De fleste af druerne kommer fra 25-35-årige vinstokke i marken "Le Charlemagne" i Aloxe-Corton, dels fra 50-årige vinstokke i marken "Le Rognet" i Ladoix-Serrigny mod nordøst. Højden er 300 - 320 m. Vinen kan derfor kombinere den køligere, rankere stil præget af fast syre, stenfrugter og udpræget mineralitet fra sydvest eksponering med den rigere type, der giver lidt mere tyngde, fra "Le Rognet", der vender sydøst. Virkelig klasse med langt liv.
Jorden i "Le Charlemagne" er tung, hvid mergel med kalksten og lidt ler. I "Le Rognet" er der kun lidt ler men mange kalkholdige fossiler. "Rognér" er at trække en grænse, her til Corton kommune; formentlig udskilt ved arv en gang i fortiden. Der er høstet 45 h. / ha. Mosten er gæret med naturlig gær. Vinen er lagret 12 mdr. i ældre egefade uden omrøring, og 3 mdr. i ståltank efter blandingen. Ingen klaring og kun meget let filtrering.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Camille Giroud siden 2019. Camille Giroud begyndte oprindeligt i 1865, da han giftede sig med en kvinde fra en bødker- og negociant-familie, hvis firma han gik ind i. I 1903 fik firmaet hans navn, med hovedkvarter i Beaune, hvor det stadig er. I de første årtier købtes kun druemost til egen vinifikation og lagringsegnede vine til videre udvikling. Efter 2. verdenskrig begyndte flere og flere dyrkere at producere og markedsføre egne vine, hvilket efterhånden gjorde det sværere for mindre negocianter, at få det til at løbe rundt.
3. generation, Bernard og François Giroud, begynder i 1990'erne kun at købe druer til egen vinifikation og deres første, egen mark i Beaune i 1993, samt flere derefter. Da økonomien er presset, og de er uvillige til at sælge familiens livsværk til en stor koncern, påtager deres mangeårige, amerikanske importør og ven, Becky Wassermann, sig opgaven og ender med selv at overtage ledelsen, med finansiering fra velhavende, amerikanske vinelskere og vinmagere.
I 2001 ansættes en ung ønolog, David Croix, som -udover at drive Camille Giroud's egne marker- omlægger druekøb til faste langtidskontrakter med dyrkere i flere forskellige kommuner, så man også får indflydelse på markarbejdet. En ny gæringskælder med topmoderne udstyr bygges, og det store lager af ældre stjernevine organiseres til løbende auktionssalg. I vinifikationen lægges mere vægt på afspejling af vinens terroir, og huset får efterhånden et fint ry for deres vine. David Croix laver 2016-årgangen sammen med Carel Voorhuis. Han har lavet vin på et stort Bourgogne domæne siden 2003, overtager fra 2017-årgangen og fortsætter den stil og det niveau, Camille Giroud er blevet respekteret for.
Aloxe-Corton markerer overgangen fra Côte de Beaune til Côte de Nuits med den berømte Corton høj, der har et større Grand Cru markareal end resten af kommunen til sammen. Der er ca. 87 ha. Village-marker og 27 ha. i Premier Cru's. Seks af disse tretten 1. Cru's ligger teknisk set i nabokommunen mod øst, Ladoix-Serrigny, to af dem delt mellem kommunerne, men alle har appellation Aloxe-Corton. Ud over Grand Cru vinene laves der kun ganske lidt hvidvin.
Som ti andre kommuner i Bourgogne tog Aloxe sin mest celebre mark som tilnavn i 1800-tallet. Markerne ligger mellem 200 - 340 højdemeter og har jordbund med limsten, flint, kalk og fosfor; tungere i den sydlige del og med noget mere grus i den nordligste. Der er betragtelige variationer, men rødvinene er generelt kendt for en ret tanninrig stil med fast struktur og et virkelig godt lagringspotentiale. De ikoniske hvidvine fra toppen af Cortonhøjen har også høj klasse og en lang udviklingshorisont.
Navnet Corton-Charlemagne henviser til Karl den Store, der regerede fra 768 - 814, og siges at have beordret plantning af hvidvin i de højeste områder. Bæltet af marker, med vinstokke op til 340 m., øverst under skoven på Corton-højen, har en stejl hældning på 20-23 grader. Bæltet drejer rundt om højen fra sydøst til sydvest, fra Aloxe-Corton ind i Pernand-Vergelesses kommune. De har Grand Cru status både for rød og hvid, men i de øverste dele, hvor kalk og mergel er helt oppe i overfladen, vokser mest hvide druer.
Fra markerne i Aloxe-Corton kommune, der har navnet Corton og Les Renardes, kan også produceres "Corton Blanc". Yderligere tre marker, der støder op til, men ligger i Ladoix-Serrigny kommune mod nordøst, har samme Grand Cru status både for rød og hvid. Det samlede areal for markerne er ca. 145 ha., og de har alle samme AOP, uanset hvilken af de tre kommuner, marken ligger i.
Her voksede tidligere også Pinot Blanc, Pinot Gris og Aligoté. Først efter vinlusens angreb i slutningen af 1800-tallet blev Chardonnay helt dominerende. Vine fra markerne i den sydvestlige del har ofte en rankere og mere stenet karakter end de rigere og fyldigere med sydøst eksponering. Nogle har adgang til druer fra begge områder og kan lave en blanding af de to stilarter. Uanset stil er vinene herfra altid af absolut højeste klasse.
2019 Bourgogne's høje kvalitet har overrasket selv vinbønderne! En sjældent set kombination af høj frugtintensitet, mineralitet, sprød syre og lagringsegnede tanniner er bemærkelsesværdig efter en vækstsæson, der gav en del panderynker.
En meget tør vinter efterlod jorden med ringe vanddepoter før en kølig og våd forsommer, der gav blomstringen svære betingelser, som reducerede det potentielle udbytte fra start. Frost mellem 5. og 15. april, især i det sydlige Côte de Beaune, ramte især Chassagne-Montrachet hårdt. Juni og det meste af juli blev varme og meget tørre med to deciderede hedebølger, som satte væksten mere eller mindre i stå mange steder. Heldigvis havde de fleste dyrkere ikke fjernet for mange blade på vinstokkene, så druerne ikke blev brændt af solen.
Heden viste sig senere at have haft ringe indflydelse på frugtkvaliteten, da de højeste temperaturer kom før veraison / farveskiftet. August var nærmest ideel med passende temperaturer, lidt nedbør og kølige nætter, der holdt på syren. Temperaturstigning igen i begyndelsen af september gav nervøsitet for et for højt sukkerniveau, så høsten begyndte i Maconnais fra 6/9 med Côte d'Or nogle dage senere.
Samlet set blev tiden fra blomstring til høst lidt længere end de 100 dage, der er den klassiske målestok. Soltimerne fra april - september blev 15% over gennemsnittet, og pga. den sparsomme mængde vand var druerne ret små med meget skind i forhold til frugtkød. syreniveauet var forbløffende højt, domineret af vinsyre, der giver friskhed i vinen og afbalancerer alkohol, mens æblesyren, der ændres til rund mælkesyre ved den malolaktiske gæring, var lav.
Den høje og afbalancerede kvalitet er gennemgående også på de mindre ambitiøse prisniveauer. Det gælder også hvidvinene, hvor de, der søger den klassiske, rankere stil, ligesom i årgang 2018 bør se efter de køligere områder som fx Hautes-Côtes og Ladoix. De traditionelle stjernekommuner mod syd har generelt lavet vine med mere tyngde og bredde.
