300,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2020 Riesling Roche Roulée, Zind-Humbrecht
De 54-årige vinstokke havde ingen tørkestress i vækstsæsonen. Vinen har moderate 12,7% alkohol og 6 g. restsukker / l. Der er høstet 55 hl./ha.
Spritnyt | |
Spritnyt | 92 / 100 |
300,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Biodynamisk |
Land | Frankrig |
Distrikt | Alsace |
Druesorter | Riesling (100%) |
Alkohol % | 12,5% |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2020 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 599920 |
Beskrivelse
En optimal vin for de, der sætter pris på høj kvalitet, der alligevel er ret tidligt ude af startblokkene. Druerne er fra de ældste vinstokke i Herrenweg-marken, der viser talenterne ret hurtigt, trods et lagringspotentiale på mindst 15 år. Allerede ret åben, frugtrig duft med tone af lime. Rund og saftig i munden med flot frugtintensitet og en fast, moden syre i eftersmagen, der vil blive endnu længere, hvis man har lidt tålmodighed. Indice 1*. De 54-årige vinstokke havde ingen tørkestress i vækstsæsonen. Vinen har moderate 12,7% alkohol og 6 g. restsukker / l. Der er høstet 55 hl./ha.
Domaine Zind-Humbrecht med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over. Han er uddannet "Master of Wine" og er kendt for sine sublime vine. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.
Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet.
I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.
Roche Roulée er druerne fra de ældste vinstokke i Herrenweg: plateauet i dalbunden mellem Turckheim og Wintzenheim, tæt på vingården. Jorden er præget af kvartærtidsgrus fra gletcherne, aflejringer fra Fecht-floden og løss: vindbåret sand fra Arktis. Navnet skyldes, at vejen over de høje bjergpas til Lorraine mod vest gik her forbi (opad - opad..). Marken er plantet af Olivier's far og bedstefar. Jorden er næringsfattig og kan have vandmangel i meget tørre somre, så gamle vinstokke med dybe rødder har et klart fortrin. Et meget solåbent sted, som varmes hurtigt op, men også med større risiko for forårsfrost end de højere skråninger. Vinene har generelt en åben og saftig stil; oftest blandt de, der folder deres talenter hurtigt ud.
Årgang 2020 følger en smuk 2019 årgang med et næsten perfekt vejr set fra en vinbondes synspunkt. Vinteren var tør og mild, og kulde i marts udskød knopskydningen til begyndelsen af april, så skuddene undgik at blive udsat for frost. Foråret var lunt, tørt og solrigt, og blomstringen var næsten færdig, da regn og køligere vejr dominerede sidste del af juni.
Den nylige regn og stigende temperatur i juli fik bærrene til at vokse så hurtigt, at farveskiftet (veraison) begyndte allerede midt i juli. Efter begyndende varmestress hos yngre vinstokke på drænende jord fik Turckheim & Wintzenheim området velkommen regn 2/8, som gav en god afslutning på farveskiftet.
Fortsat høj temperatur kombineret med kortvarig men kraftig regn midt i måneden satte turbo på modningen, så høsten hos Zind-Humbrecht kunne begynde d. 25. august med Pinot Gris i bunden af dalen, og hele høsten blev afsluttet allerede 15/9. Da det i de senere år har været Olivier's mål at lave langt overvejende tørre vine, og gæringen altid sker med naturgær uden indgreb af nogen art, er en meget præcis høst af hver enkelt parcel nødvendig. Den fysiologiske modenhed skal være i top, samtidig med at syren er der, og sukkerniveauet ikke er blevet for højt. I 2020 var op til 90 plukkere i gang samtidig for at nå dette!
Der bliver ingen vine på sent-høstede druer. Året var simpelthen for tørt med meget sunde druer og ingen botrytis. Vinene viser rigtig god modenhed og et fint balanceret syreniveau, samt de tanniner der er en del af årsagen til, at hans vine har det forbløffende lagringspotentiale, de er kendt for. "Jeg kan med overbevisning sige, at 2020 bliver en rigtig god årgang!", siger Olivier Humbrecht.
Zind-Humbrecht's "Indice"system er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme.
Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et Indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.
Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for Indice 5. En 1993 Pinot Gris, drukket (i fin form) i 2015, havde stadig tydelig sødme. Den ville iflg. Olivier have været Indice 4, hvis systemet havde været indført, da den blev lavet. Ud fra 35 års erfaring med hans vine kan man sige, at Indice 2 generelt vil have en lille Rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med Indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For Indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.
Spritnyt
Fyldig og intens riesling med masser af gule æbler, citrus, blomster og krydderier i smagen. Yderst velbalanceret med en lang vedvarende afslutning.
Spritnyt
Fyldig og intens riesling med masser af gule æbler, citrus, blomster og krydderier i smagen. Yderst velbalanceret med en lang vedvarende afslutning.
Relaterede produkter
u1289ocu7ke
vvuj3gsxhhqy1xtgu7t9uoaw4v9o1krr9
ild9a46uoki0n66jwp04q0h
DKK 000,00
DKK 000,00
lyydg6oke3
2l6eilzc7ye39io06hsm7axmhes4lsvjj
1cz5dmyskmxvqct2km8y3m
DKK 000,00
DKK 000,00
fqh6h1ebxfw
b1mmp527s7ecnzahkmp59pb2d92t479
jl29hfu1c9p0qkiprzpdq
DKK 000,00
DKK 000,00
uulbmrbq4ir
g2knh609ie4qgzycyw2xz0nrsb2hs4
pp0fb0yqu0r4gvzdex9ebp
DKK 000,00
DKK 000,00
6ve74aiwveh
feo6l0ert2hhsnfx03unxpgse95311u0j
yvzehuctufjd9f5i7jwmtm
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
jtssfz4vs9k
er8dy8z5x356vxvorh1m8qpwxg3gd6i
gsfaw2kl1uhd3qwyb0sbsm
DKK 000,00
DKK 000,00
thkkdvy9kq
5iewteiiz282yjss05z0532u4ercftdee
afvthygyhai9ox44dd6qgu
DKK 000,00
DKK 000,00
qt28dbemlqd
gagsds1plpoypjevdnazlkhvusxdd25l
19e08f58khpj1rvrwtog8uy
DKK 000,00
DKK 000,00
ysazzxl72d
hh3w2g91qg40ouc8egqpoklaau6wk3ss4t
jxxtzefp3f8nzqg9ko8gq
DKK 000,00
DKK 000,00
cntan32a2
atc0d5lagnpoxzyswpmaa2q4wtwzi8w3
1ad7wt7hp26qgowkqyp61g
DKK 000,00
DKK 000,00