| 280,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2024 Riesling Turckheim, Zind-Humbrecht
Ifgl. domænet repræsenterer denne vin selve Rieslings arketype. Meget flot udtryk af modne frugter i duften med toner der tenderer mod bergamot, citrusfrugter og fersken. Harmonisk, præcis og ren med medium intensitet. Smagen er elegant, fyldig og blød med en perfekt afstemt syre. Den slutter med en nærmest svævende fornemmelse. Den er knastør med 0 gr./l. restsukker (=Indice 1*). Allergener: Indeholder sulfitter.
| 280,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Hvidvin |
| Dyrkningsmetode | Biodynamisk |
| Land | Frankrig |
| Distrikt | Alsace |
| Druesorter | Riesling (100%) |
| Alkohol % | 12% |
| Fyldighed | Fyldig |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Korkprop |
| Årgang | 2024 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 597824 |
Beskrivelse
Ifgl. domænet repræsenterer denne vin selve Rieslings arketype. Meget flot udtryk af modne frugter i duften med toner der tenderer mod bergamot, citrusfrugter og fersken. Harmonisk, præcis og ren med medium intensitet. Smagen er elegant, fyldig og blød med en perfekt afstemt syre. Den slutter med en nærmest svævende fornemmelse. Den er knastør med 0 gr./l. restsukker (=Indice 1*). Vil gøre sig godt til asiatiske retter og det store ostebord.
Vinstokkene i Turckheim kan lide meget i meget tørre årgange, men i mere regnfulde årgange, som 2024, bekræftes domænet i, hvor vigtigt det er at have god dræning. Denne dalbund nyder også godt af tidlige modningsforhold, hivlket især var interessant i 2024. Den tidlige høst og de fremragende jordbundsforhold sikrede en hurtig og dynamisk gæring, der førte til en knastør vin med en fantastisk struktur. Allergener: Indeholder sulfitter.
Turckheim ligger i hjertet af Alsace, lige vest for Colmar. Vinen er fra den sydlige del af den 60 ha. store Herrenweg mark, som domænet ligger midt i. Den lette grusjord indeholder her flodaflejringer, som gør den lidt mindre følsom for udtørring i regnfattige perioder. Det er et åbent område med mange soltimer og gode drænforhold, hvor druerne modner ret tidligt. Vinene herfra har en udtryksfuld, aromatisk karakter og viser deres charme tidligt.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Zind-Humbrecht siden 1985. Huset med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over, og det er kendt for at lave sublime vine med tårnhøjt niveau. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.
Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Vindyrkningen går i arv fra generation til generation, og Olivier er ved at oplære næste generation i vinmageriets kunst. Oliviers søn, Pierre-Emile arbejder nu side om side med sin far på domænet, og han har allerede lavet sin første vin, Riesling Gr. Cru Sommerberg. Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet.
I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.
Zind-Humbrecht "indice":
Systemet er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme. Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nr. fra 1-5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.
Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for indice 5. Ud fra 30 års erfaring med hans vine kan man sige, at indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med Indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.
Relaterede produkter
rqxjx6qwvcc
bie7pxvoa35qz4qn0kb0iap1wz10f8aw
zc9xbb7v5r9vz00xpvjx88
DKK 000,00
DKK 000,00
vrpzq6vm9qh
qiwpc4jccrnchc518jjlrlbk6iopc40kk
f2q9ll73cptpb3wxdsavqm
DKK 000,00
DKK 000,00
pq5hocm6iw
z3lolgxyvkvlg6rc998vu3bka4n38yg
tul9xp2icr69wyhzl412n
DKK 000,00
DKK 000,00
poiynlof71
uzs76hdt1ia35yjb6jy4eex419uw836qe
2a470n47g8u2faf6tsfdl7
DKK 000,00
DKK 000,00
19r2gbtv2uf
7rae2jfp0fwgvm91adl6364qrqwnanqnx
nesv5aptglo8yzm5173ewg
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
fz1kpjesr3t
9ogghxc31rwo7ijzs16ywlkgnbo9j7v2k
l5mwn0zfnrdtax75jqqd9i
DKK 000,00
DKK 000,00
cze9anhx3c
h9bljy53lstctvj2xbv6vc87wd59129be
2o65v71srhhk18jrwbefy
DKK 000,00
DKK 000,00
neskde5nqt
esclzk7r8p5jk562hf78cou9m8nbpt9
7qu1e1i7f258aqzl3b66zj
DKK 000,00
DKK 000,00
qx7ib44we7k
hqs8v8bbuzluwemege5mmaihoovrj106
5b5cayvgbprouvyeslppd
DKK 000,00
DKK 000,00
39tmoz1cwv8
q1d0g2o0rnuomr7dg3mowwxjr7enxn
7ahgvv763lnzi01r35lzvp
DKK 000,00
DKK 000,00
