| 260,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2021 Mâcon Villages, Chaland, Domaine Sainte Barbe
Vin fra 45-årige Chardonnay vinstokke, der vokser på et let østskrånende plateau med grus og ler over kalkklippe. Det økologiske markarbejde har givet et udbytte på godt 50 hl. / ha. håndhøstede druer. De er gæret med naturlig gær ved lav temperatur i tank og lagret 8 mdr. på gærresterne, også i tank, og ikke filtreret. Allergener: Indeholder sulfitter.
Årgang
2021
Alc.
12,5%
Område
Bourgogne
Land
Frankrig
| 260,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
|---|---|
| Vintype | Hvidvin |
| Dyrkningsmetode | Økologisk |
| Land | Frankrig |
| Distrikt | Bourgogne |
| Druesorter | Chardonnay (100%) |
| Alkohol % | 12,5% |
| Fyldighed | Middelfyldig |
| Tørhedsgrad | Tør |
| Lukkemetode | Korkprop |
| Årgang | 2021 |
| Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
| Varenummer | 563121 |
Beskrivelse
Vin fra 45-årige Chardonnay vinstokke, der vokser på et let østskrånende plateau med grus og ler over kalkklippe. Det økologiske markarbejde har givet et udbytte på godt 50 hl. / ha. håndhøstede druer. De er gæret med naturlig gær ved lav temperatur i tank og lagret 8 mdr. på gærresterne, også i tank, og ikke filtreret. En frisk og ret rund vin med sprød frugt, der har fin intensitet, uden indflydelse fra egetræ. Citruspræg, akacie, grønt æble og havtorn kan findes i vinens åbne duft. Helt klar til fx en fisketerrine, fjerkræsalat, fyldte squash eller skaldyr. Allergener: Indeholder sulfitter.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Jean-Marie Chaland siden 2022. Efter vinstudier og arbejde i Champagne, Châteauneuf-du-Pape og Australien overtog Jean-Marie Chaland 4 ha. vinmarker fra sin far i år 2000 og grundlagde Domaine Sainte Barbe. Han har med tiden udvidet til 9,5 ha. De 5,6 ha. er i Viré-Clessé; resten er Mâcon, Mâcon-Villages, Mâcon-Bourgy (Gamay) og Bourgogne Rouge (Pinot Noir). Han satsede fra starten på økologisk drift og blev certificeret i 2003.
De øst- og sydøstvendte marker ligger generelt højt og vindblæst, så nætterne er kølige selv efter varme dage, og vinstokkene er 50 år i gennemsnit, nogle fra hans bedstefars tid tæt på 100 år. Der høstes altid i hånden, og nye vinstokke laves ved "selection massale": stiklinger fra nogle af de bedste vinstokke i samme mark, så identiteten og kvaliteterne ved vinstokke, der har fungeret bedst på stedet i masser af år, bevares.
Hans kælder er i Viré landsby, og han bruger meget varierende vinifikationsmetoder til de forskellige marker, han har et intimt kendskab til. Der bruges naturligvis ingen kemiske midler i markerne og kun den naturlige gær på druerne. Især hans enkeltmarksvine fra Viré-Clessé har et betydeligt udviklingspotentiale.
Mâcon er området mellem Côte Chalonnaise mod nord og Beaujolais mod syd på ca. 10 x 35 km. Et meget bakket landskab, afgrænset af Saône-floden mod øst, med en vinkultur, der går tilbage til munkene fra klostrene i Cluny og Cîteaux i 900- og 1000-tallet. Området omfatter Mâcon plus 11 omliggende kommuner, hvor vinmarkerne er mere spredt i den nordlige del og koncentreret i den sydlige, vest for Mâcon by. Der er godt 80 ha. Mâcon, mest rød og lidt rosé; ca.1900 ha. Mâcon-Villages, kun hvid og rosé, og ca. 1400 ha. Mâcon-Villages + bynavn, ca. 90% hvidvin. 26 byer har ret til at tilføje deres navn på etiketten, som f.eks. Mâcon-Uchizy eller Mâcon-Lugny.
Totalt er ca. 80% af arealet plantet med Chardonnay. Druerne til de fyldigste og lagringsegnede vine vokser mest på en jordbund kaldet "rendzina", som består af kalksten blandet med humus over blød kalk. De lettere hvide (på 100% Chardonnay) vokser mest på sandet ler med varierende mængder af kalk og sandsten. De er rene i udtrykket med blomster og nøddeagtige noter og er bemærkelsesværdige friske og velfrugtede. De besidder en god koncentration understøttet af tilstrækkelig syre. Ud over lidt Pinot Noir er her Gamay, som Hertugen af Bourgogne i 1400-tallet krævede rykket op, da dens popularitet truede hans elskede Pinot Noir. Den overlevede her, udenfor hans jurisdiktion, og giver sprøde, åbne, saftige vine med varierende intensitet.
Viré-Clessé AOP blev dannet i 1999 i erkendelse af, at den sydlige fortsættelse af de berømte, østvendte skråninger i Côte d'Or, som er baggrund for Côte Chalonnaise kommunerne lidt nordpå, også dukker op visse steder i Mâcon. Det er særligt koncentreret om to nord/syd gående højderygge i kommunerne Viré og Clessé, som laver vin "over norm" for det omkringliggende område. Kun visse marker på disse højderygge er godkendt til at bruge appellationen, der erstatter de tidligere Mâcon-Viré og Mâcon-Clessé.
Der er ca. 440 ha. plantet med Chardonnay. Jorden er overvejende jernholdig kalksten og kalksten med mergel. På de lavere dele af skråningerne kan være mere ler blandet med grus af sandsten. Området er ca. 9 km. langt og markhøjderne fra ca. 200 - 440 m. Vinene har gerne områdets blomstrede og sprøde karakter men med højere frugtkoncentration og bedre udviklingshorisont på den mellemlange bane. De giver ofte mere "smæk for skillingen", da de ikke har et kommunenavn, der automatisk trækker prisen op.
2021 Bourgogne Koldt og vådt er nok de mest rammende ord at sætte på årgang 2021. Frosten satte ind i start april og ødelagde store dele af de nye skud på stokkene, hvilket reducerede det endelig høstudbytte betragteligt. Værst gik det ud over Chablis. Sommeren var kølig og regnfuld og selvom vejret blev bedre i løbet af august, var der stadig generelle udfordringer på kvalitet og volumen, da høsten satte ind i sidste halvdel af september. For at komme i mål med kvaliteten, var der stor indsats ved sorteringsbordene for at undgå råd og andre relaterede sygdomme i druerne. Ligeledes har de færreste producenter benyttet sig af 100% helklasegæring, da stilkene var for umodne og "grønne". Selvom om året var en stor udfordring for producenterne og mængderne er små, er kvaliteten i de vine, der kom ud af det til gengæld høj. Bourgogne 2021 byder på lette, florale røde og elegante hvide med et flot syrebid, som står i fin kontrast til de tre foregående varme årgange 18, 19 og 20.
Relaterede produkter
3o2emua6kue
o0bbqa3cgzpnt8gv7ylp6laon784lr0j
nuec9hsqs5t8jegbj6sq
DKK 000,00
DKK 000,00
5qw4g4w9n8x
p3ll56k5o1s6b382mq2i5j3egjphfm72r
bka768t7n6ht3uvuxhpi9m
DKK 000,00
DKK 000,00
0muocg8p1oji
6zi85nmwkkd7kvx7yuxungyn2s2s8h3bm
jtrdzic0njv3qyig4dtyc
DKK 000,00
DKK 000,00
3hscw8kns2s
8xrgmqnph0wrq5wip2oyds7qwdvqxh9k
rlibsq98dlys7ucgefee
DKK 000,00
DKK 000,00
atakovio0hs
3hsuy6tvndl7d84j4rmmnudyhuzsrf7o
bbshtt7w7t60976lkcnh0za
DKK 000,00
DKK 000,00
