375,00 kr. | Pr. Stk. |
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2021 Viré Clessé Clos du Buc, Chaland, Domaine Sainte Barbe
Årgang
2021
Alc.
12,5%
Område
Bourgogne
Land
Frankrig
375,00 kr. | Pr. Stk. |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Økologisk |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Chardonnay (100%) |
Alkohol % | 12,5% |
Fyldighed | Middelfyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2021 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 563721 |
Beskrivelse
Der er 85-årige Chardonnay vinstokke på den højtliggende monopolmark i den sydlige del af Viré kommune, centralt i appellationen. Jorden er lerblandet kalk over mergel. Den økologisk certificerede mark håndhøstes med et ret magert udbytte på under 40 hl / ha. Efter gæring med naturlig gær lagres vinen på gærresterne ca. 14 mdr. i barriques af varierende alder og tappes uden filtrering.
Fersken, brødkrumme, bivoks og moden citrus. Frugttonen er en snert mere mod det eksotiske end 2020 pga. årgangen, men syren er sprød, som den skal være. Vinen har potentiale til at udvikle sig længe.
Erik Sørensen Vin har arbejdet med Jean-Marie Chaland siden 2022. Jean-Marie Chaland overtog 4 ha. fra sin far i år 2000, efter vinstudier og arbejde i Champagne, Chateauneuf-du-Pape og Australien. Domaine Sainte Barbe har han senere udvidet til 9,5 ha. De 5,6 ha. er i Viré-Clessé; resten er Macon, Macon-Villages, Macon-Bourgy (Gamay) og Bourgogne Rouge (Pinot Noir). Han satsede fra starten på økologisk drift og fik de oprindelige marker certificeret i 2006. De øvrige er løbende under konvertering men dyrkes alle økologisk.
De øst- og sydøstvendte marker ligger generelt højt og vindblæst, så nætterne er kølige selv efter varme dage, og vinstokkene er 50 år i gennemsnit, nogle fra hans bedstefars tid tæt på 100 år. Der høstes altid i hånden, og nye vinstokke laves ved "selection massale": stiklinger fra nogle af de bedste vinstokke i samme mark, så identiteten og kvaliteterne ved vinstokke, der har fungeret bedst på stedet i masser af år, bevares.
Hans kælder er i Viré landsby, og han bruger meget varierende vinifikationsmetoder til de forskellige marker, han har et intimt kendskab til. Der bruges naturligvis ingen kemiske midler i markerne og kun den naturlige gær på druerne. Især hans enkeltmarksvine fra Viré-Clessé har et betydeligt udviklingspotentiale.
Mâcon er området mellem Côte Chalonnaise mod nord og Beaujolais mod syd på ca. 10 x 35 km. Et meget bakket landskab, afgrænset af Saône-floden mod øst, med en vinkultur, der går tilbage til munkene fra klostrene i Cluny og Cîteaux i 900- og 1000-tallet. Området omfatter Mâcon plus 11 omliggende kommuner, hvor vinmarkerne er mere spredt i den nordlige del og koncentreret i den sydlige, vest for Mâcon by. Der er godt 80 ha. Mâcon, mest rød og lidt rosé, ca.1900 ha. Mâcon-Villages, kun hvid og rosé, og ca. 1400 ha. Mâcon-Villages + bynavn, ca. 90% hvidvin. 26 byer har ret til at tilføje deres navn på etiketten.
Totalt er ca. 80% af arealet plantet med Chardonnay. Druerne til de fyldigste og lagringsegnede vine vokser mest på en jordbund kaldet "rendzina", som består af kalksten blandet med humus over blød kalk. De letter hvide vokser mest på sandet ler med varierende mængder af kalk og sandsten. Ud over lidt Pinot Noir er her Gamay, som Hertugen af Bourgogne i 1400-tallet krævede rykket op, da dens popularitet truede hans elskede Pinot Noir. Den overlevede her, udenfor hans jurisdiktion, og giver sprøde, åbne, saftige vine med varierende intensitet.
Viré-Clessé AOP blev dannet i 1999 i erkendelse af, at den sydlige fortsættelse af de berømte, østvendte skråninger i Côte d'Or, som er baggrund for Côte Chalonnaise kommunerne lidt nordpå, også dukker op visse steder i Macon. Det er særligt koncentreret om to nord/syd gående højderygge i kommunerne Viré og Clessé, som laver vin "over norm" for det omkringliggende område. Kun visse marker på disse højderygge er godkendt til at bruge appellationen, der erstatter de tidligere Macon-Viré og Macon-Clessé.
Der er ca. 440 ha. plantet med Chardonnay. Jorden er overvejende jernholdig kalksten og kalksten med mergel. På de lavere dele af skråningerne kan være mere ler blandet med grus af sandsten. Området er ca. 9 km. langt og markhøjderne fra ca. 200 - 440 m. Vinene har gerne områdets blomstrede og sprøde karakter men med højere frugtkoncentration og bedre udviklingshorisont på den mellemlange bane. De giver ofte mere "smæk for skillingen", da de ikke har et kommunenavn, der automatisk trækker prisen op.
2021 Bourgogne
Koldt og vådt er nok de mest rammende ord at sætte på årgang 2021. Frosten satte ind i start april og ødelagde store dele af de nye skud på stokkene, hvilket reducerede det endelig høstudbytte betragteligt. Værst gik det ud over Chablis. Sommeren var kølig og regnfuld og selvom vejret blev bedre i løbet af august, var der stadig generelle udfordringer på kvalitet og volumen, da høsten satte ind i sidste halvdel af september. For at komme i mål med kvaliteten, var der stor indsats ved sorteringsbordene for at undgå råd og andre relaterede sygdomme i druerne. Ligeledes har de færreste producenter benyttet sig af 100% helklasegæring, da stilkene var for umodne og "grønne". Selvom om året var en stor udfordring for producenterne og mængderne er små, er kvaliteten i de vine, der kom ud af det til gengæld høj. Bourgogne 2021 byder på lette, florale røde og elegante hvide med et flot syrebid, som står i fin kontrast til de tre foregående varme årgange 18, 19 og 20. .
Relaterede produkter
l8ib14jowfa
9y738csqdtbuc0tjb8b62p7086evetuuq
83mw2fclq6rau7y1e5s6cl
DKK 000,00
DKK 000,00
18ojpsdao0b
0qhcj3vcyfpqfireafjz8jb6yv7vxykz8
wfdrt74wgtsvqhazw55xkb
DKK 000,00
DKK 000,00
ht5rbjx3i4l
p9np1oft70mrewiuzya7xvs6bl7h6ch
1vzet4tdq0poz4fi3u143
DKK 000,00
DKK 000,00
g08aynyl25t
pif6yn0m7jkfvvflovil95gieesfwe9wd
gfdr4mgv6i93inpo7f9hhu
DKK 000,00
DKK 000,00
gn6pdp40w7h
ud5kqg1yxxcz8nerrfyoznk5qoquv788
gdiec59fl07pwe92z1dfgh
DKK 000,00
DKK 000,00