*). Smagen er livlig, energisk og stram med en frisk struktur og en syre, der både dominerer vinen og holder det hele i skak. Eftersmagen er lang og vedholdende. Udviklingsmulighederne anslår Olivier selv til 2048+. Allergener: Indeholder sulfitter.
| 715,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Land | Frankrig |
| Distrikt | Alsace |
| Alkohol % | 14,3% |
| Fyldighed | Meget fyldig |
| Årgang | 2024 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 599424 |
| Ingredienser | Se ingrediensliste |
Beskrivelse
Elegant, harmonisk og meget vellavet. Duften er meget udtryksfuld og afspejler druerners perfekte modenhed med aromaer af moden frugt, krydderier og ristede noter, der ofte forbindes med søde vine. Duften er misvisende, da vinen er helt tør med 0,5 gr./l. restsukker (=Indice 1*). Smagen er livlig, energisk og stram med en frisk struktur og en syre, der både dominerer vinen og holder det hele i skak. Eftersmagen er lang og vedholdende. Udviklingsmulighederne anslår Olivier selv til 2048+. Allergener: Indeholder sulfitter.
Denne vin var den sidste, der blev høstet i 2024: søndag den 6. oktober 2024, hvor næsten 60 drueplukkere skyndte sig ud for at bringe druerne fra Clos Windsbuhl ind før de kraftige regnskyl, der var varslet den følgende dag. Den lange modningssæson, kombineret med markens terroir af Muschelkalk, er kilden til strukturen og den exceptionelle delikatesse i de vine, der kommer fra Clos Windsbuhl. Gæringen var hurtig og fuldstændig og sluttede med en meget tør balance. Vinen er tappet august 2025. Gem den helst 3 år, eller dekanter den i god tid.
Clos Windsbuhl er Domænets fremragende Monopolmark på en bakke over Hunawihr. Vinstokkene med en gennemsnitsalder på 53 år vokser højt: 300 - 380 m., og hældningen er fra 15 - 40 grader, vendt mod sydøst. Jordbunden er Muschelkalk: knuste skaldyr fra hævet havbund, med ler og eroderet klippe; en unik kombination i området. Den har været kendt som topmark siden 1300-tallet. Zind-Humbrechts første høst, efter køb af marken, var 1988. Højden, den ret kølige jordbundstype og placeringen lige under et skovstykke ved foden af bjerget gør, at udviklingen er sen, og druernes tid på vinstokkene lang. Den giver meget stabile vine af afbalanceret, høj kvalitet, som udvikler sig meget længe. Der er både plantet Riesling, Pinot Gris, Gewurztraminer, Chardonnay og Auxerrois på marken; de to sidstnævnte længst oppe under skoven.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Zind-Humbrecht siden 1985. Huset med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over, og det er kendt for at lave sublime vine med tårnhøjt niveau. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.
Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Vindyrkningen går i arv fra generation til generation, og Olivier er ved at oplære næste generation i vinmageriets kunst. Oliviers søn, Pierre-Emile arbejder nu side om side med sin far på domænet, og sammen fører de familiens passion og ekspertise videre, mens de sikrer, at vingården forbliver blandt de absolut bedste i Alsace. Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet.
I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.
Zind-Humbrecht's "indice"system er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme.
Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.
Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for indice 5. Ud fra +40 års erfaring med hans vine kan man sige, at indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med Indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.
Relaterede produkter
cf6h7b0q3eg
zang1ov2gajxo8u4p3nsol9kc5siidxh
u2dy97afivqupcc23haj2
DKK 000,00
DKK 000,00
pe4p6m0nurf
nz193kyhurn73g62q6ob53l1w3uc80jm
y0mbxgr64eivmfse0m5cvg
DKK 000,00
DKK 000,00
ze2wgvlv6fm
znuithrzbzsab4dclywqije5ikbiw2q67
nkbxu07scgpxf4nyox46l
DKK 000,00
DKK 000,00
nv9z30gc8fr
17ltfnx3fn2ozjoywohx3lmgaq548fq
11xtw1cffljgq5uwojsgtel
DKK 000,00
DKK 000,00
nwznk351swi
2tn8nieoho2obhnlk4lvl9217ytl8l8j
c7imlmidrpamc7drrre47
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
4i7od3w9rln
25j2n9v8hzsg9n2luye45guv2d092qjy
upohw6tdb1xjdo36n6hw
DKK 000,00
DKK 000,00
9ffdp37nipu
6pkhrjarhkbpfcuxvxzolh9obycar0vb
cp3qp0idouidznpei1ks
DKK 000,00
DKK 000,00
wfd9dclbj9d
qb21m5e02bgszhq5ptow9drs88su9r0nn
bk2a8pdfl0fazyxv254eq7
DKK 000,00
DKK 000,00
km4xbadjz4
qo9wpqic0me4psr6xuaxrksjju9o0fkfg
fly043ff2yri8sage8o24h
DKK 000,00
DKK 000,00
jke3f4m1x5a
2ufq5wdqnpewt80hd3mv3qujovqy96k
okj0qg8j43b2ux8osg3i0m
DKK 000,00
DKK 000,00
