Man skal ikke lade sig nare af vines lyse side. Duften af friske blomster og friske citroner nærmest springer ud af glasset, og smagen byder på en mineralitet og koncentration, der slutter i en lang og dvælende finish. Les Chenevottes er en af de større Premier Crus i Chassagne-Montrachet. Den ligger i den nordlige ende af appellationen, tæt på Le Montrachet Grand Cru. Les Chenevottes nyder godt af en gruset, småstensjord, der dræner godt. Jorden er rig på kalksten, som giver vinene sin flintige mineralitet. Der er masser af solskin i Les Chenevottes, og den svagt skrånende mark vender mod sydøst. Det betyder, at vinstokkene har god tid til at modne i løbet af den solrige vækstsæson, mens køligere nætter hjælper med at bevare syreniveauet.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Brødrene Pascal og Laurent Borgeot siden 2024. Pascal og Laurent Borgeot er 4. generations vinmagere. De grundlagde domænet i 1985 og startede ud med et par nøgleparceller i Santenay, som de havde arvet fra deres far, og domænet er siden vokset til en af de mest respekterede vingårde i Côte de Beaune. Gennem smarte vinmarkerhvervelser og investeringer har de nu en imponerende liste over parceller i anerkendte appellationer og arbejder også med køb af druer fra mindre bønder ved siden af. 5. generation af familien står klar i kulissen med Pascals talentfulde datter, Julia Borgeot.
Domaine Borgeot holder til i landsbyen Remigny. De arbejder med druer fra 48 hektar vinstokke, halvdelen blå druer, halvdelen grønne druer, hvor de fleste er minimum 30 år gamle. Deres parceller af Santenay 'Les Gravieres' og Santenay 'Vieilles Vignes' er ældre end 50 år. De har i mange år arbejdet efter økologiske principper, hvilket bl.a. indebærer brug af organisk gødning og bearbejdning af jorden om vinteren for at holde ukrudt nede og øge den mikrobakteriologiske aktivitet. Når de genplanter, vælger de vinstokke med lavt udbytte. Alle disse tiltag, sammenkoblet med et detaljeret fokus på de lokale jordbundsforhold, bidrager med at begrænse udbyttet og give sunde druer og i sidste ende med at producere fantastisk vin.
Brødrene er perfektionister, og hvert trin i vinfremstillingsprocessen bliver nøje studeret. I kælderen gør de brug af både traditionelle metoder og moderne forståelse. Al høst foregår i hånden og i kælderen sorteres druerne yderligere på sorteringsbånd. Druerne afstilkes inden færing for at undgå grønne tanniner i vinen. Vinificeringen er "traditionel", hvilket vil sige, at de får en kold maceration i 10 til 12 dage op til gæringen.
To gange dagligt pumpes mosten tilbage over samlingen af drueskaller i toppen af gæringstanken. De bruger en pneumatisk presse og temperaturstyring i vinificeringen for at bevare frugtigheden fra druerne og for at få så meget terroir med over i vinen som muligt. Alle vine, undtagen Aligoté, lagrer på eg. Mængden af træ og alderen på fadene afhænger af vinen og årgangen (25% ny eg er gennemsnittet) Vinene filtreres let inden tapning på flaske.
Domaine Borgeots strejf af hvid Bourgogne fra den 'gyldne trekant': Puligny-Montrachet, Chassagne-Montrachet og Meursault er blandt de mest delikate, der findes. Vinene er ikke smørfede, eg’ede og toastede; tværtimod er Borgeot-vinene blomster- og citusagtige i deres ungdom, og efterhånden som de udvikler sig, kommer krydderi- og honning-noter til.
Chassagne-Montrachet er den sydligste af de tre berømte hvidvinskommuner Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet og Meursault. Tilføjelsen af navnet efter Chassagne, som kommunen blot hed tidligere, skyldes de tre Grand Cru'er, Montrachet, Bâtard-Montrachet og Criots-Bâtard-Montrachet. Der er hele 55 Premier Crus, hvilket cementerer appellationens høje kvalitet. 1/3-del af produktionen er rødvin, der er anerkendt for at være fast strukturerede, krydrede vine, men hvidvinene er de bedst kendte og mest efterstræbte.
Markerne vender mest sydøst og ligger mellem ca. 220-340 m.s højde. Jordbunden er meget varieret med forskellige blandinger af kalksten, mergel, grus, sand og ler. Generelt er markerne nord for byen, tæt på Puligny-Montrachet, med højere indhold af porøs kalksten i overjorden, og vinenes elegante og lidt rankere stil minder mere om naboens, især fra de højtliggende marker. I den sydlige del er der ofte mere mergel, og i de lavere liggende marker indeholder jorden en del ler og jernholdigt grus. Der er plantet forholdsvis mere Pinot Noir her. Trods den noget tungere jord er dræningen fin pga. kalkstenen og et højt grusindhold. Hvidvinene herfra er gerne mere vægtige og yppige end nord for byen. Kommunens navn er med rette et "brand", der står respekt om for de fleste nok, især for hvidvin med høj klasse og potentiale til udvikling.
